Et teknisk fremskridt - og to skridt tilbage
2.0
Jeg var faktisk lidt spændt på, hvad jeg ville få i den fjerde Resident Evil-film. Fordi treeren mystisk nok var den klart bedste hidtil. Men også fordi fireren var lagt i hænderne på Paul W.S. Anderson, som også instruerede seriens første film - og han har en lang karriere med halvdårligt actionslam bag sig.
Desværre er der så også mere skidt end godt i "Afterlife". Den hopper direkte ud i hysterisk action i en sekvens, der er smidt ind for at fratage heltinden de superkræfter og kloner af sig selv, hun fik i treeren, men som derudover ikke rigtig har noget med resten af filmen at gøre. Og derefter skifter den så fuldstændig stil og stemning til zombiebefængt postapokalypse, hvor heltinden leder efter sine venner, der var taget ud for at lede efter et fristed. Mens den onde Umbrella Corporation hele tiden lurer i baggrunden.
Det hænger ikke særlig godt sammen, det, der foregår i "Afterlife". Men til gengæld er der masser af action og zombier (der i øvrigt ikke er særlig skræmmende, fordi de mestendels er kanonføde). Og det absolut bedste ved filmen er så også dens leg med hårdtpumpet action i 3D - dér peger den faktisk fremad med interessante antydninger af, hvad dygtige actionmagere vil kunne få ud af 3D. Her især inspireret af "The Matrix", for selvfølgelig fungerer det fint med ekstra dybde i billedet, når der skal laves bullet time og speed/slow-klipning med folk flyvende rundt på skærmen.
De interessante actionting dækker dog ikke over, at Resident Evil nr. 4 er usammenhængende, pænt dum og lidt for meget. Ikke mindst fordi heltinden og skurken også i ren "Matrix"-stil synes at kunne bekæmpe hinanden til uendelig tid, når de begge reelt er udødelige.
Men altså, inden den når frem til slutscenens nærmest absurde cliffhanger, er der da ret meget gang i den i "Afterlife". Der bliver skudt og tævet til den store guldmedalje, og der er en meget stor zombie med en meget stor økse, og Milla Jovovich er sgu sej i hovedrollen ... Så jeg skal da sikkert også se femmeren.
Desværre er der så også mere skidt end godt i "Afterlife". Den hopper direkte ud i hysterisk action i en sekvens, der er smidt ind for at fratage heltinden de superkræfter og kloner af sig selv, hun fik i treeren, men som derudover ikke rigtig har noget med resten af filmen at gøre. Og derefter skifter den så fuldstændig stil og stemning til zombiebefængt postapokalypse, hvor heltinden leder efter sine venner, der var taget ud for at lede efter et fristed. Mens den onde Umbrella Corporation hele tiden lurer i baggrunden.
Det hænger ikke særlig godt sammen, det, der foregår i "Afterlife". Men til gengæld er der masser af action og zombier (der i øvrigt ikke er særlig skræmmende, fordi de mestendels er kanonføde). Og det absolut bedste ved filmen er så også dens leg med hårdtpumpet action i 3D - dér peger den faktisk fremad med interessante antydninger af, hvad dygtige actionmagere vil kunne få ud af 3D. Her især inspireret af "The Matrix", for selvfølgelig fungerer det fint med ekstra dybde i billedet, når der skal laves bullet time og speed/slow-klipning med folk flyvende rundt på skærmen.
De interessante actionting dækker dog ikke over, at Resident Evil nr. 4 er usammenhængende, pænt dum og lidt for meget. Ikke mindst fordi heltinden og skurken også i ren "Matrix"-stil synes at kunne bekæmpe hinanden til uendelig tid, når de begge reelt er udødelige.
Men altså, inden den når frem til slutscenens nærmest absurde cliffhanger, er der da ret meget gang i den i "Afterlife". Der bliver skudt og tævet til den store guldmedalje, og der er en meget stor zombie med en meget stor økse, og Milla Jovovich er sgu sej i hovedrollen ... Så jeg skal da sikkert også se femmeren.
28/09-2010
