Oscar Kandidat 6

6.0
Albert har et problem. Ikke nok med han er søn af Kong George den Femte. Han har også et stort problem med at udtrykke sig. Albert stammer utrolig meget, hvilket gør ham skrøbelig og nervøs anlagt. Efter flere uheldige forsøg hos forskellige læger, finder de frem til australieren Lionel Logue. Han er ekspert i at behandle folk med stamme problemer. Men den kongelige Albert bliver helt klart en anden kaliber, som Logue skal forsøge at behandle.

The King's Speech forsøger uden at gøre nar af nogen, at fortælle om de problemer den kongelige Albert, som senere hen bliver til Kong George den Sjette, går rundt med. Det er der kommet en imponerende flot og velfortalt historie ud af. Jeg kender ikke meget til instruktøren Tom Hooper, men han gør et fremragende indsats.

Historien er ikke kun om hvordan Albert bliver bedre til at beherske sproget uden at stamme, men ligeså meget om det venskab som han og Lionel Logue efterhånden får. Scenerne mellem de 2 er fortræffelige. Både rørende og utrolig morsomme. Jeg var vitterligt alle følelser igennem, da jeg så filmen. Man griner højlydt på et tidspunkt og røres meget følsomt på andre. Filmen balancere utrolig flot og sikkert imellem genre skiftene.

Men filmen er selvfølgelig drama. Det er de velskrevet dialoger i et stærkt manuskript der gør filmen morsom, uden at det bliver plat eller lystspilsagtigt. Desuden er filmen professionel lavet, ned til mindste detalje. Der er intet at pege fingre efter. Både fotografering, scenografi og kostumer virker flot og autentisk.

Skuespillerne er også i særklasse. Colin Firth er helt suveræn som Albert. Han spiller så rørende godt, at man fuldt ud tror på ham. Der er ingen falske miner at gennemskue på ham. Overfor ham står en lige så fortræffelig Geoffrey Rush. Han giver så meget modspil til Firth, at ingen af dem stjæler scenerne fra hinanden. Deres scener er simplethen fabelagtige, fordi de netop spiller over for hinanden. Næsten som en kunstnerisk boksekamp, hvor de forsøger at hugge scenerne som den bedste. Det er en nydelse at se på.

Vurdering: Filmen må siges at være eminent. Alt fungerer upåklageligt. Historien er vild god og rørende. Flot ser filmen ud og virker meget historisk og autentisk. Men bliver aldrig kedelig. Især tak til Colin Firth og Geoffrey Rush for deres fabelagtige præstationer. Det er længe siden et par, har imponeret som godt på storskærmen.

Filmen fortjener fuldt ud dens oscar nomineringer, og jeg er ret overbevist om at den skal nok få nogle stykker med hjem.

Filmen får premiere torsdag den 3. marts. Jeg var så heldig for 3 uger siden, at Cinemaxx i Odense viste forpremiere på filmen. Jeg siger mange tak til Cinemaxx, da det var den eneste film i bedste film kategorien, jeg ikke kunne planlægge selv hvornår jeg ville se. Det skulle jo helst være inden showet.

Men alle bør se denne mesterlige film. Også i biografen, hvor den fortjener det. Er både for piger og drenge. Jeg regner med at se den på storskærm igen, når den får premiere. :-)
Kongens store tale