Filmnørden anmelder: Fish Tank
5.0
Hvorfor kan vi ikke det her i DK? Social-realisme og en interessant historie i samme film, uden at det bliver deprimerende og nedladende. Hvorfor skal vi her i landet så ofte udstille hvordan nogle mennesker har det hårdt og lider hele tiden? Film der råber; 'det gør ondt på dem og nu, NU, skal du føle, for ellers er du kold og det er ikke cool!' Sådan er det jo ikke. Hvorfor kan vi ikke bare lave en interessant film, med interessante karakterer, der samtidigt viser hvordan betingelserne er for en vis social klasse? Vi burde tage et par timer hos Andrea Arnold. Fish Tank er en direkte og interessant fortælling, diskret og smukt fotograferet i glorious 4:3 (non-widescreen) og simpelthen rigtig velfungerende. Den bliver til tider helt poetisk og er fyldt med virkelig gode skuespillerpræstationer. Jo tak!
Mia er 15 år gammel, bor i et socialt boligbyggeri med sin meget unge og skanky mor Joanne og sin irriterende lillesøster Tyler. De ser konstant musikvideoer på fjerneren (Fish Tank?), drikker og ryger, behandler hinanden dårligt og taler endnu grimmere. Faktisk er Mia så på kant med verden, at hun gerne deler skaller ud til piger hun ikke kan lide. Muligvis den egenskab, som fik hende smidt ud af skolen. Men For Mia er dansen vigtig og hun håber, at det skal blive hendes billet ud af det fængsel (Fish Tank?) hun lever i. Hun træner i en forladt lejlighed og hun er ikke dårlig. Men hun er heller ikke virkelig god. Men så får hendes mor en ny kæreste og Mias liv forandres lidt. Moren rydder op og laver lidt mad (men kun lidt, det er jo social realisme, ikke Disney). Kæresten Connor er sød og venlig, også over for de to piger. Mia fascineres af ham og han af hende. Connor støtter også op om Mias dans og så ruller bolden, kan man vist sige. Men ikke lige derhen hvor du tror. For Fish Tank er original uden at bryde rammerne og klassisk uden at kede dig.
Fish Tank er upretentiøs social-realisme, som fremstiller, uden at udstille, og ikke prøver at pådutte dig følelser. Jeg vil fremhæve et par af de ting, som gjorde mig begejstret da jeg så den;
1. Adskillelige scener er så godt løst, både med hensyn til handling og skuespil, at man bliver helt glad og sender en taknemmelig tanke til Andrea Arnold; "tak fordi du respekterer min intelligens".
2. Betydning hamres ikke igennem, den må du selv finde frem til.
3. Der er INTET score, andet end hvad der høres i filmen, man får altså lov at føle og selv tænke dramaet op eller ned.
4. Unge Katie Jarvis, der spiller Mia, holder mere end hele vejen. Hun og Michael Fassbender (Connor) har fortjent vundet adskillelige priser for deres indsats. Andrea Arnold tog fortjent juryens pris i Cannes for sit værk.
Så alt i alt, få din mås i Grand mellem den 30/9 og den 6/10 eller ugen efter i Bibliografen i Gladsaxe og se hvordan social-realisme virkelig skal udføres.
Hjørnets karakter: 5/6
En god gang Fish Tank & Chips!
Læs mere på http://www.filmnoerden.com/
Mia er 15 år gammel, bor i et socialt boligbyggeri med sin meget unge og skanky mor Joanne og sin irriterende lillesøster Tyler. De ser konstant musikvideoer på fjerneren (Fish Tank?), drikker og ryger, behandler hinanden dårligt og taler endnu grimmere. Faktisk er Mia så på kant med verden, at hun gerne deler skaller ud til piger hun ikke kan lide. Muligvis den egenskab, som fik hende smidt ud af skolen. Men For Mia er dansen vigtig og hun håber, at det skal blive hendes billet ud af det fængsel (Fish Tank?) hun lever i. Hun træner i en forladt lejlighed og hun er ikke dårlig. Men hun er heller ikke virkelig god. Men så får hendes mor en ny kæreste og Mias liv forandres lidt. Moren rydder op og laver lidt mad (men kun lidt, det er jo social realisme, ikke Disney). Kæresten Connor er sød og venlig, også over for de to piger. Mia fascineres af ham og han af hende. Connor støtter også op om Mias dans og så ruller bolden, kan man vist sige. Men ikke lige derhen hvor du tror. For Fish Tank er original uden at bryde rammerne og klassisk uden at kede dig.
Fish Tank er upretentiøs social-realisme, som fremstiller, uden at udstille, og ikke prøver at pådutte dig følelser. Jeg vil fremhæve et par af de ting, som gjorde mig begejstret da jeg så den;
1. Adskillelige scener er så godt løst, både med hensyn til handling og skuespil, at man bliver helt glad og sender en taknemmelig tanke til Andrea Arnold; "tak fordi du respekterer min intelligens".
2. Betydning hamres ikke igennem, den må du selv finde frem til.
3. Der er INTET score, andet end hvad der høres i filmen, man får altså lov at føle og selv tænke dramaet op eller ned.
4. Unge Katie Jarvis, der spiller Mia, holder mere end hele vejen. Hun og Michael Fassbender (Connor) har fortjent vundet adskillelige priser for deres indsats. Andrea Arnold tog fortjent juryens pris i Cannes for sit værk.
Så alt i alt, få din mås i Grand mellem den 30/9 og den 6/10 eller ugen efter i Bibliografen i Gladsaxe og se hvordan social-realisme virkelig skal udføres.
Hjørnets karakter: 5/6
En god gang Fish Tank & Chips!
Læs mere på http://www.filmnoerden.com/
07/10-2010
