Mens vi venter på Voldemorts sjæl
3.0
Første halvdel af sidste Harry Potter-afsnit flytter fra start hovedpersonerne væk fra Hogwarts og ud i en usikker verden. Voldemort tager magten, og Harry, Hermione og Ron ender med at måtte skjule sig helt alene, mens de forsøger at regne ud, hvordan de kan få has på de sidste dele af Voldemorts sjæl og dermed overvinde ondskaben.
"The Deathly Hallows Part 1" åbner flot med en sammenklipning af scener, hvor heltene siger farvel til deres normale liv. Fra start er fornemmelsen af lurende fare markant til stede, og stemningen er trykket og dyster. Men desværre går der ikke lang tid, før filmen begynder at gå lidt i tomgang. Store dele af de 146 minutter føles ret stillestående, ikke mindst fordi heltene reelt er sat på sidelinjen - og vi med dem. Man hører, at Voldemort overtager magiministeriet og Hogwarts, men man ser det ikke. Heltenes venner fra Fønixordenen bliver spredt for alle vinde efter et angreb fra de onde - og så er de ellers væk i resten af filmen.
I stedet befinder man sig i store dele af filmen i et telt med de tre hovedpersoner, der groft sagt leder efter den nål i høstakken, som kan vinde slaget for de gode. Det er symptomatisk for Potter-seriens opbygning, at heltene selv som store teenagere ikke kan komme nogen steder uden hjælp fra tilfældigt forbipasserende artefakter eller nu afdøde Dumbledores anvisninger. Når de selv viser initiativ, fører det kun til fare og fortvivlelse. Til gengæld bygger denne del så udmærket videre på deres indbyrdes forhold med en gryende tiltrækning mellem Harry og Hermione i desperationens stund.
Men som flere af de tidligere film bliver en lidt tam handling også i syveren delvist reddet af en flot produktion. "The Deathly Hallows Part 1" er som nævnt gennemført dyster i mørk, blåtonet billedstil, og de magiske effekter er gennemgående flotte. Visuelt går det kun lidt galt, da heltene infiltrerer magiministeriet. Det er godt nok sat i enormt flotte kulisser, men kammer simpelt hen over i Kafka-parodi. Omvendt er der så en virkelig flot animeret sekvens, som illustrerer myten om titlens dødsregalier. Og både Daniel Radcliffe og Emma Watson bærer deres hovedroller flot og fylder imponerende nok mere i scenerne end det væld af britiske stjerner, der myldrer rundt i birollerne.
Alt i alt var "The Deathly Hallows Part 1" dog en lidt tam oplevelse for en ikke-fanboy som mig. Det var givetvis svært at undgå, at den kom til at føles som et oplæg til den sidste film, men det springer i øjnene, at der er relativt lidt fra denne film, som kan flyttes aktivt ind i handlingen i anden del. Og så er 146 minutter altså lang tid at bruge på at lægge op til fortsættelsen.
"The Deathly Hallows Part 1" åbner flot med en sammenklipning af scener, hvor heltene siger farvel til deres normale liv. Fra start er fornemmelsen af lurende fare markant til stede, og stemningen er trykket og dyster. Men desværre går der ikke lang tid, før filmen begynder at gå lidt i tomgang. Store dele af de 146 minutter føles ret stillestående, ikke mindst fordi heltene reelt er sat på sidelinjen - og vi med dem. Man hører, at Voldemort overtager magiministeriet og Hogwarts, men man ser det ikke. Heltenes venner fra Fønixordenen bliver spredt for alle vinde efter et angreb fra de onde - og så er de ellers væk i resten af filmen.
I stedet befinder man sig i store dele af filmen i et telt med de tre hovedpersoner, der groft sagt leder efter den nål i høstakken, som kan vinde slaget for de gode. Det er symptomatisk for Potter-seriens opbygning, at heltene selv som store teenagere ikke kan komme nogen steder uden hjælp fra tilfældigt forbipasserende artefakter eller nu afdøde Dumbledores anvisninger. Når de selv viser initiativ, fører det kun til fare og fortvivlelse. Til gengæld bygger denne del så udmærket videre på deres indbyrdes forhold med en gryende tiltrækning mellem Harry og Hermione i desperationens stund.
Men som flere af de tidligere film bliver en lidt tam handling også i syveren delvist reddet af en flot produktion. "The Deathly Hallows Part 1" er som nævnt gennemført dyster i mørk, blåtonet billedstil, og de magiske effekter er gennemgående flotte. Visuelt går det kun lidt galt, da heltene infiltrerer magiministeriet. Det er godt nok sat i enormt flotte kulisser, men kammer simpelt hen over i Kafka-parodi. Omvendt er der så en virkelig flot animeret sekvens, som illustrerer myten om titlens dødsregalier. Og både Daniel Radcliffe og Emma Watson bærer deres hovedroller flot og fylder imponerende nok mere i scenerne end det væld af britiske stjerner, der myldrer rundt i birollerne.
Alt i alt var "The Deathly Hallows Part 1" dog en lidt tam oplevelse for en ikke-fanboy som mig. Det var givetvis svært at undgå, at den kom til at føles som et oplæg til den sidste film, men det springer i øjnene, at der er relativt lidt fra denne film, som kan flyttes aktivt ind i handlingen i anden del. Og så er 146 minutter altså lang tid at bruge på at lægge op til fortsættelsen.
29/11-2010
