Klassisk helt dræbt af Seth Rogen
1.0
Historien om The Green Hornet går helt tilbage til en radioføljeton fra 1936. Han var en slags tidlig superhelt i Batman-stil - kendt playboy om dagen, maskeret selvtægtsmand om natten, hjulpet af sin asiatiske assistent, Kato. Tidligere har The Green Hornet også optrådt på tv-serie, men dette er heltens første spillefilm. Den har været undervejs i årevis, men blev først til noget, efter at Seth Rogen for et par år siden blev koblet på både manuskriptskrivning og hovedrollen.
Resultatet er desværre en meget underlig størrelse. "The Green Hornet" er tro mod sine forlæg, ved at den fortæller karakterens skabelseshistorie, og hvordan han og Kato går i kamp mod byens store gangsterboss. Men filmen rammer aldrig en gennemgående stil, fordi den veksler mellem hurtige, tegneserievoldelige actioinscener og så en masse underligt uvedkommende snakkescener, der både mangler indhold og nerve.
Størstedelen af filmens problemer falder tilbage på Rogen, for det er ham selv, der har skrevet de replikker, han i hovedrollen leverer aldeles elendigt. Rogen virker simpelt hen ude af sync med resten af filmen, fordi han spiller med en tyk ironisk distance og en stadig kommenteren, der formentlig skal være morsom, men bare bliver irriterende. Jeg tror, ideen er, at filmen skal spille på drengedrømmen i det her maskeret-hævner-univers, og det er derfor, Rogen hyler konstant op som en begejstret teenager. Men hans wow-attitude virker bare slet ikke på mig.
Rogens katastrofale spil får hele filmen til at ramle sammen, men der bliver faktisk heller ikke leveret overbevisende i de øvrige store roller. Christoph Waltz er kikset som skurken i en billig kopi af hans rolle fra "Inglourious Basterds". Cameron Diaz fjoller fjoget smilende rundt i en virkelig dum rolle som heltens sekretær. Og Jay Chou er, well, et kinesisk sidekick. Han har så dog nogle af filmens bedste øjeblikke - ikke mindst en lang kampscene med Rogen, der tydeligt er en hyldest til filmhistoriens mere berømte Kato og Inspector Clouseau.
I det hele taget er det actionscenerne, som er det bedste ved "The Green Hornet". Instruktør Michel Gondry er en mand med masser af visuel flair, og der er bestemt fine ideer i hans brug af klipning og slowmotion. Men det hjælper ikke rigtig, når filmen falder fuldstændig fladt til jorden, så snart der ikke længere er action.
I virkeligheden er "The Green Hornet" nok et forsøg på at lave en kitschet parodi med ironisk distance til superheltegenren og alle dens dogmer. Men det virker altså bare slet ikke. Se "Kick-Ass" i stedet, hvis det er den slags, du er ude efter.
Resultatet er desværre en meget underlig størrelse. "The Green Hornet" er tro mod sine forlæg, ved at den fortæller karakterens skabelseshistorie, og hvordan han og Kato går i kamp mod byens store gangsterboss. Men filmen rammer aldrig en gennemgående stil, fordi den veksler mellem hurtige, tegneserievoldelige actioinscener og så en masse underligt uvedkommende snakkescener, der både mangler indhold og nerve.
Størstedelen af filmens problemer falder tilbage på Rogen, for det er ham selv, der har skrevet de replikker, han i hovedrollen leverer aldeles elendigt. Rogen virker simpelt hen ude af sync med resten af filmen, fordi han spiller med en tyk ironisk distance og en stadig kommenteren, der formentlig skal være morsom, men bare bliver irriterende. Jeg tror, ideen er, at filmen skal spille på drengedrømmen i det her maskeret-hævner-univers, og det er derfor, Rogen hyler konstant op som en begejstret teenager. Men hans wow-attitude virker bare slet ikke på mig.
Rogens katastrofale spil får hele filmen til at ramle sammen, men der bliver faktisk heller ikke leveret overbevisende i de øvrige store roller. Christoph Waltz er kikset som skurken i en billig kopi af hans rolle fra "Inglourious Basterds". Cameron Diaz fjoller fjoget smilende rundt i en virkelig dum rolle som heltens sekretær. Og Jay Chou er, well, et kinesisk sidekick. Han har så dog nogle af filmens bedste øjeblikke - ikke mindst en lang kampscene med Rogen, der tydeligt er en hyldest til filmhistoriens mere berømte Kato og Inspector Clouseau.
I det hele taget er det actionscenerne, som er det bedste ved "The Green Hornet". Instruktør Michel Gondry er en mand med masser af visuel flair, og der er bestemt fine ideer i hans brug af klipning og slowmotion. Men det hjælper ikke rigtig, når filmen falder fuldstændig fladt til jorden, så snart der ikke længere er action.
I virkeligheden er "The Green Hornet" nok et forsøg på at lave en kitschet parodi med ironisk distance til superheltegenren og alle dens dogmer. Men det virker altså bare slet ikke. Se "Kick-Ass" i stedet, hvis det er den slags, du er ude efter.
06/02-2011
