Ugudelig kærlighed?
4.0
En ung stjernepolitiker lider sit første nederlag, men kommer hurtigt tilbage på sporet, inspireret af en kvinde, han tilfældigt møder på et hoteltoilet. Han er stærkt tiltrukket af kvinden, men da han støder på hende igen, ender han med at blive konfronteret af nogle mænd i jakkesæt og bløde hatte, som meddeler, at det ikke er en del af planen, at de to skal ses igen.
"The Adjustment Bureau" er løst baseret på en tidlig novelle af Philip K. Dick, som forfatter-instruktør George Nolfi med held har opdateret med nogle af de temaer, som prægede den sene del af Dicks forfatterskab. Især Dicks meget personlige dialog omkring eksistensen af en almægtig gud eller ej - her repræsenteret som Formanden, der altså har en plan, som beskyttes af en horde grå bureaukrater. Det er dejligt skæv vinkel på det guddommelige, og Nolfi iscenesætter dygtigt hele filmen i en oldschool fantasy-stil a la Hollywoods guldalder, som får de overnaturlige elementer til at virke stilrene.
Den centrale konflikt kommer selvfølgelig til at handle om fri vilje kontra skæbne: Kan hovedpersonen tilkæmpe sig retten til at elske sin drømmekvinde, selv om det er imod planen? Med Matt Damon og Emily Blunt i to velfungerende hovedroller bliver "The Adjustment Bureau" dermed også et udmærket romantisk drama inden for den skæve ramme. Også selv om Blunt egentlig har en overraskende gammeldags heltinderolle i en fortælling, der kun bliver drevet af heltens søgen.
Som stor fan af Philip K. Dick synes jeg, det er herligt, at hans syrede visioner og særegne historier bliver ved med at give stof til nye film. "Blade Runner" er stadig den bedste Dick-filmatisering til dato, men "The Adjustment Bureau" er absolut også i den bedre ende, fordi den netop holder fast i Dicks underligheder og elegant parrer dem med hans grundlæggende diskussion af religion. Det er en rigtig flot instruktørdebut af Nolfi, som tidligere kun har gjort sig som manuskriptforfatter. Her lykkes det ham faktisk at lave en film om fri vilje eller ej, som både religiøse og ikke-religiøse mennesker kan være tilfredse med. At filmen ikke endeligt vælger side, betyder dog så samtidig, at den bliver en anelse tandløs. Der kunne godt have været lidt mindre skabelonromantik og lidt mere bid i det tematiske her - men det er altså stadig en god film i gammeldags fantastisk stil, og det giver fire store stjerner hos mig.
"The Adjustment Bureau" er løst baseret på en tidlig novelle af Philip K. Dick, som forfatter-instruktør George Nolfi med held har opdateret med nogle af de temaer, som prægede den sene del af Dicks forfatterskab. Især Dicks meget personlige dialog omkring eksistensen af en almægtig gud eller ej - her repræsenteret som Formanden, der altså har en plan, som beskyttes af en horde grå bureaukrater. Det er dejligt skæv vinkel på det guddommelige, og Nolfi iscenesætter dygtigt hele filmen i en oldschool fantasy-stil a la Hollywoods guldalder, som får de overnaturlige elementer til at virke stilrene.
Den centrale konflikt kommer selvfølgelig til at handle om fri vilje kontra skæbne: Kan hovedpersonen tilkæmpe sig retten til at elske sin drømmekvinde, selv om det er imod planen? Med Matt Damon og Emily Blunt i to velfungerende hovedroller bliver "The Adjustment Bureau" dermed også et udmærket romantisk drama inden for den skæve ramme. Også selv om Blunt egentlig har en overraskende gammeldags heltinderolle i en fortælling, der kun bliver drevet af heltens søgen.
Som stor fan af Philip K. Dick synes jeg, det er herligt, at hans syrede visioner og særegne historier bliver ved med at give stof til nye film. "Blade Runner" er stadig den bedste Dick-filmatisering til dato, men "The Adjustment Bureau" er absolut også i den bedre ende, fordi den netop holder fast i Dicks underligheder og elegant parrer dem med hans grundlæggende diskussion af religion. Det er en rigtig flot instruktørdebut af Nolfi, som tidligere kun har gjort sig som manuskriptforfatter. Her lykkes det ham faktisk at lave en film om fri vilje eller ej, som både religiøse og ikke-religiøse mennesker kan være tilfredse med. At filmen ikke endeligt vælger side, betyder dog så samtidig, at den bliver en anelse tandløs. Der kunne godt have været lidt mindre skabelonromantik og lidt mere bid i det tematiske her - men det er altså stadig en god film i gammeldags fantastisk stil, og det giver fire store stjerner hos mig.
29/03-2011
