Coens på kinesisk smager sært
2.0
Coen-brødrene på kinesisk. Det er "En kvinde, en pistol og en nudelbar" helt bogstaveligt, for filmen er en direkte genindspilning af de berømte brødres debutfilm, "Blood Simple". Endda instrueret af en næsten lige så berømt filmmager, nemlig Zhang Yimou (kendt for bl.a. "Hero").
Handlingen er flyttet fra en lille by i det moderne Texas til en afsidesliggende nudelbutik i fortidens indre Kina, tæt på Mongoliet. Her ønsker butiksejerens unge kone at gøre sig fri af sin dominerende mand og forfører én af hans ansatte til at hjælpe sig. Men manden opdager hendes planer og hyrer en korrupt politimand til at myrde de to.
Det er egentlig en fuldstændig trofast reframing af den fremragende "Blood Simple", og det burde have været et godt udgangspunkt for denne genindspilning fra én af kinesisk films største instruktører. Men det er så blevet ved burde, for helt overraskende lykkes det aldrig Zhang at ramme en gennemgående stil eller stemning i filmen. Ganske imponerende, når man tænker på, at forlægget netop oser af stemning. I stedet hakker "En kvinde, en pistol og en nudelbar" sig klodset gennem historien, i første omgang som slapstick-farce i den karakteristiske kinesiske stil - hvorefter den omkring sidste akt skifter abrupt til en meget mørkere noirstil. Der kommer der så mere samling og slagkraft ind i filmen, men selv det virker ikke overbevisende, når man kan sidde og genkende alle de gode visuelle elementer som direkte kopier af det amerikanske forlæg.
Det bedste ved "En kvinde, en pistol og en nudelbar" er, at den er vanvittig flot fotograferet. Enormt smukke billedkompositioner, især med blændende brug af farverne i Gansu-provinsens bjerg- og ørkenlandskaber (meget typisk for Zhangs film). Men derudover er den en usammenhængende skuffelse.
Handlingen er flyttet fra en lille by i det moderne Texas til en afsidesliggende nudelbutik i fortidens indre Kina, tæt på Mongoliet. Her ønsker butiksejerens unge kone at gøre sig fri af sin dominerende mand og forfører én af hans ansatte til at hjælpe sig. Men manden opdager hendes planer og hyrer en korrupt politimand til at myrde de to.
Det er egentlig en fuldstændig trofast reframing af den fremragende "Blood Simple", og det burde have været et godt udgangspunkt for denne genindspilning fra én af kinesisk films største instruktører. Men det er så blevet ved burde, for helt overraskende lykkes det aldrig Zhang at ramme en gennemgående stil eller stemning i filmen. Ganske imponerende, når man tænker på, at forlægget netop oser af stemning. I stedet hakker "En kvinde, en pistol og en nudelbar" sig klodset gennem historien, i første omgang som slapstick-farce i den karakteristiske kinesiske stil - hvorefter den omkring sidste akt skifter abrupt til en meget mørkere noirstil. Der kommer der så mere samling og slagkraft ind i filmen, men selv det virker ikke overbevisende, når man kan sidde og genkende alle de gode visuelle elementer som direkte kopier af det amerikanske forlæg.
Det bedste ved "En kvinde, en pistol og en nudelbar" er, at den er vanvittig flot fotograferet. Enormt smukke billedkompositioner, især med blændende brug af farverne i Gansu-provinsens bjerg- og ørkenlandskaber (meget typisk for Zhangs film). Men derudover er den en usammenhængende skuffelse.
22/05-2011
