"You just fucked with the wrong Mexican"
5.0
Da Quentin Tarantino og Robert Rodriguez for tre år siden lavede deres Grindhouse-film, supplerede de dem som bekendt med en håndfuld fuptrailere. Én af dem var traileren til "Machete", som Rodriguez nu har lavet til spillefilm sammen med Ethan Maniquis - Rodriguez' normale klipper, der her er krediteret som medinstruktør.
"Machete" er selvsagt endnu en omgang kærlig grindhouse-parodi, denne gang især inspireret af 70'ernes hårdkogte selvtægts-action-exploitation-film. Hovedpersonen er en mexicansk eks-politimand, der incognito kommer til Texas, hvor han graver i den organiserede menneskesmugling og en uhellig alliance mellem amerikanske nationalister, korrupte politikere og mexicanske narkogangstere - heriblandt heltens ærkefjende, som har myrdet hans familie.
Plottet i "Machete" er - naturligvis - noget rod, hvor handlingen tager flere voldsomme spring, mens personer hopper ind og ud. Til gengæld er der masser af machoseje replikker, voldelige actionscener med macheter og andet godt samt smukke kvinder, der kaster sig for heltens fødder. Det er genreparodi med et stort kærligt glimt i øjet, fantastisk underholdende udført. Og hvem havde troet, at man nogensinde skulle se en film, hvor trioen af overskurke bliver spillet af Robert De Niro, Don Johnson og Steven Seagal? Tilmed er det noget nær Seagals bedste rolle nogensinde - han har bl.a. en helt ubetalelig dødsscene.
I hovedrollen er Danny Trejo også rigtig fin - med sit rå udseende grynter han sig overbevisende igennem historien, som også har Michelle Rodriguez i en typisk coolsej rolle, der overstråler både Jessica Alba og Lindsay Lohan (som dog viser smuk selvironi ved at spille rig pige med narkoproblem).
"Machete" har endda også en seriøs bund i temaet om illegal indvandring. Rodriguez og Maniquis gør tykt grin med amerikanernes klichébillede af latinamerikanske indvandrere som billig manuel arbejdskraft, der elsker flashy biler, og en god del af skurkene er dumme, racistiske rednecks. Det er ret cool at få sneget den slags kommentarer ind i så bevidst kaotisk omgang som "Machete", men filmen er altså først og fremmest en superpræcis stiløvelse. For at få den fulde fornøjelse skal man måske kende lidt til den type film, den både hylder og parodierer - men gør man det, er det underholdning på højt niveau.
"Machete" er selvsagt endnu en omgang kærlig grindhouse-parodi, denne gang især inspireret af 70'ernes hårdkogte selvtægts-action-exploitation-film. Hovedpersonen er en mexicansk eks-politimand, der incognito kommer til Texas, hvor han graver i den organiserede menneskesmugling og en uhellig alliance mellem amerikanske nationalister, korrupte politikere og mexicanske narkogangstere - heriblandt heltens ærkefjende, som har myrdet hans familie.
Plottet i "Machete" er - naturligvis - noget rod, hvor handlingen tager flere voldsomme spring, mens personer hopper ind og ud. Til gengæld er der masser af machoseje replikker, voldelige actionscener med macheter og andet godt samt smukke kvinder, der kaster sig for heltens fødder. Det er genreparodi med et stort kærligt glimt i øjet, fantastisk underholdende udført. Og hvem havde troet, at man nogensinde skulle se en film, hvor trioen af overskurke bliver spillet af Robert De Niro, Don Johnson og Steven Seagal? Tilmed er det noget nær Seagals bedste rolle nogensinde - han har bl.a. en helt ubetalelig dødsscene.
I hovedrollen er Danny Trejo også rigtig fin - med sit rå udseende grynter han sig overbevisende igennem historien, som også har Michelle Rodriguez i en typisk coolsej rolle, der overstråler både Jessica Alba og Lindsay Lohan (som dog viser smuk selvironi ved at spille rig pige med narkoproblem).
"Machete" har endda også en seriøs bund i temaet om illegal indvandring. Rodriguez og Maniquis gør tykt grin med amerikanernes klichébillede af latinamerikanske indvandrere som billig manuel arbejdskraft, der elsker flashy biler, og en god del af skurkene er dumme, racistiske rednecks. Det er ret cool at få sneget den slags kommentarer ind i så bevidst kaotisk omgang som "Machete", men filmen er altså først og fremmest en superpræcis stiløvelse. For at få den fulde fornøjelse skal man måske kende lidt til den type film, den både hylder og parodierer - men gør man det, er det underholdning på højt niveau.
25/11-2010
