Ude på ballade

Det er en slags norm, at lærere på film fremstilles i et idealistisk lys. Alene af den årsag er det i udgangspunktet en sjov og oplagt idé at lave en film, der sætter en ære i at gennemhulle denne nok så velbegrundede vedtagne sandhed. Selvom Bad Teacher indeholder slet skjulte referencer til opbyggelige lærerdramaer som eksempelvis Dangerous Minds (1996), skal filmen ydermere have ros for ikke at forme sig som en stykke-for-stykke spoof på skolegenren. I modsætning til Jake Kasdans foregående film, den morsomme, men også temmelig firkantede Walk the Line-parodi Walk Hard: The Dewey Cox Story (2007), fokuserer instruktøren denne gang på at skabe en selvstændig fortælling. Filmens titel bringer sjovt nok tankerne hen på konceptet bag Bad Santa, Terry Zwigoffs skrækkelige farce fra 2003 med Billy Bob Thornton som depraveret og alkoholiseret julemand. Idéen om at vende en samfundsfigur, der normalt forventes at agere rollemodel over for børn, på hovedet, er dog heldigvis det eneste, de to navnebeslægtede film har tilfælles. Hvor Bad Santa stod for en uhyrligt kras og i mine øjne katastrofalt forfejlet social kritik, er Bad Teacher trods sin gennemførte politiske ukorrekthed ude i et langt mere uskyldigt og underholdende ærinde. Selvom visse scener og sprogbrug i filmen nok skal få puritanere til at få et føl på tværs, ligger Bad Teacher tættere op af en film som School of Rock (2003), der også præsenterede en underviser med en knap så from dagsorden. Sidstnævnte havde dog i al sin kærlige satire stadig et vist pædagogisk sigte, hvilket ikke kan siges at være tilfældet med Bad Teacher, der i lighed med sin titelperson kun er ude på ballade...
Min anmeldelse i sin fulde længde: http://alverden.wordpress.com/2011/06/23/bad-teacher-ude-pa-ballade/