Predator-franchisens død.

1.0
Efter den lidt sløje "Predator 2" fra 1990 og de hel sløje "Alien vs. Predators" 1 og 2 fra henholdsvis 2004 og 2007 prøver Robert Rodriguez´s Troublemaker Studios sammen med instruktør Nimród Antal endnu engang at sparke liv i en efterhånden meget slap "Predator"-franchise.
Det er kun den originale "Predator" fra 1987 med en granit skåret Arnold der holder et højt niveau. Filmen var og er stadig et eminent actionbrag og introducerede for første gang et af de lettest genkendelige sci-fi bæster til dato. Den yderst blodtørstige Predator. En jæger med et HI-TECH våbenarsenal og en forkærlighed for afrevne hoveder (MED rygrad), touchscreens og fiskenet.

Den nye Predator film begynder da en blanding af tungt bevæbnede lejesoldater, gangstere og mordere - skrigende og sprællende falder ned fra himlen. De finder hinanden i en fremmedartet jungle, uden en ide om hvor de er eller hvordan de er havnet der. Alle de kendte stereotyper vi har set i diverse actionfilm prøver nu at arbejde sammen for at finde frem til hvor de er og ikke mindst finde ud af hvordan de overlever. Der går nemlig ikke længe før de blodtørstige jægere er over sit menneskelige bytte.

Desværre følger "Predators" trenden og er en kæmpe skuffelse. Filmen er klichéfyldt og forudsigeligheden er søvndyssende. Adrien Brody ligner en pumpet udgave af Rowan Atkinson ´s "Blackadder" og efterligner da lige Christian Bale´s utålelige jeg-snakker-med-meget-dyb-og-hæs-stemme-for-det-gør-min-rolle-utrolig-sej-og-sprød vokal fra de to film om Batman og Terminator Salvation (2009). Det er stadig ligeså grinagtigt som det lyder.
Brody er fuldstændig malplaceret som actionhelt og det kan også ses på hans præstation.
Et andet problem er at de ikoniske Predators ikke virker overlegne, dygtige eller stærke nok. I den originale nakkede EN af slagsen et helt hold af professionelle Leatherneck´s uden de helt store problemer. 2010 årgangen trænger altså til noget mere rugbrød og havregrød for de er ikke meget værd i forhold til the real deal.
Hele junglejagten minder for meget om den første film. Kunne man ikke prøve at finde på noget nyt? Og det er altså ikke nok at opfinde en "Predators beste ven" i form af en flok elendige CGI jagthunde med horn. Som altid er det et hit-or-miss når Robert Rodriguez spytter noget nyt ud og denne gang er det altså en kæmpe afbrænder.

Filmen: 1/5 Chainsaws.

For billeder og andet fra filmen bliv medlem af "Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents" på facebook!
Predators