På besøg i en farlig voksenverden

Heidi Maria Faisst har i de seneste år været betragtet som ét af dansk films største talenter, og hendes anden spillefilm understreger, at hun har flair for persondramaer. "Frit fald" handler om 14-årige Louise, hvis mor bliver løsladt efter en narkodom. Louise opsøger hende, og snart er hun trukket med ind i moderens verden af fester, sex og narko.

"Frit fald" er et vedkommende portræt af en teenagepige, der starter med at være almindelig oprørsk, men hurtigt glider ud i langt farligere ting, fordi hun mangler den rigtige balance mellem opmærksomhed og grænser i sine omgivelser. Hun bliver spillet glimrende af filmdebuterende Frederikke Dahl Hansen, som både formår at vække medfølelse og få én til at tænke, at hun er langt ude. Og samtidig har filmen en stor styrke i skildringen af familiens tre generationer af kvinder, som slet ikke kan finde ud af det med hinanden. Det er fx slående, så meget der bliver løjet og fortiet i denne historie - med forskellige bevæggrunde.

Anne Sofie Espensen og Kirsten Olesen gør det også godt som henholdsvis mor og mormor, og forfatter-instruktør Faisst har især succes med at få etableret og udviklet filmens konflikter i filmens første halvdel. Derefter går handlingen desværre lidt død, efter at man har forstået, at Louise er kommet langt ud, og der går lettere tomgang i den, mens man venter på at få sat tingene på plads. Rent teknisk er "Frit fald" også overraskende jævn, især i betragtning af, at det er dygtige Manuel Alberto Claro, som har fotograferet. Det skinner ikke rigtig igennem, når man tænker på, hvor æstetisk gennemførte film han tidligere har skudt.

Men "Frit fald" er altså stadig en vedkommende film med mange interessante elementer. En udmærket alvorlig ungdomsfilm, som heldigvis undgår at falde i sin genres klicheer og i stedet forsøger at skildre en forvirret teenagepige på hendes præmisser. Jeg kan godt forstå, at Heidi Maria Faisst bliver fremhævet som et talent, selv om der kun bliver tre store stjerner til denne her.