Allen på repeat

Woody Allens fjerde engelske film på fem år er et ensemblestykke med udgangspunkt i to generationers eksistentielle problemer. Et ældre London-ægtepar er gået fra hinanden, efter han fandt sig en yngre model, mens ekskonen til gengæld søger trøst i spiritualisme. Og deres datter sidder fast i sit ægteskab med en falleret forfatter, mens hun selv drømmer om både sin chef og at starte sit eget firma.

Det er altså Woody Allen med velkendt stil og velkendte temaer, man får i "You Will Meet a Tall Dark Stranger", som viser instruktøren fra hans mest sortsynede side. De mange personers historier udvikler sig i små klip, der skal illustrere den overordnede pointe om, at græsset altid synes grønnere på den anden side, men at tilværelsen i virkeligheden er formålsløs. En pænt tung pointe, men dog serveret med en god del humor, ikke mindst i Gemma Jones' fine rolle som moderen, der tror blindt på alt, hvad ånderne og sandsigersken fortæller hende. Og muligvis er et lykkeligere menneske af den grund.

Men selv om der bestemt er fine detaljer i "You Will Meet a Tall Dark Stranger", er det også en film, der ikke kommer helt i mål. Ud over Jones gør fine skuespillere som Anthony Hopkins, Naomi Watts og Josh Brolin det glimrende i de største roller. Og den er som nævnt ganske morsom undervejs. Men den har bare ikke det vid og den skarphed, som Allen viste tidligere i sin karriere - tværtimod virker filmen som en småtræt gentagelse af de af hans tidligere værker, der ramte de samme pointer lige på.

Her bliver konflikterne aldrig sat på spidsen, og i stedet flader tingene bare ud, indtil filmen pludselig holder op med en undskyldning af en opsamling fra dens fortællerstemme. Som min kone formulerede det: "Gad vide, om Woody Allen er blevet så gammel, at han har glemt at skrive en slutning til sin film?"