Paven vil gyse, du vil højest grine

Hvor [REC] var et yderst underholdende, blodigt og forfriskende pust til sin genre, står efterfølgeren derimod som et stadig blodigt, men også charmeforladt, forudsigeligt og tandløst bekendtskab, som godt nok arver den visuelle del fra forrige film, men på ingen andre måder præsenterer skyggen af originalitet.
Denne gang følger vi et SWAT-team som får til opgave at rykke ind i det karantæneramte hus, sammen med en doktor, som hurtigt viser sig, at have en lidt anden dagsorden end umiddelbart forventet. Samtidig følger vi også tre teenagere, som, i ungdoms kådhed, sniger sig ind i huset og for sent lærer, at stoppe imens legen er god. Det hele ender (naturligvis) i Ragnarok for alle parter, men hvor [REC] præsenterede et ganske realistisk scenarie (for sin genre vel at mærke), rammer toeren hurtigt en alt for falsk og klichéfyldt tone, krydret med til tider direkte uudholdeligt ringe skuespil. At der imod slutningen præsenteres twists, virker desværre mere malplaceret end fængende.
Værst er dog den religiøse vinkel, som får det hele til at ligne en ucharmerende splatterversion af The Exorcist. Til tider ligefrem ufrivilligt komisk, især i den afsluttende scene, hvor filmen endegyldigt falder fra hinanden. Dette vil allerhøjest kunne fremmane et par pisvåde senge i Vatikanet.
De to stjerner gives derfor kun til enkeltstående effektive øjeblikke og de simple, men glimrende makeup-effekter.
Man kunne ønske sig, at de to instruktører, præcis som filmens tre teenagere, havde lært at stoppe mens legen var god.