Blod, ged og dårer

Bardem brænder smukt igennem ... og det kalejdoskopiske vue fra mikro, over meso, til makro, bidrager med en helhedsorientering som per se er kaotisk. Og derfor spejler filmen ikke blot noget for hovedpersonen (og trøstesløsheden i et segregeret vesterlandsk storbymiljø) gældende, men et eksistentielt punkt: Overblik er ikke muligt; orden er noget forhåndenværende midlertidigt. Og overlevelsens præmis kan næppe adskilles fra grådighedens fænomenologi. I en sådan skærsild kan kun en beskidt tåbes balancegang mod en 'for tidlig' død give mening.