Flot cirkusliv med ligegyldig romance
3.0
Romantisk cirkusdrama sat i 1931, hvor en ung dyrlægestuderende bliver tvunget på landevejen efter sine forældres død. Han hopper om bord på et tog, som viser sig at tilhøre et cirkus, og det ender med, at han bliver ansvarlig for truppens nye elefant og falder pladask for én af ensemblets stjerner. Hun er så bare gift med cirkusdirektøren, der er en brutal, paranoid og hævngerrig type.
"Water for Elephants" er baseret på en bestseller af samme navn af canadiske Sara Gruen, som altid har dyr i centrale roller i sine romaner. På film er den blevet til et romantisk drama i oldschool Hollywood-stil - en flot produktion, der imponerer visuelt, men desværre også sætter sig mellem to stole i sin historie.
Jeg synes nemlig, at det er portrættet af cirkuslivet under depressionen, som er langt mest interessant her. "Water for Elephants" virker enormt autentisk i skildringen af en artistverden med lige dele passion og brutalitet, båret af Gruens grundige research og lige så flot filmisk iscenesættelse. Filmholdet fik fx istandsat et datidigt tog til formålet. Men efterhånden som historien skrider frem, glider cirkusset mere og mere i baggrunden til fordel for trekantsdramaet, som aldrig engagerer én på samme måde.
Det skyldes ikke mindst, at der ikke er specielt god kemi mellem de to hovedroller i romancen i skikkelse af Robert Pattinson og Reese Witherspoon. Pattinson kan selvfølgelig ikke selv gøre for, at han skal spille en 100% pæn dreng, der både er sød mod piger og god mod dyr, men han mangler simpelt hen noget kant, der kan gøre ham til mere end ham den lækre fra "Twilight". Der er langt mere bund i Witherspoons professionelt leverede spil, men tilsammen fik de mig altså aldrig overbevist om, at vi her ser True Love på et niveau, de vil sætte livet på spil for.
Til gengæld er Christoph Waltz fremragende som cirkusdirektøren, fordi han overbevisende spiller psykopat med langt mere dybde og flere nuancer, end han fik lov til at vise i sin Oscar-vindende rolle i "Inglourious Basterds". Waltz er i den grad filmens dramatiske omdrejningspunkt, og sammen med den smukke visualisering af et cirkus anno 1931 er han tæt på at hive filmen hjem. Men den falder altså for meget tilbage på den småkedelige romance og ender som en flot, men også lidt ligegyldig gang filmisk triviallitteratur.
"Water for Elephants" er baseret på en bestseller af samme navn af canadiske Sara Gruen, som altid har dyr i centrale roller i sine romaner. På film er den blevet til et romantisk drama i oldschool Hollywood-stil - en flot produktion, der imponerer visuelt, men desværre også sætter sig mellem to stole i sin historie.
Jeg synes nemlig, at det er portrættet af cirkuslivet under depressionen, som er langt mest interessant her. "Water for Elephants" virker enormt autentisk i skildringen af en artistverden med lige dele passion og brutalitet, båret af Gruens grundige research og lige så flot filmisk iscenesættelse. Filmholdet fik fx istandsat et datidigt tog til formålet. Men efterhånden som historien skrider frem, glider cirkusset mere og mere i baggrunden til fordel for trekantsdramaet, som aldrig engagerer én på samme måde.
Det skyldes ikke mindst, at der ikke er specielt god kemi mellem de to hovedroller i romancen i skikkelse af Robert Pattinson og Reese Witherspoon. Pattinson kan selvfølgelig ikke selv gøre for, at han skal spille en 100% pæn dreng, der både er sød mod piger og god mod dyr, men han mangler simpelt hen noget kant, der kan gøre ham til mere end ham den lækre fra "Twilight". Der er langt mere bund i Witherspoons professionelt leverede spil, men tilsammen fik de mig altså aldrig overbevist om, at vi her ser True Love på et niveau, de vil sætte livet på spil for.
Til gengæld er Christoph Waltz fremragende som cirkusdirektøren, fordi han overbevisende spiller psykopat med langt mere dybde og flere nuancer, end han fik lov til at vise i sin Oscar-vindende rolle i "Inglourious Basterds". Waltz er i den grad filmens dramatiske omdrejningspunkt, og sammen med den smukke visualisering af et cirkus anno 1931 er han tæt på at hive filmen hjem. Men den falder altså for meget tilbage på den småkedelige romance og ender som en flot, men også lidt ligegyldig gang filmisk triviallitteratur.
02/06-2011
