Til kamp mod julemonstret

Den mest alternative julefilm længe kommer fra Finland, hvor man som flere andre steder i verden mener, at julemanden har hjemme. I "Rare Exports" ligger han faktisk nedfrosset under et bjerg, hvorfra en opportunistisk udenlandsk forretningsmand forsøger at grave ham ud. Men da områdets børn begynder at forsvinde, bliver det tydeligt, at julemanden ikke er nogen flink fyr. Og så må lokalbefolkningen i aktion, anført af en rensdyravlers yngste søn, der som den eneste har gennemskuet sagens rette sammenhæng.

"Rare Exports" er båret af nogle fantastiske ideer. Først og fremmest at den iscenesætter julemanden som et skummelt monster, der i stil med Den Store Bastian fanger og straffer uartige børn. Det kommer der nogle virkelig underholdende optrin ud af, også med udmærket brug af CGI. Ligesom der er noget fundamentalt cool over gale finner, der med rifler og snescootere tager kampen op mod julemanden og hans nisser.

Men "Rare Exports" er så også en film, der 100% er lavet på idé og drive, og det går ud over helheden. Rent genremæssigt lander den fx et umage sted mellem horror, sort komedie og familiefilm, uden rigtig at være nogen af delene. Og som fortælling er den temmelig sjusket, med en alt for løs spændingsopbygning og ideer, som slet ikke bliver ført konsekvent igennem (bl.a. den om at julemanden straffer de uartige). Forfatter-instruktør Jalmari Helander har arbejdet sig frem mod filmen i flere år ved først at lave flere kortfilmversioner af historien. Det virker desværre, som om han ikke har formået at arbejde ideen ordentligt igennem til spillefilmslængde, og filmen virker alt for fragmenteret.

Derfor er "Rare Exports" langtfra helstøbt og som konsekvens heller ikke nogen rigtig god film. Men jeg vil stadig anbefale den for alle de gode momenter, der absolut er ud over det sædvanlige.