Valget efter krigen
4.0
Drama om religion og identitet, centreret omkring et bosnisk-muslimsk ægtepar fra Sarajevo. Indledningsvis er de begge meget lidt religiøse, hvilket ikke mindst bliver understreget af, at manden bliver suspenderet fra sit arbejde på grund af druk. Men han bytter alkoholproblemet ud med andre problemer, da en gammel soldaterkammerat tilbyder ham et job i en wahhabitisk studielejr. Han bliver langsomt tiltrukket af det rigide religiøse liv, og hans hustru er tvunget til at finde ud af, hvordan hun vil forholde sig til, at hendes elskede er ved at forvandle sig til en fundamentalist.
"På vej" giver et rigtig interessant billede af, hvordan ekstrem religiøsitet kan ødelægge eller i hvert fald forandre folks liv. Ganske usædvanligt fortalt med et rent muslimsk udgangspunkt i en historie, der bl.a. viser, hvor stor forskel der er på forskellige retninger af Islam. I den ene ende har vi her muslimer, der slet ikke bruger slør og drikker brændevin ved religiøse højtider. Og i den anden ende wahhabitter med kvinder i niqab, streng adskillelse af kønnene og så videre.
Forfatter-instruktør Jasmila Zbanic har selv en moderat religiøs baggrund, og hun er bestemt ikke positivt stemt over for fundamentalisterne. Faktisk portrætteterer "På vej" dem som en skør sekt, der opsluger folk - på præcis samme måde, som en film fra den kristne kulturkreds kunne skildre Scientology eller Jehovas Vidner. Men samtidig skildrer "På vej" også, hvordan 90'ernes jugoslaviske krige stadig ligger som en afgørende faktor i de valg, personerne træffer.
Zbanics pointe er åbenlyst, at krigen er umulig at ryste helt af sig, men at man selv vælger, om man vil reagere ved at bevæge sig fremad eller mure sig inde i sort konservatisme, der grundlæggende set baserer sig på en offerrolle. Filmen er dog lidt længe om at få afrundet sin pointe, fordi handlingen er ret løst struktureret og når forbi flere overflødige scener undervejs.
Men "På vej" er absolut værd at se for sin passionerede behandling af et interessant emne, og den bliver også løftet af Zrinka Cvitesics stærke spil i hovedrollen - et nuanceret portræt af en kvinde, der ikke helt kan få sig selv til at indse, hvad der er ved at ske med hendes mand. Og så er det jo i øvrigt ikke hver dag, man har mulighed for at se en film med et feministisk-muslimsk udgangspunkt.
"På vej" giver et rigtig interessant billede af, hvordan ekstrem religiøsitet kan ødelægge eller i hvert fald forandre folks liv. Ganske usædvanligt fortalt med et rent muslimsk udgangspunkt i en historie, der bl.a. viser, hvor stor forskel der er på forskellige retninger af Islam. I den ene ende har vi her muslimer, der slet ikke bruger slør og drikker brændevin ved religiøse højtider. Og i den anden ende wahhabitter med kvinder i niqab, streng adskillelse af kønnene og så videre.
Forfatter-instruktør Jasmila Zbanic har selv en moderat religiøs baggrund, og hun er bestemt ikke positivt stemt over for fundamentalisterne. Faktisk portrætteterer "På vej" dem som en skør sekt, der opsluger folk - på præcis samme måde, som en film fra den kristne kulturkreds kunne skildre Scientology eller Jehovas Vidner. Men samtidig skildrer "På vej" også, hvordan 90'ernes jugoslaviske krige stadig ligger som en afgørende faktor i de valg, personerne træffer.
Zbanics pointe er åbenlyst, at krigen er umulig at ryste helt af sig, men at man selv vælger, om man vil reagere ved at bevæge sig fremad eller mure sig inde i sort konservatisme, der grundlæggende set baserer sig på en offerrolle. Filmen er dog lidt længe om at få afrundet sin pointe, fordi handlingen er ret løst struktureret og når forbi flere overflødige scener undervejs.
Men "På vej" er absolut værd at se for sin passionerede behandling af et interessant emne, og den bliver også løftet af Zrinka Cvitesics stærke spil i hovedrollen - et nuanceret portræt af en kvinde, der ikke helt kan få sig selv til at indse, hvad der er ved at ske med hendes mand. Og så er det jo i øvrigt ikke hver dag, man har mulighed for at se en film med et feministisk-muslimsk udgangspunkt.
30/05-2011
