Fra De Små Perler
6.0
SPOILERS
Filmen byder på en endeløs række af små perler:
1. Navnet Inception. Ordet ingen kendte på forhånd. Formentlig første gang brugt i populær tale. Navnet så fremmed og kunstigt som filmens univers. Men det har en betydning. Ideen, der indpodes. Ideen som kan få spejle til at splintre, så vi kan møde den rigtige virkelighed. Ideen som kan få spøgelser til at forsvinde.
2. Filmens postulerede virkelighed foregår i hele verden - repræsenteret af verdensdelene: Tokyo i Asien, Buenos Aires i Sydamerika, Paris i Europa, Mombassa i Afrika, Sydney i Australien og Los Angeles i Nordamerika.
3. Virkeligheden er et postulat. Kyoto og Tokyo forvekles. Det er det samme ord. Grænsen er væk. Alt kan omrokeres og skabe nye virkeligheder, som et togs vogne. Ligesom grænsen mellem bevidsthed og underbevidsthed er væk. Vi tager fra Tokyo til Paris, fra kopien af Eiffetårnet til det originale Eiffeltårn, som Tokyo Tower er kopieret fra. Grænsen mellem original og kopi er ophævet. Vi tager videre til Mombassa, men scenen er filmet i Tanger. Vi er hverken i Mombassa i virkligheden (for vi sidder i biografen) eller i filmen, men alligevel postuleres vi at være. Husmurerne presser sig sammen - fødselstraumet, kampen for egen eksistens. Via Sydney ender vi i kopibyen over dem alle, Los Angeles, filmens stad. Men det hele er virkelighed. Postuleret virkelighed.
4. Vi vågner af drømmen. Men virkeligheden føles nu som en drøm. Befriet for angsten, traumet, kan vi møde lyset for enden af tunnellen, åbne døren til det fri og gå dagen i møde. Forhindringerne er ryddet af vejen. Spejle og spøgelser, der definerede os så længe, er væk. Men det føles uvirkeligt. Tænk tilbage på slutningen af The Prestige. Faderen forenes med datteren med Michael Caines bistand. Og alligevel tvivlen. Er det virkeligt eller et trick? Var han spaltet? Var han faderen?
5. Det hele foregår i sindet, en slags mentalt Inland Empire. Gerningsstedet. Hvor skyldes påtages. Ideerne fostres. De gode og de dårlige. Men også dér, hvor nøglen til vores lykke ligger. Så slutningen er ikke mere virkelig end det. Det hele kræver lidt tankevirksomhed. Og lidt handling.
Filmen byder på en endeløs række af små perler:
1. Navnet Inception. Ordet ingen kendte på forhånd. Formentlig første gang brugt i populær tale. Navnet så fremmed og kunstigt som filmens univers. Men det har en betydning. Ideen, der indpodes. Ideen som kan få spejle til at splintre, så vi kan møde den rigtige virkelighed. Ideen som kan få spøgelser til at forsvinde.
2. Filmens postulerede virkelighed foregår i hele verden - repræsenteret af verdensdelene: Tokyo i Asien, Buenos Aires i Sydamerika, Paris i Europa, Mombassa i Afrika, Sydney i Australien og Los Angeles i Nordamerika.
3. Virkeligheden er et postulat. Kyoto og Tokyo forvekles. Det er det samme ord. Grænsen er væk. Alt kan omrokeres og skabe nye virkeligheder, som et togs vogne. Ligesom grænsen mellem bevidsthed og underbevidsthed er væk. Vi tager fra Tokyo til Paris, fra kopien af Eiffetårnet til det originale Eiffeltårn, som Tokyo Tower er kopieret fra. Grænsen mellem original og kopi er ophævet. Vi tager videre til Mombassa, men scenen er filmet i Tanger. Vi er hverken i Mombassa i virkligheden (for vi sidder i biografen) eller i filmen, men alligevel postuleres vi at være. Husmurerne presser sig sammen - fødselstraumet, kampen for egen eksistens. Via Sydney ender vi i kopibyen over dem alle, Los Angeles, filmens stad. Men det hele er virkelighed. Postuleret virkelighed.
4. Vi vågner af drømmen. Men virkeligheden føles nu som en drøm. Befriet for angsten, traumet, kan vi møde lyset for enden af tunnellen, åbne døren til det fri og gå dagen i møde. Forhindringerne er ryddet af vejen. Spejle og spøgelser, der definerede os så længe, er væk. Men det føles uvirkeligt. Tænk tilbage på slutningen af The Prestige. Faderen forenes med datteren med Michael Caines bistand. Og alligevel tvivlen. Er det virkeligt eller et trick? Var han spaltet? Var han faderen?
5. Det hele foregår i sindet, en slags mentalt Inland Empire. Gerningsstedet. Hvor skyldes påtages. Ideerne fostres. De gode og de dårlige. Men også dér, hvor nøglen til vores lykke ligger. Så slutningen er ikke mere virkelig end det. Det hele kræver lidt tankevirksomhed. Og lidt handling.
31/10-2010
