Groundhog Day med terror

3.0
En amerikansk helikopterpilot vågner forvirret op i et tog på vej ind i Boston, hvor det eksploderer otte minutter senere. Det viser sig, at han er blevet projiceret ind i en anden mands hukommelse for at finde ud af, hvem der bombede toget, og hans foresatte presser ham derfor til at gennemleve de otte minutter igen og igen.

"Source Code" er baseret på en gevaldig gang science babble - at de sidste otte minutter af éns liv er lagret i hjernen efter døden, og at man derfor kan få en anden til at gennemspille dem. Efterhånden som handlingen skrider frem, bevæger den sig ud i klassiske sci-fi-temaer som tidsrejser og parallelle virkeligheder, men historien holder ikke helt, selv inden for sin egen fiktionsramme.

Til gengæld bliver den effektivt leveret af instruktør Duncan Jones, der for et par år siden imponerede med sin debut, "Moon", som også arbejdede med flere lag i virkelighedsopfattelsen. Jones' første A-film er ikke på helt samme niveau, bl.a. fordi historiens største twist er utroligt forudsigeligt. Men han har bestemt håndværket i orden, og det gør "Source Code" til udmærket actionthriller-underholdning, som både minder lidt om "Groundhog Day" og "Inception" med sine gentagelser af variationer over samme sceneri.

Teknisk er det ligeledes en solid produktion, og Jake Gyllenhaal og Michelle Monaghan fungerer fint i hovedrollerne som piloten og den kvinde, han sidder over for i toget. Det skarpeste skuespil kommer dog klart fra Vera Farmiga som heltens controller - en rolle, hun får nuanceret flot, selv om den mestendels består af at være et halvtotalbillede på en skærm. Farmigas spil er én af de ting, som får filmen til at hænge fornuftigt sammen til tre store stjerner, selv om den har åbenlyse svagheder.

Men jeg har stadig ikke forstået, hvorfor de sidste otte minutter af en mands liv er blevet døbt 'kildekoden'. Det giver ingen mening, ikke engang som nørdhumor.
Source Code