Pinlig genoplivning
1.0
I 1982 lavede Disney "Tron", som var banebrydende, ved at størstedelen af filmen foregik i en computeranimeret verden med skuespillerne indsat i animationen. Filmen handlede om en programmør, der forsøgte at hacke sig ind hos sin tidligere arbejdsgiver for at bevise, at de havde snydt ham - og endte med selv at blive forvandlet til digital form og suget ind i firmaets mainframe, hvor han måtte kæmpe mod sikkerhedsprogrammet i computerspil til døden.
"Tron: Legacy" genopliver den gamle kulthistorie ved at bringe den frem til nutiden. Helten fra den oprindelige film forsvandt tilbage i 80'erne, men nu får hans søn en besked fra sin far, der fører til, at han også bliver digitaliseret. Og inde i computerne finder han ud af, hvad der skete med faderen, ligesom også han må kæmpe mod en kunstig intelligens, der vil frigøre sig fra brugerne.
Jeg kan rigtig godt lide ideen med at genoplive Tron-universet, men den nye film lider af præcis samme handicap som den gamle: For dårlig historie og manuskript. Endda langt mere end originalen, som trods alt kun havde en halvdårlig historie. Her er den virkelig skidt, et underligt sammensurium af Frankenstein-konflikt og coming-of-age-historie, sat i et univers, der slet ikke hænger sammen. "Tron: Legacy" får aldrig etableret den nødvendige suspension of disbelief, men benytter sig i stedet af hovsa-løsninger og uinteressant technobabble til at drive handlingen frem. Tilsat malplaceret inspiration fra Matrix-filmene og ualmindeligt dårlig replikskrivning.
Jeg var aldrig i nærheden af at blive grebet af kampen mellem helte og skurke, hverken på det overordnede plan eller i de enkelte actionscener, hvor filmen ellers hopper tilbage til en passende 80'er-spilautomat-stil. Bare helt uden gnist og spænding. Bevares, det er ret pænt lavet, men det er så også det - og den moderne 3D-teknik gør faktisk ikke universet mere levende.
I filmens mest markante rolle ser Jeff Bridges ud til at have det ret sjovt med at gentage sin hovedrolle fra 1982, nu i flere udgaver af sig selv. Men hans hippieprogrammør med attituder a la The Dude virkede alligevel ret kikset på mig. Det samme gjorde Michael Sheens heftigt overspillede skurk, mens Garrett Hedlund i hovedrollen har endnu mindre karisma, end Sam Worthington kunne præstere i "Avatar". Den debuterende instruktør Joseph Kosinski har slet ikke greb om skuespillernes præstationer, men lader dem rode rundt på samme måde som manuskriptet. Kosinski skulle efter sigende være en stor fan af den gamle "Tron", og måske er "Legacy" simpelt hen blevet så ringe, fordi han har haft travlt med at kopiere detaljer fra den gamle film frem for at tænke den nye som en helhed, der fx skulle være spændende eller sjov.
Jeg synes i hvert fald, at "Tron: Legacy" er en ekstremt sørgelig forestilling. Den originale "Tron" var bestemt ikke noget mesterværk, men den har en værdig plads i filmhistorien som en vigtig forløber for al den imponerende computeranimation, vi ser i biograferne i dag. Og derfor havde den fortjent en bedre genoplivning end denne her omgang juks, som ikke overbeviser på nogen punkter.
"Tron: Legacy" genopliver den gamle kulthistorie ved at bringe den frem til nutiden. Helten fra den oprindelige film forsvandt tilbage i 80'erne, men nu får hans søn en besked fra sin far, der fører til, at han også bliver digitaliseret. Og inde i computerne finder han ud af, hvad der skete med faderen, ligesom også han må kæmpe mod en kunstig intelligens, der vil frigøre sig fra brugerne.
Jeg kan rigtig godt lide ideen med at genoplive Tron-universet, men den nye film lider af præcis samme handicap som den gamle: For dårlig historie og manuskript. Endda langt mere end originalen, som trods alt kun havde en halvdårlig historie. Her er den virkelig skidt, et underligt sammensurium af Frankenstein-konflikt og coming-of-age-historie, sat i et univers, der slet ikke hænger sammen. "Tron: Legacy" får aldrig etableret den nødvendige suspension of disbelief, men benytter sig i stedet af hovsa-løsninger og uinteressant technobabble til at drive handlingen frem. Tilsat malplaceret inspiration fra Matrix-filmene og ualmindeligt dårlig replikskrivning.
Jeg var aldrig i nærheden af at blive grebet af kampen mellem helte og skurke, hverken på det overordnede plan eller i de enkelte actionscener, hvor filmen ellers hopper tilbage til en passende 80'er-spilautomat-stil. Bare helt uden gnist og spænding. Bevares, det er ret pænt lavet, men det er så også det - og den moderne 3D-teknik gør faktisk ikke universet mere levende.
I filmens mest markante rolle ser Jeff Bridges ud til at have det ret sjovt med at gentage sin hovedrolle fra 1982, nu i flere udgaver af sig selv. Men hans hippieprogrammør med attituder a la The Dude virkede alligevel ret kikset på mig. Det samme gjorde Michael Sheens heftigt overspillede skurk, mens Garrett Hedlund i hovedrollen har endnu mindre karisma, end Sam Worthington kunne præstere i "Avatar". Den debuterende instruktør Joseph Kosinski har slet ikke greb om skuespillernes præstationer, men lader dem rode rundt på samme måde som manuskriptet. Kosinski skulle efter sigende være en stor fan af den gamle "Tron", og måske er "Legacy" simpelt hen blevet så ringe, fordi han har haft travlt med at kopiere detaljer fra den gamle film frem for at tænke den nye som en helhed, der fx skulle være spændende eller sjov.
Jeg synes i hvert fald, at "Tron: Legacy" er en ekstremt sørgelig forestilling. Den originale "Tron" var bestemt ikke noget mesterværk, men den har en værdig plads i filmhistorien som en vigtig forløber for al den imponerende computeranimation, vi ser i biograferne i dag. Og derfor havde den fortjent en bedre genoplivning end denne her omgang juks, som ikke overbeviser på nogen punkter.
27/12-2010
