Begavet antikrigsfilm
5.0
Man skal ikke have set ret mange film af Ken Loach for at kunne regne ud, at han nok er indædt modstander af Irakkrigen. Og ja, det bliver bekræftet af hans seneste film, ”Route Irish”, men netop derfor var jeg imponeret over, hvor begavet og slet ikke blåøjet en film, det er.
Historiens omdrejningspunkt er en engelsk eks-soldat, der er blevet dræbt i Irak, hvor han arbejdede for ét af de private firmaer, der udfører militærlignende opgaver dernede. Han blev offer for en tilfældig vejsidebombe, forlyder det, men den forklaring bliver ikke købt af hans bedste ven, der er selv er eks-soldat og sikkerhedsekspert. Han går i gang med at undersøge sagen, og det viser sig, at den har forbindelse til fordækte hændelser nede i krigszonen.
”Route Irish” er virkelig skarpt iscenesat af Loach, der imponerende nok formår at gøre filmen både spændende og vedkommende i forhold til Irakkrigen, selv om hele handlingen udspiller sig i England. Den basale spænding kommer selvfølgelig fra opklaringen af, hvad der virkelig skete, men samtidig giver den et beskt billede af, hvad man får ud af at lade private ’sikkerhedsfirmaer’ score profit på opgaver i periferien af krigen. Uden at det dog bliver til rendyrket pacifisme.
Filmen har nemlig en basal sympati for sine soldater-hovedpersoner og det britiske lavmiddelklassemiljø, de kommer fra. ”Route Irish” byder på det punkt også på gode personskildringer - særligt via tv-skuespilleren Mark Womack, der i hovedrollen er virkelig overbevisende som stædig British hard man.
På den måde bliver ”Route Irish” til en overraskende nuanceret, afdæmpet antikrigsfilm. Når den nærmer sig klimaks, er man dog ikke i tvivl om, hvad Loach og forfatter Paul Laverty mener om sagen, for filmen får effektivt understreget, hvor stor meningsløshed der følger i kølvandet på krig. Ligesom den i øvrigt får flettet en scene ind, der overbevisende viser, hvor naivt det er at tro, at man får brugbar information ud af at waterboarde folk. Rigtig god film.
Historiens omdrejningspunkt er en engelsk eks-soldat, der er blevet dræbt i Irak, hvor han arbejdede for ét af de private firmaer, der udfører militærlignende opgaver dernede. Han blev offer for en tilfældig vejsidebombe, forlyder det, men den forklaring bliver ikke købt af hans bedste ven, der er selv er eks-soldat og sikkerhedsekspert. Han går i gang med at undersøge sagen, og det viser sig, at den har forbindelse til fordækte hændelser nede i krigszonen.
”Route Irish” er virkelig skarpt iscenesat af Loach, der imponerende nok formår at gøre filmen både spændende og vedkommende i forhold til Irakkrigen, selv om hele handlingen udspiller sig i England. Den basale spænding kommer selvfølgelig fra opklaringen af, hvad der virkelig skete, men samtidig giver den et beskt billede af, hvad man får ud af at lade private ’sikkerhedsfirmaer’ score profit på opgaver i periferien af krigen. Uden at det dog bliver til rendyrket pacifisme.
Filmen har nemlig en basal sympati for sine soldater-hovedpersoner og det britiske lavmiddelklassemiljø, de kommer fra. ”Route Irish” byder på det punkt også på gode personskildringer - særligt via tv-skuespilleren Mark Womack, der i hovedrollen er virkelig overbevisende som stædig British hard man.
På den måde bliver ”Route Irish” til en overraskende nuanceret, afdæmpet antikrigsfilm. Når den nærmer sig klimaks, er man dog ikke i tvivl om, hvad Loach og forfatter Paul Laverty mener om sagen, for filmen får effektivt understreget, hvor stor meningsløshed der følger i kølvandet på krig. Ligesom den i øvrigt får flettet en scene ind, der overbevisende viser, hvor naivt det er at tro, at man får brugbar information ud af at waterboarde folk. Rigtig god film.
22/06-2011
