Overambitiøst portræt af Barcelonas bund
3.0
Mexicanske Alejandro González Iñárritu slog for alvor sit navn fast med "Babel", og hans nye film viderefører temaer fra både den og hans foregående "21 Grams".
"Biutiful" foregår i Barcelona og handler om en hustler, der ernærer sig ved plattenslageri og ved at være ét af de øvre led i fødekæden i forhold til byens billige arbejdskraft fra den tredje verden. Men en dag falder hans dødsdom pludselig: Prostatakræft med få måneder tilbage at leve i. Og så får han travlt med at få styr på sit liv, ikke mindst for at sikre fremtiden for sine to børn, der ikke nødvendigvis kan overlades til deres maniodepressive mor.
"Biutiful" er mange ting på én gang. En historie om at gå døden i møde, med stærkt religiøse undertoner og fokus på soning. Et familiedrama om dysfunktionelle forhold, hvor børnene lider under forældrenes manglende evne til at leve op til de gode intentioner. Hård socialrealisme fra storbyens bund, om de asiater og afrikanere, der er kommet til Europa med håb om et bedre liv, men bliver udnyttet groft. Og samtidig et meget grimt portræt af Barcelona med udgangspunkt i byens skumle sider, som man kun aner overfladen af som turist. Så filmen har både mødet med døden fra "21 Grams" og det globale udsyn fra "Babel".
Det er mange ting at holde i kog i én film, som på den måde også får et stort persongalleri. Og det lykkes da heller ikke ubetinget for González Iñárritu, som ramte ensemblestilen bedre i "Babel". Her gaber han over for meget, og resultatet bliver en rodet film med for mange svinkeærinder og unødvendige detaljer. Værst er de synske evner, som hovedpersonen er blevet udstyret med - formentlig for at understrege hans samvittighedskvaler. Men det virker bare påklistret.
Til gengæld spiller Javier Bardem ham virkelig fremragende. En kraftpræstation af sjælden kvalitet, hvor man via tætte nærbilleder og overbevisende mimik kommer helt tæt på en mand i panisk forfald. I øvrigt med udmærket modspil fra en række biroller, der mestendels udfyldes af amatører - mens argentinske Maricel Álvarez i sin første filmrolle er imponerende autentisk som hovedpersonens kone. Og filmens stil og stemning sættes flot af en dynamisk fotografering og klipning, der samtidig føles enormt knugende, fordi man næsten hele tiden er så tæt på en døende mand.
"Biutiful" er som nævnt ikke nogen helt vellykket film. Den vil for meget i et bredtfavnende rod, der også når at føles meget langsommeligt på 147 minutters spilletid. Men den er stadig værd at se for et usædvanligt smukt grimt portræt af storbyens underside samt en fremragende skuespilpræstation, der sørger for, at "Biutiful" aldrig er mindre end interessant.
"Biutiful" foregår i Barcelona og handler om en hustler, der ernærer sig ved plattenslageri og ved at være ét af de øvre led i fødekæden i forhold til byens billige arbejdskraft fra den tredje verden. Men en dag falder hans dødsdom pludselig: Prostatakræft med få måneder tilbage at leve i. Og så får han travlt med at få styr på sit liv, ikke mindst for at sikre fremtiden for sine to børn, der ikke nødvendigvis kan overlades til deres maniodepressive mor.
"Biutiful" er mange ting på én gang. En historie om at gå døden i møde, med stærkt religiøse undertoner og fokus på soning. Et familiedrama om dysfunktionelle forhold, hvor børnene lider under forældrenes manglende evne til at leve op til de gode intentioner. Hård socialrealisme fra storbyens bund, om de asiater og afrikanere, der er kommet til Europa med håb om et bedre liv, men bliver udnyttet groft. Og samtidig et meget grimt portræt af Barcelona med udgangspunkt i byens skumle sider, som man kun aner overfladen af som turist. Så filmen har både mødet med døden fra "21 Grams" og det globale udsyn fra "Babel".
Det er mange ting at holde i kog i én film, som på den måde også får et stort persongalleri. Og det lykkes da heller ikke ubetinget for González Iñárritu, som ramte ensemblestilen bedre i "Babel". Her gaber han over for meget, og resultatet bliver en rodet film med for mange svinkeærinder og unødvendige detaljer. Værst er de synske evner, som hovedpersonen er blevet udstyret med - formentlig for at understrege hans samvittighedskvaler. Men det virker bare påklistret.
Til gengæld spiller Javier Bardem ham virkelig fremragende. En kraftpræstation af sjælden kvalitet, hvor man via tætte nærbilleder og overbevisende mimik kommer helt tæt på en mand i panisk forfald. I øvrigt med udmærket modspil fra en række biroller, der mestendels udfyldes af amatører - mens argentinske Maricel Álvarez i sin første filmrolle er imponerende autentisk som hovedpersonens kone. Og filmens stil og stemning sættes flot af en dynamisk fotografering og klipning, der samtidig føles enormt knugende, fordi man næsten hele tiden er så tæt på en døende mand.
"Biutiful" er som nævnt ikke nogen helt vellykket film. Den vil for meget i et bredtfavnende rod, der også når at føles meget langsommeligt på 147 minutters spilletid. Men den er stadig værd at se for et usædvanligt smukt grimt portræt af storbyens underside samt en fremragende skuespilpræstation, der sørger for, at "Biutiful" aldrig er mindre end interessant.
30/12-2010
