Nydelig og velspillet, men underligt uengagerende

3.0
Engelsk filmatisering af Kazuo Ishiguros roman, som udspiller sig i en alternativ virkelighed, hvor hovedpersonerne bliver konfronteret med, at de er blandt de kloner, som man siden 50'erne har opfostret for at bruge som organdonorer. Plottet er jo en sci-fi-klassiker, som selv Michael Bay har lavet en version af, men Ishiguros underspillede historie fokuserer flot på det omkringliggende samfunds stiltiende accept. Det er en pæn produktion med godt skuespil, især af Carey Mulligan i hovedrollen, men jeg synes, filmen er lidt stiv i det og bl.a. hænger for meget fast i den temmelig banale centrale romance. Det lugter af, at romanen har været svær at oversætte til film.

Set på CPH:PIX.
Never Let Me Go