Hævnen

Susannepigen lykkes med at holde historierne samlede og - når det nu åbenbart skal være med en bombemand aka Pinocchio - troværdige. Og Persbrandt samler fint de relativt overskuelige etiske dilemmaer, som sammen danner filmens mikro-makro kalejdoskop. Og Thomsen er træmand numero uno.

Så derfor kan jeg give den fire stjerner, selvom den er ret tæt på fem (dog nok primært fordi vi slap for de ganske uanstændige emotionelle fortabelser som har præget for mange af Susannepigens hidtidige films)