Fremragende!!!
6.0
Når jeg i instruktørers resumé finder spor af en fortid som musikvideo skabere, så er den røde lampe (der humpinck) tændt. Anton Corbijn viste dog i 2007 tænder med sin spillefilms debut, Control, et bevægende portræt af den engelske gruppe Joy Division og den indadvendte forsanger Sam Riley. Da jeg hørte Anton Corbijns navn nævnt ifbm. The American, havde jeg fået ind i hovedet, at det nok var enten Spoorloos eller De zaak Alzheimer han havde lavet tidligere, men med kun Control i baghånden, spændte springet til en thriller med George Clooney måske lidt for vidt.
Jeg skal forsøge og spille mod type og forfatte mig i korthed og spartansk, for det er essensen af The American. Det er dog en kamp jeg på forhånd har tabt, så glem den udtalelelse. Drænet for unødvendigheder, kunne man hurtigt fristes til at finde på diverse instruktør spydigheder, hvor kæphøj og selvsikker indgik som ord i en ikke rosende kontekst. Selvom jeg nok startede synet ud med den indre jantelovs stemme, blev jeg langsomt revet med ind i den ganske enkle og i filmhistorisk øjemed traditionelle fortælling om den professionelle lejemorder, hvis synderegister er ved at indhente ham i både fysisk og psykisk forstand. Mere behøves der ikke at blive fortalt, for som sådan, er historien ganske banal. Det kan jeg dog garantere for, at eksekveringen langt fra er.
Formentlig vil den nøjsomme udnyttelse af lyd, den beherskede brug af løbsk kamera, samt de detaljerede personportrætter, lægge en solid dæmper på majoriteten af publikums ekstase. Således oplevede vi ihvertfald stemningen efter tæppefald. Men der var i den grad mening med galskaben. George Clooney spiller den amerikanske hitman, som har søgt tilflugt i lille italienske pittoreske by Castello Vecchio. Med hvervet følger en professionel og distancerende facade, hvor de kølige beregninger holder mennesker og følelser på afstand. Det er nemlig i denne branche ikke sund mad og kildevand, som adderer år til den forventede levealder. Men en lokal præst og en vidunderlig donna af en prostitueret italiensk skønhed formår på forskellig vis at komme under Clooneys barriere og uden fordummende udpensling rammer instruktør Corbijn en perfekt balanceret tone af menneskelig indsigt i forskellige situationer, som frembringer langt mere drama og intensitet end en simpel genre thriller normalt formår.
Jeg er absolut blæst væk af en vidunderlig filmoplevelse, som jeg formentlig vil værdsætte endnu mere ved næste gensyn, ikke mindst fordi den var særdeles uventet. Det er ikke kun den vidunderlige brug af virkemidler for at opbygge suspense jeg bifalder, men respekten for en genre, som sagtens kan vendes, drejes og genopfindes i forsøget på at presse citronen. Corbijn har gjort det uventede, taget klichéerne og fintfølende modeleret dem ind i en sluttelig meget rørende og menneskelig historie.
Nogle gange elsker man bare film lidt mere!
Jeg skal forsøge og spille mod type og forfatte mig i korthed og spartansk, for det er essensen af The American. Det er dog en kamp jeg på forhånd har tabt, så glem den udtalelelse. Drænet for unødvendigheder, kunne man hurtigt fristes til at finde på diverse instruktør spydigheder, hvor kæphøj og selvsikker indgik som ord i en ikke rosende kontekst. Selvom jeg nok startede synet ud med den indre jantelovs stemme, blev jeg langsomt revet med ind i den ganske enkle og i filmhistorisk øjemed traditionelle fortælling om den professionelle lejemorder, hvis synderegister er ved at indhente ham i både fysisk og psykisk forstand. Mere behøves der ikke at blive fortalt, for som sådan, er historien ganske banal. Det kan jeg dog garantere for, at eksekveringen langt fra er.
Formentlig vil den nøjsomme udnyttelse af lyd, den beherskede brug af løbsk kamera, samt de detaljerede personportrætter, lægge en solid dæmper på majoriteten af publikums ekstase. Således oplevede vi ihvertfald stemningen efter tæppefald. Men der var i den grad mening med galskaben. George Clooney spiller den amerikanske hitman, som har søgt tilflugt i lille italienske pittoreske by Castello Vecchio. Med hvervet følger en professionel og distancerende facade, hvor de kølige beregninger holder mennesker og følelser på afstand. Det er nemlig i denne branche ikke sund mad og kildevand, som adderer år til den forventede levealder. Men en lokal præst og en vidunderlig donna af en prostitueret italiensk skønhed formår på forskellig vis at komme under Clooneys barriere og uden fordummende udpensling rammer instruktør Corbijn en perfekt balanceret tone af menneskelig indsigt i forskellige situationer, som frembringer langt mere drama og intensitet end en simpel genre thriller normalt formår.
Jeg er absolut blæst væk af en vidunderlig filmoplevelse, som jeg formentlig vil værdsætte endnu mere ved næste gensyn, ikke mindst fordi den var særdeles uventet. Det er ikke kun den vidunderlige brug af virkemidler for at opbygge suspense jeg bifalder, men respekten for en genre, som sagtens kan vendes, drejes og genopfindes i forsøget på at presse citronen. Corbijn har gjort det uventede, taget klichéerne og fintfølende modeleret dem ind i en sluttelig meget rørende og menneskelig historie.
Nogle gange elsker man bare film lidt mere!
07/10-2010
