X-Men tilbage til begyndelsen - og tilbage på sporet
4.0
Som hengiven fan af X-Men-universet har jeg set utålmodigt frem til premieren på X-Men: First Class i mange måneder. Såvel den første som den anden film i serien, henholdsvis X-Men (2000) og X2 (2003), begge instrueret af Bryan Singer, hører efter min mening til blandt de mest vellykkede, intelligente og medrivende tegneseriefilmatiseringer i nyere tid, hvorimod den kluntede X-Men: Last Stand (Ratner, 2006) og den fejlslagne X-Men Origins: Wolverine (Hood, 2009) satte en vis stopper for euforien. Det føltes derfor passende, da Marvel-studierne annoncerede, at man ønskede at starte på en frisk ved at lave en såkaldt prequel, der skulle beskrive mutanternes oprindelse.
Opgaven blev lagt i hænderne på den ferme britiske instruktør Matthew Vaughn, hvis alternative superheltefortælling Kick-Ass var en af sidste års herligste oplevelser i popcornland. Det færdige resultat i form af X-Men: First Class kunne sagtens have været bedre, men opfyldte alt i alt mine pænt høje forventninger. Filmen er fuld af ungdommelig energi og underholder fra start til slut, alt imens dens 60′er-setting er flot og stilbevidst eksekveret. Det er et stort plus, at man har lagt vægt på at bruge en lang række af disse års mest talentfulde skuespillere (James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Rose Byrne m.fl.) i de bærende roller, mens den evigt unge veteran Kevin Bacon gør god fyldest som skurken Sebastian Shaw og har nydeligt selskab af January Jones (a.k.a. Betty Draper i Mad Men) som isdronningen Emma Frost.
X-Men: First Class har såvel tyngde som masser af glimt i øjet, men filmen har desværre også så meget fart over feltet, at mange mellemregninger bliver en kende utroværdige. De unge mutanter gennemgår utrolig meget på utrolig kort tid, hvilket gør at Vaughn af hensyn til spilletiden ofte vælger at slække på indsigten i den psykologiske udvikling i karakterernes respektive personligheder. Dette er dog en mindre anke fra min side, for i det store hele kan det konstateres, at X-Men-serien hermed har fundet tilbage på sporet - og jeg glæder mig allerede til den opfølger, der snakkes om i disse dage..
http://alverden.wordpress.com/2011/06/04/x-men-tilbage-pa-sporet/
Opgaven blev lagt i hænderne på den ferme britiske instruktør Matthew Vaughn, hvis alternative superheltefortælling Kick-Ass var en af sidste års herligste oplevelser i popcornland. Det færdige resultat i form af X-Men: First Class kunne sagtens have været bedre, men opfyldte alt i alt mine pænt høje forventninger. Filmen er fuld af ungdommelig energi og underholder fra start til slut, alt imens dens 60′er-setting er flot og stilbevidst eksekveret. Det er et stort plus, at man har lagt vægt på at bruge en lang række af disse års mest talentfulde skuespillere (James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Rose Byrne m.fl.) i de bærende roller, mens den evigt unge veteran Kevin Bacon gør god fyldest som skurken Sebastian Shaw og har nydeligt selskab af January Jones (a.k.a. Betty Draper i Mad Men) som isdronningen Emma Frost.
X-Men: First Class har såvel tyngde som masser af glimt i øjet, men filmen har desværre også så meget fart over feltet, at mange mellemregninger bliver en kende utroværdige. De unge mutanter gennemgår utrolig meget på utrolig kort tid, hvilket gør at Vaughn af hensyn til spilletiden ofte vælger at slække på indsigten i den psykologiske udvikling i karakterernes respektive personligheder. Dette er dog en mindre anke fra min side, for i det store hele kan det konstateres, at X-Men-serien hermed har fundet tilbage på sporet - og jeg glæder mig allerede til den opfølger, der snakkes om i disse dage..
http://alverden.wordpress.com/2011/06/04/x-men-tilbage-pa-sporet/
04/06-2011
