Animeret storfilm i mesterklasse
6.0
I Camera Films langstrakte lancering af Hayao Miyazakis værker i danske biografer er turen kommet til filmen, der for alvor gjorde den japanske animationsmester kendt i Vesten. "Prinsesse Mononoke" blev blandt meget andet også den mest sælgende film nogensinde i Japan, da den fik premiere i 1997.
"Prinsesse Mononoke" er en rigtig storfilm - godt nok animeret, men den har en episk stil, der ikke kan laves bedre i Hollywood. Den foregår i en fantastisk udgave af Middelalderens Japan, hvor hovedpersonen er en ung prins. Hans lille bystat bliver pludselig overfaldet af en rasende, dæmonificeret vildsvinegud, som det lykkes prinsen at dræbe - men ikke før han selv er blevet ramt af gudens dødbringende forbandelse. For at forsøge at overleve sætter han af sted vestpå, hvor han kommer til Jernbyen, hvis indbyggere rydder skoven for at udvinde jernet. Det har gjort guderne så vrede, at de angriber byen, hjulpet af titlens prinsesse, der er blevet adopteret af ulveguden. Og den krig blander hovedpersonen sig naturligvis i.
Temaerne i "Prinsesse Mononoke" er Miyazaki classic. Menneskene forstyrrer naturens orden, og først når der igen er bragt balance i tingene, kan gudernes vrede stilne af. Men samtidig er der ikke nogen egentlig skurk i filmen, for selv Jernbyens herskerinde får lov til at være en kompleks person med masser af sympatiske træk. Mens guderne på deres side også er uberegnelige og smågale. Overordnet handler filmen selvfølgelig om at gøre det rigtige, tage hensyn og skabe balance, men vejen dertil er en forrygende eventyrrejse.
"Prinsesse Mononoke" lever i høj grad af Miyazakis talent for at fortælle historier med nuancer og fantastiske detaljer, der gør filmen til en virkelig magisk oplevelse. Men den er også rigtig flot animeret med masser af scenerier, som gør den værd at se i en biograf. Jeg syntes også, det var fedt at se en Miyazaki-film, som baserer sig på instruktørens hjemlige mytologi og dermed skaber den her eventyrlige rejse i et fremmedartet samurailand. Filmen er i øvrigt også noget mere voksen end mange af hans andre værker - den er fx rigtig blodig, når det kommer til kamp. Det er muligvis også årsagen til, at Camera denne gang kun har investeret i danske undertekster og ikke eftersynkronisering.
Det kan dermed næppe være nogen forrygende forretning for selskabet at sætte "Prinsesse Mononoke" op, men jeg er dæleme glad for, at de alligevel har gjort det - for det er i mine øjne én af Miyazakis allerbedste film, måske kun overgået af "Chihiro og heksene". Mesterklasse.

26/11-2010