Udmærket søbårent eventyr
3.0
Walden Media fortsætter ufortrødent med at filmatisere Narnia-serien, selv om toeren slet ikke var så stor en kommerciel succes som den første film.
I tredje afsnit er de to ældste Pevensie-søskende blevet for gamle til at tage til Narnia, så det er kun Lucy og Edmund, der kommer af sted, fulgt af deres irriterende fætter Eustace. De lander i havet foran Narnias kongeskib, som Prins Caspian (ham fra toeren) har ført ud for at lede efter syv forsvundne adelsmænd. Og deres rejse bringer dem til mærkelige øer, hvorfra ondskaben forsøger at opsluge Narnia.
"The Voyage of the Dawn Treader" er faktisk en historie, der ikke egner sig vanvittigt godt til film. Hvor de første Narnia-afsnit satte Pevensie-børnene op mod konkrete fjender, er hovedmodstanderen her en skummel grøn tåge, der forsøger at knække heltene mentalt. På den måde kommer C.S. Lewis' kristne allegori selvfølgelig også mere tydeligt igennem - det er ren kamp om sindet, hvor man enten tror på det gode eller falder for det onde. Med fætter Eustace som det papudskårne eksempel på fornægteren, der må indse sine fejl. Han bliver endda også udsat for religiøs belæring af en talende mus. "We have nothing if but belief."
Men på trods af det ovenstående fungerer filmen faktisk, endda nærmest overraskende godt. "The Voyage of the Dawn Treader" er bygget op som en klassisk eventyrrejse, hvor heltene rejser fra det ene sted til det andet og finder spor og ting, der hjælper dem videre. Helt efter den eventyrlige formel, men afviklet med fint flow og tempo af veteraninstruktøren Michael Apted. Plus at den er rigtig nydeligt iscenesat med flot brug af computeranimation, ikke mindst i den afsluttende kamp mod en meget stor og fæl søslange. Den eventyrlige verden er i virkeligheden den største stjerne her (selv om det til gengæld er aldeles ligegyldigt, at den er i 3D - det bliver nærmest ikke brugt til noget).
"The Voyage of the Dawn Treader" er en glimrende eventyrfilm i charmerende oldschool-stil, som underholdt mig fint. Også selv om jeg stadig har det svært med den selvhøjtidelige løve.
I tredje afsnit er de to ældste Pevensie-søskende blevet for gamle til at tage til Narnia, så det er kun Lucy og Edmund, der kommer af sted, fulgt af deres irriterende fætter Eustace. De lander i havet foran Narnias kongeskib, som Prins Caspian (ham fra toeren) har ført ud for at lede efter syv forsvundne adelsmænd. Og deres rejse bringer dem til mærkelige øer, hvorfra ondskaben forsøger at opsluge Narnia.
"The Voyage of the Dawn Treader" er faktisk en historie, der ikke egner sig vanvittigt godt til film. Hvor de første Narnia-afsnit satte Pevensie-børnene op mod konkrete fjender, er hovedmodstanderen her en skummel grøn tåge, der forsøger at knække heltene mentalt. På den måde kommer C.S. Lewis' kristne allegori selvfølgelig også mere tydeligt igennem - det er ren kamp om sindet, hvor man enten tror på det gode eller falder for det onde. Med fætter Eustace som det papudskårne eksempel på fornægteren, der må indse sine fejl. Han bliver endda også udsat for religiøs belæring af en talende mus. "We have nothing if but belief."
Men på trods af det ovenstående fungerer filmen faktisk, endda nærmest overraskende godt. "The Voyage of the Dawn Treader" er bygget op som en klassisk eventyrrejse, hvor heltene rejser fra det ene sted til det andet og finder spor og ting, der hjælper dem videre. Helt efter den eventyrlige formel, men afviklet med fint flow og tempo af veteraninstruktøren Michael Apted. Plus at den er rigtig nydeligt iscenesat med flot brug af computeranimation, ikke mindst i den afsluttende kamp mod en meget stor og fæl søslange. Den eventyrlige verden er i virkeligheden den største stjerne her (selv om det til gengæld er aldeles ligegyldigt, at den er i 3D - det bliver nærmest ikke brugt til noget).
"The Voyage of the Dawn Treader" er en glimrende eventyrfilm i charmerende oldschool-stil, som underholdt mig fint. Også selv om jeg stadig har det svært med den selvhøjtidelige løve.
17/12-2010
