En impotent sag
2.0
Medicinalindustrien er bagtæppe for denne historie om en ung mand, der har charme og lækkert hår og fuld fart på som sælger for medicinalgiganten Pfizer - men også møder kærligheden i form af en Parkinsons-patient, som får ham til at indse, at der er mere end materiel succes at stræbe efter i livet.
"Love & Other Drugs" er løst baseret på en erindringsbog af en tidligere Pfizer-sælger, Jamie Reidy, der var med omkring firmaets store Viagra-lancering og på et tidspunkt rangerede som Pfizers bedste sælger overhovedet. Den klart mest interessante del af filmen er da også de scener, hvor den skildrer, hvordan sælgerne uddannes og paces til næsten ikke at sky nogen midler i kampen for at få smidt konkurrenternes produkter ud af lægekontorerne og deres egne ind. Plus selvfølgelig lanceringen af Viagra, der jo er interessant, når man vil diskutere medicinalindustriens kommercielle side, fordi det er stjerneeksemplet på et lægemiddel, der bruges alt andet end medicinsk.
Jeg er ikke i tvivl om, at der oprindeligt er nogle, der købte filmrettighederne til Reidys bog med den bagtanke at lave en bidsk komedie om netop medicinalindustriens måde at drive forretning på. Men på ét eller andet tidspunkt i processen er der så også nogle, der er blevet bange for, at sådan en film ikke ville sælge - og vupti, så opfinder vi en lækker pige med Parkinsons syge, der kan dreje hele filmen over mod romance og et sikkert mainstream-publikum.
Hun spilles så faktisk fint af Anne Hathaway, der er rigtig solid i den slags roller og både formår at være møgcharmerende og vække medlidenhed, samtidig med at hendes figur får en vis nuancering. Jake Gyllenhaal har ikke mulighed for at lægge samme saft og kraft i sin relativt endimensionelle sælger, men de to fungerer udmærket sammen i en film, der også teknisk er en glimrende Hollywood-produktion. Som man kunne forvente, når det er Edward Zwick, der instruerer.
Men én vigtig ting mislykkes helt for Zwick, nemlig at få satiren over medicinalindustrien til at fusionere med romancen med den syge pige. Efter en effektivt bidsk indledning fiser sælgervinklen hurtigt ud, mens der til gengæld bliver skruet op for skabelonkærligheden. Resultatet er en historie, der sætter sig helt skævt mellem sine to stole og derfor mister alt sit indledende bid. Faktisk i en grad, så man næsten skulle tro, at Pfizer har været med til at finansiere det hele. Man får i hvert fald gentaget pænt mange gange, at de mener, at deres antidepressive middel har 25% færre bivirkninger end den store konkurrent ...
"Love & Other Drugs" er altså en film, der på imponerende vis taber tråden undervejs. Faktisk er det helt absurd, at en film, der er startet med at være et kritisk blik på de ting, medicinalfirmaer gør for at få skubbet deres piller ned i halsen på folk, er blevet drejet væk fra det emne i et forsøg på at sælge flere billetter til et mainstream-feelgood-publikum. På mig virker den her film simpelt hen falsk.
"Love & Other Drugs" er løst baseret på en erindringsbog af en tidligere Pfizer-sælger, Jamie Reidy, der var med omkring firmaets store Viagra-lancering og på et tidspunkt rangerede som Pfizers bedste sælger overhovedet. Den klart mest interessante del af filmen er da også de scener, hvor den skildrer, hvordan sælgerne uddannes og paces til næsten ikke at sky nogen midler i kampen for at få smidt konkurrenternes produkter ud af lægekontorerne og deres egne ind. Plus selvfølgelig lanceringen af Viagra, der jo er interessant, når man vil diskutere medicinalindustriens kommercielle side, fordi det er stjerneeksemplet på et lægemiddel, der bruges alt andet end medicinsk.
Jeg er ikke i tvivl om, at der oprindeligt er nogle, der købte filmrettighederne til Reidys bog med den bagtanke at lave en bidsk komedie om netop medicinalindustriens måde at drive forretning på. Men på ét eller andet tidspunkt i processen er der så også nogle, der er blevet bange for, at sådan en film ikke ville sælge - og vupti, så opfinder vi en lækker pige med Parkinsons syge, der kan dreje hele filmen over mod romance og et sikkert mainstream-publikum.
Hun spilles så faktisk fint af Anne Hathaway, der er rigtig solid i den slags roller og både formår at være møgcharmerende og vække medlidenhed, samtidig med at hendes figur får en vis nuancering. Jake Gyllenhaal har ikke mulighed for at lægge samme saft og kraft i sin relativt endimensionelle sælger, men de to fungerer udmærket sammen i en film, der også teknisk er en glimrende Hollywood-produktion. Som man kunne forvente, når det er Edward Zwick, der instruerer.
Men én vigtig ting mislykkes helt for Zwick, nemlig at få satiren over medicinalindustrien til at fusionere med romancen med den syge pige. Efter en effektivt bidsk indledning fiser sælgervinklen hurtigt ud, mens der til gengæld bliver skruet op for skabelonkærligheden. Resultatet er en historie, der sætter sig helt skævt mellem sine to stole og derfor mister alt sit indledende bid. Faktisk i en grad, så man næsten skulle tro, at Pfizer har været med til at finansiere det hele. Man får i hvert fald gentaget pænt mange gange, at de mener, at deres antidepressive middel har 25% færre bivirkninger end den store konkurrent ...
"Love & Other Drugs" er altså en film, der på imponerende vis taber tråden undervejs. Faktisk er det helt absurd, at en film, der er startet med at være et kritisk blik på de ting, medicinalfirmaer gør for at få skubbet deres piller ned i halsen på folk, er blevet drejet væk fra det emne i et forsøg på at sælge flere billetter til et mainstream-feelgood-publikum. På mig virker den her film simpelt hen falsk.
20/01-2011
