Den dag det gik galt for Sara
5.0
Tolv års indsats har ikke for alvor hjulpet de tungeste mobbe-ofre. En ny dansk film sætter fokus på unges problemer og udfordringer.
Vi kender det godt. Nogen gange er det bare en dårlig dag – en stinkende dårlig dag, faktisk.
Sådan er det også for Sara (Julie Sandra Brochorst Andersen). Hun er ellers en rigtig kernepige, en sød, intelligent, lidt indelukket men nem og pligtopfyldende teenager, der styrer familiens hjem.
Det sker fuldstændig uden hjælp fra hendes altid travle forældre, hvor mor (Charlotte Fich) er advokat og far enten er på kursus eller bare mangler, så Sara må også tage sig af sin lillebror Jonas (Willi Julius Findsen).
Hun går i klasse med Mikkel (Frederik Christian Johansen) og ham er hun ret lun på. Han er en frisk knægt, ser godt ud, er doven og sexfikseret som drenge er i den alder– og ret vild med Sara på den gode måde.
Sara og Mikkel er hovedpersoner i Hold om mig, en ny film om at være ung. Den er instrueret af Kaspar Munk og det er hans første spillefilm. Ved siden af at lave kort- og novellefilm underviser han på forskellige skoler i filmproduktion.
Fravær og nærvær
Rundt om disse to velfungerende unge finder vi blandt andet Louise (Sofia Mileva Cukic), klassens frække kropsdue, der vil gøre hvad som helst for at være centrum for drengenes liderlige blikke og flirtende lege.
Hun forsøger altid at sætte sig selv i centrum, måske fordi hendes mor (Patricia Schumann) er en alkoholiseret taber med en kæreste, der har andet end stedfaderlige intentioner, når han forsøger at besøge papdatterens værelse.
Hun er ret vild med klassens testoron-pumpende indvandrerdreng Hassan (Hicham Najid). Bag denne braldrende yngling gemmer sig en sød og flittig dreng, der trolig arbejder hele sin fritid i farens cykelværksted.
Mobbe-sporet
Hold om mig kaldes i foromtalen for en ungdomsfilm, men det er helt ved siden af, bortset lige fra fortællingens perspektiv. Det er en film om unge, men ikke kun for unge, og den ser alt fra de unges eget perspektiv.
Den handler ikke bare om omsorgssvigt fra travle forældre, gruppepres blandt unge, seksualitet og søgen efter identitet. Den handler også om mobning, i klasse-lokalet, over internet og gennem mobiltelefon.
En dag sker noget, der ikke må ske. Louise føler sig overset af Hassan og de andre drenge. Derfor opfinder hun en historie om, at Sara og Mikkel har været sammen.
Den pæne Mikkel tænder fuldstændig af over for Sara i klasseværelset. Hjulpet af sine kammerater ydmyger han den skræmte pige både fysisk og psysisk, mens den hævngerrig Louise optager det hele på mobilen.
Herfra udvikler historien sig til et levende mareridt for den fortvivlede Sara. Filmens historie er hentet fra virkelige begivenheder i Polen, men det kunne ske hvor som helst.
Børn under pres
Hold om mig har hentet gode råd om mobning hos »antimoppe-inspirator« Helle Rabøl Hansen. Hun startede som jurist på Børns Vilkår, men forsker nu på Danmarks Pædagogiske Universitet i mobning og skilsmisseramte børn.
– Det er ikke kun en film om mobning, men mobbesporet er vigtigt. Den viser rigtig godt, hvordan unge er i klemme mellem hjem, skole og kammerater. Det er for mig et portræt af unge under pres, og det klarer den rigtig godt, siger hun til Arbejderen.
Ifølge hende er filmens mobbespor absolut troværdig, selv om rollerne sagtens kunne være omvendt.
– Det kunne sagtens have været de velfungerende, stærke Sara og Mikkel, der mobbede den svage, omsorgshungrende Louise.
Helle Rabøl Hansen understreger, at selv om målinger tyder på, at mobning i skoler er for nedadgående, så skal undersøgelserne, der sker hvert andet år, tages med et gran salt.
– Den positive historie er, at indsats virker. Jo mere fokus på mobning og jo flere skoler, der gør en indsats, des to mindre er tallene. Men der er en lille gruppe, hvor indsatsen ikke har hjulpet, fortæller Helle Rabøl Hansen.
Marginaliserede børn
Hun kalder dem hardcore-ofrene, og hun har en teori om, at denne gruppe i virkeligheden er offer for en dobbelt-mobning.
– Læreren synes måske, at barnet har svært ved at rette ind, være tilstrækkelig skoledisciplineret. På samme måde kan kammeraterne føle, at det ikke følger med strømmen, siger Helle Rabøl Hansen.
– De befinder sig i et marginaliseret ingemandsland. Ikke nok med det, men en gruppe i denne gruppe ender med at blive nogle meget vrede mennesker, og som retter denne vrede mod skolen rent fysisk.
Statistikken viser blandt andet, at hærværk og brande på skoler øges meget kraftigt, og at det kan have noget at gøre med mobning.
– Det er kun en hypotese, men det må være oplagt at forske i, om der er en sammenhæng, siger Helle Rabøl Hansen.
Hun peger også på, at de såkaldte college killings er øget stærkt internationalt.
– Det er skoleelever der myrder skoleelever, og jeg vil gerne forske i denne »skolevrede« som et overset fænomen.
– Problemet med denne gruppe skolevrede børn er, at samfundet har accepteret deres marginalisering, og at 12 års stigende indsats ikke har virket for dem.
Skoleklassekultur
Helle Rabøl mener ligefrem, at skolerne lærer børnene at være intolerante, og at et resultat af dette er mobning og skolevrede.
Ifølge hende er de teoretiske briller på mobning i dag mere indstillet på det der sker i klassen og skolen, frem for det der sker derhjemme.
– Der er nogle betingelser i skoleklassen, som børnene skal agere ud fra, uanset hvilken slags hjem de kommer fra.
I sidste ende handler det om at være solidarisk med sine klassekammerater.
– Det er som et lille vandhul. Den har en økobalance, hvor der er brug for alle. Hvis nogen mobbes ud, går der rod i balancen. I stedet for at sætte fokus på »de onde børn« vil jeg hellere vide, hvordan vi får vandhullet til at fungere, slutter Helle Rabøl Hansen.
Hold om mig behandler et ømtåleligt problem i det danske samfund. Forskning viser, at langvarig mobning af voksne på arbejdspladsen fører til samme reaktioner som hos torturofre.
Den rå historie, der er baseret på virkelige hændelser, er fremragende fotograferet af David Katznelson. Det er en film, der lader sine billeder tale for sig – om følelser, stemninger, små bitte reaktioner med stor betydning.
Forhåbentlig vil Hold om mig blive obligatorisk – ikke blot for skolernes elever, men i høj grad også fra gruppen af forældre, der har ofret deres børn til fordel for en karriere og et liv omringet af materielle goder.
Vi kender det godt. Nogen gange er det bare en dårlig dag – en stinkende dårlig dag, faktisk.
Sådan er det også for Sara (Julie Sandra Brochorst Andersen). Hun er ellers en rigtig kernepige, en sød, intelligent, lidt indelukket men nem og pligtopfyldende teenager, der styrer familiens hjem.
Det sker fuldstændig uden hjælp fra hendes altid travle forældre, hvor mor (Charlotte Fich) er advokat og far enten er på kursus eller bare mangler, så Sara må også tage sig af sin lillebror Jonas (Willi Julius Findsen).
Hun går i klasse med Mikkel (Frederik Christian Johansen) og ham er hun ret lun på. Han er en frisk knægt, ser godt ud, er doven og sexfikseret som drenge er i den alder– og ret vild med Sara på den gode måde.
Sara og Mikkel er hovedpersoner i Hold om mig, en ny film om at være ung. Den er instrueret af Kaspar Munk og det er hans første spillefilm. Ved siden af at lave kort- og novellefilm underviser han på forskellige skoler i filmproduktion.
Fravær og nærvær
Rundt om disse to velfungerende unge finder vi blandt andet Louise (Sofia Mileva Cukic), klassens frække kropsdue, der vil gøre hvad som helst for at være centrum for drengenes liderlige blikke og flirtende lege.
Hun forsøger altid at sætte sig selv i centrum, måske fordi hendes mor (Patricia Schumann) er en alkoholiseret taber med en kæreste, der har andet end stedfaderlige intentioner, når han forsøger at besøge papdatterens værelse.
Hun er ret vild med klassens testoron-pumpende indvandrerdreng Hassan (Hicham Najid). Bag denne braldrende yngling gemmer sig en sød og flittig dreng, der trolig arbejder hele sin fritid i farens cykelværksted.
Mobbe-sporet
Hold om mig kaldes i foromtalen for en ungdomsfilm, men det er helt ved siden af, bortset lige fra fortællingens perspektiv. Det er en film om unge, men ikke kun for unge, og den ser alt fra de unges eget perspektiv.
Den handler ikke bare om omsorgssvigt fra travle forældre, gruppepres blandt unge, seksualitet og søgen efter identitet. Den handler også om mobning, i klasse-lokalet, over internet og gennem mobiltelefon.
En dag sker noget, der ikke må ske. Louise føler sig overset af Hassan og de andre drenge. Derfor opfinder hun en historie om, at Sara og Mikkel har været sammen.
Den pæne Mikkel tænder fuldstændig af over for Sara i klasseværelset. Hjulpet af sine kammerater ydmyger han den skræmte pige både fysisk og psysisk, mens den hævngerrig Louise optager det hele på mobilen.
Herfra udvikler historien sig til et levende mareridt for den fortvivlede Sara. Filmens historie er hentet fra virkelige begivenheder i Polen, men det kunne ske hvor som helst.
Børn under pres
Hold om mig har hentet gode råd om mobning hos »antimoppe-inspirator« Helle Rabøl Hansen. Hun startede som jurist på Børns Vilkår, men forsker nu på Danmarks Pædagogiske Universitet i mobning og skilsmisseramte børn.
– Det er ikke kun en film om mobning, men mobbesporet er vigtigt. Den viser rigtig godt, hvordan unge er i klemme mellem hjem, skole og kammerater. Det er for mig et portræt af unge under pres, og det klarer den rigtig godt, siger hun til Arbejderen.
Ifølge hende er filmens mobbespor absolut troværdig, selv om rollerne sagtens kunne være omvendt.
– Det kunne sagtens have været de velfungerende, stærke Sara og Mikkel, der mobbede den svage, omsorgshungrende Louise.
Helle Rabøl Hansen understreger, at selv om målinger tyder på, at mobning i skoler er for nedadgående, så skal undersøgelserne, der sker hvert andet år, tages med et gran salt.
– Den positive historie er, at indsats virker. Jo mere fokus på mobning og jo flere skoler, der gør en indsats, des to mindre er tallene. Men der er en lille gruppe, hvor indsatsen ikke har hjulpet, fortæller Helle Rabøl Hansen.
Marginaliserede børn
Hun kalder dem hardcore-ofrene, og hun har en teori om, at denne gruppe i virkeligheden er offer for en dobbelt-mobning.
– Læreren synes måske, at barnet har svært ved at rette ind, være tilstrækkelig skoledisciplineret. På samme måde kan kammeraterne føle, at det ikke følger med strømmen, siger Helle Rabøl Hansen.
– De befinder sig i et marginaliseret ingemandsland. Ikke nok med det, men en gruppe i denne gruppe ender med at blive nogle meget vrede mennesker, og som retter denne vrede mod skolen rent fysisk.
Statistikken viser blandt andet, at hærværk og brande på skoler øges meget kraftigt, og at det kan have noget at gøre med mobning.
– Det er kun en hypotese, men det må være oplagt at forske i, om der er en sammenhæng, siger Helle Rabøl Hansen.
Hun peger også på, at de såkaldte college killings er øget stærkt internationalt.
– Det er skoleelever der myrder skoleelever, og jeg vil gerne forske i denne »skolevrede« som et overset fænomen.
– Problemet med denne gruppe skolevrede børn er, at samfundet har accepteret deres marginalisering, og at 12 års stigende indsats ikke har virket for dem.
Skoleklassekultur
Helle Rabøl mener ligefrem, at skolerne lærer børnene at være intolerante, og at et resultat af dette er mobning og skolevrede.
Ifølge hende er de teoretiske briller på mobning i dag mere indstillet på det der sker i klassen og skolen, frem for det der sker derhjemme.
– Der er nogle betingelser i skoleklassen, som børnene skal agere ud fra, uanset hvilken slags hjem de kommer fra.
I sidste ende handler det om at være solidarisk med sine klassekammerater.
– Det er som et lille vandhul. Den har en økobalance, hvor der er brug for alle. Hvis nogen mobbes ud, går der rod i balancen. I stedet for at sætte fokus på »de onde børn« vil jeg hellere vide, hvordan vi får vandhullet til at fungere, slutter Helle Rabøl Hansen.
Hold om mig behandler et ømtåleligt problem i det danske samfund. Forskning viser, at langvarig mobning af voksne på arbejdspladsen fører til samme reaktioner som hos torturofre.
Den rå historie, der er baseret på virkelige hændelser, er fremragende fotograferet af David Katznelson. Det er en film, der lader sine billeder tale for sig – om følelser, stemninger, små bitte reaktioner med stor betydning.
Forhåbentlig vil Hold om mig blive obligatorisk – ikke blot for skolernes elever, men i høj grad også fra gruppen af forældre, der har ofret deres børn til fordel for en karriere og et liv omringet af materielle goder.
09/09-2010
