En grænseløs pige
5.0
Mia er 15 år gammel og bor i et betonslumkvarter i Essex i det østlige England. Mia er, hvad vi herhjemme ville kalde grænseløs, på kant med hele verden og især sin mor, men drømmer om en karriere som hiphop-danser. Da moderen en dag slæber en ny fyr med hjem, ser tingene ud til at vende til det bedre, men også dét medfører potentielle problemer.
"Fish Tank" er forfatter-instruktør Andrea Arnolds anden film. Hun debuterede med den Zentropa-finansierede "Red Road", der foregik i samme type trøstesløse betonmiljø, og "Fish Tank" rammer ligeledes stemningen lige på kornet. Filmen foregår i den grad i den urbane jungle, effektivt understreget af, at man hele tiden ser tingene fra Mias perspektiv, med det håndholdte kamera tæt på. Fra første scene er aggressionen og usikkerheden til stede - man har hele tiden fornemmelsen af, at der lurer noget om hjørnet, og at det næppe er noget godt. Slumstemningen kryber øjeblikkeligt ind under huden på én.
Man hepper hele vejen på Mia, selv om hun er et håbløst tilfælde, der starter filmen med at brække næsen på en veninde. Men man forstår, hvor aggressionen og attituderne kommer fra, at hendes liv grundlæggende set er fucked og afhængigt af en inkompetent mor, der mere behandler hende som en konkurrent eller lillesøster end som en datter. Og man forstår, hvorfor hun klamrer sig til den smule anerkendelse og håb, hun kan få, hvor malplaceret det så end virker.
"Fish Tank" er et fremragende stykke socialrealisme, især båret af Arnolds præcise instruktion og så Katie Jarvis i hovedrollen. Hun kommer selv fra et miljø a la filmens og havde aldrig spillet skuespil før, men blev spottet af Arnold, da hun stod og skændtes med sin kæreste på en togstation, der indgår som location i filmen. Og hun spiller fantastisk - godt støttet af Kierston Wareing som moderen, Michael Fassbender som moderens nye kæreste plus Rebecca Griffiths i en herlig lille rolle som Mias lillesøster.
Det her er en virkelig god film, barsk og grim, men også enormt vedkommende. Den lægger sig præcist ind i den store britiske tradition for socialrealisme, og imponerende nok kan man allerede kalde det en typisk Andrea Arnold-film, selv om hun altså kun har lavet to. Arnold er absolut ét af de mest spændende nye navne i europæisk film, og "Fish Tank" gav hende da også en pris på sidste års Cannes-festival. Hendes næste projekt er dog i en helt anden boldgade, nemlig en filmatisering af "Wuthering Heights" - den er jeg spændt på at se, hvordan hun vil tackle.
"Fish Tank" er forfatter-instruktør Andrea Arnolds anden film. Hun debuterede med den Zentropa-finansierede "Red Road", der foregik i samme type trøstesløse betonmiljø, og "Fish Tank" rammer ligeledes stemningen lige på kornet. Filmen foregår i den grad i den urbane jungle, effektivt understreget af, at man hele tiden ser tingene fra Mias perspektiv, med det håndholdte kamera tæt på. Fra første scene er aggressionen og usikkerheden til stede - man har hele tiden fornemmelsen af, at der lurer noget om hjørnet, og at det næppe er noget godt. Slumstemningen kryber øjeblikkeligt ind under huden på én.
Man hepper hele vejen på Mia, selv om hun er et håbløst tilfælde, der starter filmen med at brække næsen på en veninde. Men man forstår, hvor aggressionen og attituderne kommer fra, at hendes liv grundlæggende set er fucked og afhængigt af en inkompetent mor, der mere behandler hende som en konkurrent eller lillesøster end som en datter. Og man forstår, hvorfor hun klamrer sig til den smule anerkendelse og håb, hun kan få, hvor malplaceret det så end virker.
"Fish Tank" er et fremragende stykke socialrealisme, især båret af Arnolds præcise instruktion og så Katie Jarvis i hovedrollen. Hun kommer selv fra et miljø a la filmens og havde aldrig spillet skuespil før, men blev spottet af Arnold, da hun stod og skændtes med sin kæreste på en togstation, der indgår som location i filmen. Og hun spiller fantastisk - godt støttet af Kierston Wareing som moderen, Michael Fassbender som moderens nye kæreste plus Rebecca Griffiths i en herlig lille rolle som Mias lillesøster.
Det her er en virkelig god film, barsk og grim, men også enormt vedkommende. Den lægger sig præcist ind i den store britiske tradition for socialrealisme, og imponerende nok kan man allerede kalde det en typisk Andrea Arnold-film, selv om hun altså kun har lavet to. Arnold er absolut ét af de mest spændende nye navne i europæisk film, og "Fish Tank" gav hende da også en pris på sidste års Cannes-festival. Hendes næste projekt er dog i en helt anden boldgade, nemlig en filmatisering af "Wuthering Heights" - den er jeg spændt på at se, hvordan hun vil tackle.
05/10-2010
