Kevin Spaceys umulige drøm
3.0
Crooneren Bobby Darin nåede aldrig sit erklærede mål – at blive større end Sinatra – og han besad heller ikke forbilledets overlegne frasering. Men han indtog scenen med karisma og en skudsikker charme.
Som instruktør vælger Kevin Spacey at spejle Darins talent for selviscenesættelse i en meta-ramme, hvor sangeren arrangerer sit eget ”filmiske selvportræt” og agerer sig selv på flere tidsplaner. Det lyder måske som ”De-Lovely”, hvor Cole Porters liv passerede trægt revy, men i praksis er vi tættere på den subjektive fabuleren i ”All that Jazz” og kreative udflugter som ”The Life and Death of Peter Sellers”.
Allermest ligner den kokette gimmick dog en undskyldning for skuespilleren Kevin Spaceys fremskredne alder i scenerne med den unge Darin. Hvordan man end vender og drejer det, er der noget svært upassende over synet af en tykt sminket 44-årig, der håbefuldt forsøger at illudere som 22 år yngre charmør, og man ønsker i sit stille sind, at det var lykkedes Spacey at iværksætte sin ønskedrøm noget før.
En væsentlig del af kvaliteterne i den ujævne ”Beyond the Sea” tegnes imidlertid også af filmens næsegruse beundring for sit emne. Det er Spaceys absolut hæderlige baryton, vi hører i samtlige af lydsporets sange, og man kan umuligt miskende den glæde, han udstråler ved at stå og knipse med fingrene i Darins smoking foran et 16-mands orkester ...
Læs hele anmeldelsen, og Spaceys egen kommentar til filmen, på Bries Blog-O-Rama:
http://brianiskov.blogspot.com/2011/03/beyond-sea-kevin-spacey.html
Som instruktør vælger Kevin Spacey at spejle Darins talent for selviscenesættelse i en meta-ramme, hvor sangeren arrangerer sit eget ”filmiske selvportræt” og agerer sig selv på flere tidsplaner. Det lyder måske som ”De-Lovely”, hvor Cole Porters liv passerede trægt revy, men i praksis er vi tættere på den subjektive fabuleren i ”All that Jazz” og kreative udflugter som ”The Life and Death of Peter Sellers”.
Allermest ligner den kokette gimmick dog en undskyldning for skuespilleren Kevin Spaceys fremskredne alder i scenerne med den unge Darin. Hvordan man end vender og drejer det, er der noget svært upassende over synet af en tykt sminket 44-årig, der håbefuldt forsøger at illudere som 22 år yngre charmør, og man ønsker i sit stille sind, at det var lykkedes Spacey at iværksætte sin ønskedrøm noget før.
En væsentlig del af kvaliteterne i den ujævne ”Beyond the Sea” tegnes imidlertid også af filmens næsegruse beundring for sit emne. Det er Spaceys absolut hæderlige baryton, vi hører i samtlige af lydsporets sange, og man kan umuligt miskende den glæde, han udstråler ved at stå og knipse med fingrene i Darins smoking foran et 16-mands orkester ...
Læs hele anmeldelsen, og Spaceys egen kommentar til filmen, på Bries Blog-O-Rama:
http://brianiskov.blogspot.com/2011/03/beyond-sea-kevin-spacey.html
10/03-2011
