Hamrende tåbelig
2.0
Endnu en Marvel-superhelt kommer til live på film, nemlig den stærkt amerikaniserede udgave af den nordiske tordengud. Her lykkes det Thor at starte en krig mod jætterne, drevet af sin egen arrogance (og lidt hjælp fra Loke). Som straf udstøder Odin ham fra Asgård og fjerner hans superkræfter. Dem forsøger Thor så at finde igen nede på Jorden, mens Loke arbejder på et statskup hjemme i Asgård.
Det første, man skal gøre, inden man ser "Thor", er at lægge al sin viden om den nordiske mytologi på hylden. For den har Marvel nemlig aldrig respekteret. Det går også o.k. med trekantsdramaet mellem Odin, Thor og Loke. Mens det straks er sværere med negeren Heimdal og Asgårds svulstigt falliske monumentalistisk-fascistoide arkitektur, som absolut intet har at gøre med nordisk stil. Men selv på den baggrund kunne man stadig godt have lavet en udmærket gang superhelteaction.
Der, hvor kæden hopper helt af, er så i filmens manuskript, som simpelt hen er for uintelligent og konsekvensløst. Der bliver aldrig bygget ordentlig spænding op, fordi plotudviklingen bliver dræbt af en alt for lang introsekvens i Asgård. Derefter er Lokes luskerier lidt for banale, mens filmen uden elegance hopper frem og tilbage mellem Jorden og Asgård. Og det, der burde have været historiens dramatiske omdrejningspunkt, nemlig spørgsmålet om Thors værdighed - symboliseret ved, om han kan løfte sin hammer (og dermed få sine guddommelige superkræfter tilbage) - bliver afviklet som en hovsa-sidebemærkning.
Jeg er overrasket over, at handlingen kan blive så slatten med Kenneth Branagh som instruktør. Men til gengæld mindre overrasket over, at han ikke formår at kompensere med fede actionscener. Kampscenerne er dog o.k. uden at være fantastiske - men samtidig med uventet dårlige computereffekter.
Rendyrket skidt er filmen trods alt ikke. Den leverer som nævnt o.k. action, og australske Chris Hemsworth gør det udmærket i titelrollen. Han har både muskler, blond hår og selvfed attitude nok til rollen. Som hans jordiske venner kæmper Natalie Portman og Stellan Skarsgård også bravt for at få tingene til at hænge sammen, selv om manuskriptet heller ikke giver Portman noget specielt overbevisende udgangspunkt som love interest. Men hun viser i det mindste i alle sine scener, at hun kan spille skuespil - i modsætning til Anthony Hopkins, som nærmer sig det pinlige som Odin. Hopkins undergår faktisk Liam Neesons Zeus fra "Clash of the Titans", og hans indsats kan opsummeres i ét ord, som også passer glimrende på hele "Thor": Cheesy.
Men derudover er det værd at blive siddende til det lille klip efter teksterne, som med stor sikkerhed afslører plottet i den kommende Avengers-film. Hvis man altså kan sin Marvel-mytologi. :-)
Det første, man skal gøre, inden man ser "Thor", er at lægge al sin viden om den nordiske mytologi på hylden. For den har Marvel nemlig aldrig respekteret. Det går også o.k. med trekantsdramaet mellem Odin, Thor og Loke. Mens det straks er sværere med negeren Heimdal og Asgårds svulstigt falliske monumentalistisk-fascistoide arkitektur, som absolut intet har at gøre med nordisk stil. Men selv på den baggrund kunne man stadig godt have lavet en udmærket gang superhelteaction.
Der, hvor kæden hopper helt af, er så i filmens manuskript, som simpelt hen er for uintelligent og konsekvensløst. Der bliver aldrig bygget ordentlig spænding op, fordi plotudviklingen bliver dræbt af en alt for lang introsekvens i Asgård. Derefter er Lokes luskerier lidt for banale, mens filmen uden elegance hopper frem og tilbage mellem Jorden og Asgård. Og det, der burde have været historiens dramatiske omdrejningspunkt, nemlig spørgsmålet om Thors værdighed - symboliseret ved, om han kan løfte sin hammer (og dermed få sine guddommelige superkræfter tilbage) - bliver afviklet som en hovsa-sidebemærkning.
Jeg er overrasket over, at handlingen kan blive så slatten med Kenneth Branagh som instruktør. Men til gengæld mindre overrasket over, at han ikke formår at kompensere med fede actionscener. Kampscenerne er dog o.k. uden at være fantastiske - men samtidig med uventet dårlige computereffekter.
Rendyrket skidt er filmen trods alt ikke. Den leverer som nævnt o.k. action, og australske Chris Hemsworth gør det udmærket i titelrollen. Han har både muskler, blond hår og selvfed attitude nok til rollen. Som hans jordiske venner kæmper Natalie Portman og Stellan Skarsgård også bravt for at få tingene til at hænge sammen, selv om manuskriptet heller ikke giver Portman noget specielt overbevisende udgangspunkt som love interest. Men hun viser i det mindste i alle sine scener, at hun kan spille skuespil - i modsætning til Anthony Hopkins, som nærmer sig det pinlige som Odin. Hopkins undergår faktisk Liam Neesons Zeus fra "Clash of the Titans", og hans indsats kan opsummeres i ét ord, som også passer glimrende på hele "Thor": Cheesy.
Men derudover er det værd at blive siddende til det lille klip efter teksterne, som med stor sikkerhed afslører plottet i den kommende Avengers-film. Hvis man altså kan sin Marvel-mytologi. :-)
13/05-2011
