En skandalemagers erindringer
4.0
Skarp amerikansk ungdomskomedie om en ellers eksemplarisk high school-elev, der uforvarende får startet et rygte om, at hun har været i seng med en ældre fyr. Snart ved hele skolen det, og da det viser sig, at rygtet er umuligt at bremse igen, beslutter hovedpersonen sig for at gå hele vejen: Hun lever sig ind i rollen som billig i både stil og udseende - og begynder at tjene penge på at lade, som om hun går i seng med fyre.
Bert V. Royals fine manuskript handler selvfølgelig først og fremmest om snerpet amerikansk seksualmoral, som filmen angriber fra mange vinkler via det godt tænkte greb med, at hovedpersonen kun lader, som om hun har et vildt sexliv. Dermed udstiller historien især det dobbeltmoralske i, at fyrene vinder status ved at kunne sige, at de har knaldet hende, mens hovedpersonen selv får et værre og værre ry. Især understreget af skolens lille klike af meget frelste kristne, der på bedste nykonservativ vis prædiker afholdenhed før ægteskabet.
Historien er elegant bygget op som hovedpersonens fortælling til et webkamera, og manuskriptet indeholder i øvrigt referencer til alt fra "The Scarlet Letter" til 80'ernes ungdomsfilm. Det er skarpt og ofte meget morsomt, og filmen kommer kun på afveje, da der til sidst skal ægte kærlighed på banen for at få bragt tingene tilbage til det normale. Men ellers afvikler instruktør Will Gluck historien smukt, bl.a. via et par fine montager i højt tempo, der illustrerer de sociale mediers rolle i fortællingen.
Og derudover har "Easy A" så et kæmpestort aktiv i Emma Stone i hovedrollen, som gav hende en fortjent Golden Globe-nominering. Stone er tilpas kantet til at kunne fungere som både intellektuel præmiestudent og slutty sexbombe, og hun leverer både fortællerstemme og replikker i en meget fin arrogant-ironisk stil. Filmens karikerede voksenunivers er også velfungerende med solide navne som Patricia Clarkson, Stanley Tucci, Thomas Haden Church, Lisa Kudrow og Malcolm McDowell.
"Easy A" er et par gange lige på kanten af at blive oversmart, men derudover er det amerikansk ungdomsfilm, når det er bedst: En intelligent, vittig og charmerende komedie, der samtidig vil noget med sin satiriske udstilling af seksuel dobbeltmoral. Fire store stjerner herfra.

05/02-2011