Årets 3D oplevelse!
6.0
Efter en del spekulation og mistro til seriens anden installation, kommer nu "Transformers: Dark of the Moon", som fans verden over sagtens kan glæde sig til! Jeg så filmen på verdenspremieren i går aftes, og jeg må sige at den overgik alle mine forventninger! Visuelt er filmen (ligesom dens forgængere) udsøgt og behagelig at se på, men endnu engang har Michael Bay og hans hold formået at skubbe teknologien til nye grænser. Dette kommer især til udtryk, hvis man vælger at se filmen i 3D (hvilket absolut kan anbefales!). Jeg havde en stærk fornemmelse af, at en Transformers film ville kunne blive perfekt formidlet gennem den stereoskopiske 3D teknologi, og jeg havde så sandelig ret. Filmens 3D er så overvældende og virkelighedstro, at man begynder at svede mens øjnene gang på gang drejer 360 grader, i et forsøg på at komprehere de skarpe men stilfulde billeder. Alt i alt er Transformers 3 den ubestridige konge af 3D, og derfor ville det være synd at undlade at se den i netop det format.
Udover den blændende visuelle side, kan filmen også byde på et eksplosivt orgie af kampscener og dramatisk robot dialog, som klæber til hjernen timevis efter at filmen er slut. Tempoet er højt fra start til slut, og der er derfor heller ikke brugt meget tid på at introducere de mange nye karakterer. Dog vil alle Transformers fans kunne glæde sig over de mange nye robotter, som forbløffer og forundrer med hver deres karisma. Shia LeBeouf leverer varen som altid, og Rosie Hunnington spiller den smukke men til tider underminerede Carly, som (efter min mening) var den perfekte aftager til Megan Fox. Hendes karakter spiller kun en mindre rolle i filmen, og hun virker mest af alt som unødvendigt vedhæng, som af uforklarlige årsager har en vis charme over sig. Blandt andre karakterer finder vi agent Simmons, som også denne gang formår at underholde tilskuerne med velsmurte og intelligente komiske indslag. Skuespillet fungerede upåklageligt, men desværre fik en stor del af de nye karakterer aldrig rigtig en værdig introduktion.
Selve historien er fantastisk, og selvom den aldrig får opbygget den samme charme som gjorde den første film unik, er den stadigvæk i stand til at holde fast i publikums interesse fra start til slut. Sagt med andre ord, så er filmen intet mindre end den sublime afslutning på serien, og selvom endnu en installation sagtens kunne være en mulighed, mener jeg dog stadigvæk at 3'ern afslutter trilogien uden at efterlade løse ender. 1'ern etablerede selve universet, 2'ern fungerede som fyld og proppede os med mere nødvendig information, og 3'ern lægger op til det endelig opgør mellem Decepticonerne og Autobotterne. Det vil sige, at hver film har hvert sit formål, og den tredje film må siges at fuldbyrde sit mål til punkt og prikke. Det skal også siges, at åbningssekvensen er den bedste af alle 3 film, og det er faktisk de første 10 minutter af filmen som virkelig giver stof til eftertanke.
Når dette er sagt, så er "Transformers: Dark of the Moon" helt klart årets film oplevelse, som formår at ekspandere universet og dets muligheder i så høj grad, at den enkelte tilskuer bider sine negle, sveder ustandseligt og griber sædet for ikke at hoppe op og springe ind i lærredet. Michael Bay har gjort hvad han gør bedst, og denne gang i sådan et pompøst omfang, at filmen bedst kan beskrives som brillant, eksplosiv og nerverivende.
Udover den blændende visuelle side, kan filmen også byde på et eksplosivt orgie af kampscener og dramatisk robot dialog, som klæber til hjernen timevis efter at filmen er slut. Tempoet er højt fra start til slut, og der er derfor heller ikke brugt meget tid på at introducere de mange nye karakterer. Dog vil alle Transformers fans kunne glæde sig over de mange nye robotter, som forbløffer og forundrer med hver deres karisma. Shia LeBeouf leverer varen som altid, og Rosie Hunnington spiller den smukke men til tider underminerede Carly, som (efter min mening) var den perfekte aftager til Megan Fox. Hendes karakter spiller kun en mindre rolle i filmen, og hun virker mest af alt som unødvendigt vedhæng, som af uforklarlige årsager har en vis charme over sig. Blandt andre karakterer finder vi agent Simmons, som også denne gang formår at underholde tilskuerne med velsmurte og intelligente komiske indslag. Skuespillet fungerede upåklageligt, men desværre fik en stor del af de nye karakterer aldrig rigtig en værdig introduktion.
Selve historien er fantastisk, og selvom den aldrig får opbygget den samme charme som gjorde den første film unik, er den stadigvæk i stand til at holde fast i publikums interesse fra start til slut. Sagt med andre ord, så er filmen intet mindre end den sublime afslutning på serien, og selvom endnu en installation sagtens kunne være en mulighed, mener jeg dog stadigvæk at 3'ern afslutter trilogien uden at efterlade løse ender. 1'ern etablerede selve universet, 2'ern fungerede som fyld og proppede os med mere nødvendig information, og 3'ern lægger op til det endelig opgør mellem Decepticonerne og Autobotterne. Det vil sige, at hver film har hvert sit formål, og den tredje film må siges at fuldbyrde sit mål til punkt og prikke. Det skal også siges, at åbningssekvensen er den bedste af alle 3 film, og det er faktisk de første 10 minutter af filmen som virkelig giver stof til eftertanke.
Når dette er sagt, så er "Transformers: Dark of the Moon" helt klart årets film oplevelse, som formår at ekspandere universet og dets muligheder i så høj grad, at den enkelte tilskuer bider sine negle, sveder ustandseligt og griber sædet for ikke at hoppe op og springe ind i lærredet. Michael Bay har gjort hvad han gør bedst, og denne gang i sådan et pompøst omfang, at filmen bedst kan beskrives som brillant, eksplosiv og nerverivende.
29/06-2011
