Vidunderlig hyldest til Spielberg

I 1979 er en flok store skoleelever fra en lille by i Ohio i gang med at optage en zombiefilm, som de vil indsende til en amatørfilmkonkurrence. De sniger sig ud om natten for at skyde et par scener og bliver vidner til et gigantisk toguheld. Kort efter er stedet fyldt med militærfolk, og i de følgende dage begynder der at ske sære ting i byen. Det får snart de unge helte på sporet af, at noget mystisk slap ud af det forulykkede tog.

"Super 8" er skrevet og instrueret af J.J. Abrams, men nok så vigtigt: produceret af Steven Spielberg. For filmen er reelt en gigantisk kærlighedserklæring til Spielbergs tidlige succesfilm - både hans helt egne som "Close Encounters of the Third Kind" og "E.T.", men også Spielberg-produktioner som "The Goonies" eller "Young Sherlock Holmes". Helt setuppet med en gruppe unge helte og almindelige amerikanere, der møder noget mystisk ... det er så meget Spielberg.

Og bedst af alt: Det virker. "Super 8" er en fantastisk film, som både vil appellere til store børn og til deres forældre, der selv er vokset op med de film, den hylder. Abrams kan jo som Spielberg virkelig lave film med store armbevægelser, og stort set alt sidder lige i øjet i "Super 8". Den langsomme spændingsopbygning med plads til masser af detaljer, inden tingene accelererer til sidst. Det måske vildeste toguheld, jeg har set på film, som kickstarter handlingen. Og den elegance, hvormed filmen antyder mere og mere frem for fra start at afsløre, hvad der ligger bag. Når man kender den type film, "Super 8" efterligner, er det så i øvrigt ikke svært at gætte, hvad der foregår. Men så kan man i stedet glæde sig over, hvor sikkert filmen bliver leveret med de fineste detaljer og nogle virkelig elegante sceneovergange.

Apropos detaljer er filmen selvsagt fyldt med referencer til andre film. Hele konstruktionen med, at hovedpersonerne laver amatørfilm, signalerer jo også, at "Super 8" er båret af en grundlæggende kærlighed til mediet. Og hvor sejt er det ikke at have en reference til Orson Welles pakket ind i en reference til George A. Romero?

Et stort plus er det desuden, at det viser sig, at Abrams er knaldgod til at instruere børn - eller har han måske fået hjælp af sin producer på det punkt? I hvert fald spiller de unge hovedpersoner virkelig godt. Jeg lagde især mærke til Joel Courtney som ung helt nr. 1 - og så til Elle Fanning, der er decideret fremragende som den unge heltinde. Hun er muligvis et endnu større talent end storesøster Dakota. Det er i øvrigt også værd at bemærke, hvor stilsikkert Abrams får karakteriseret sine unge hovedpersoner med træk, der lynhurtigt etablerer dem som forskellige personer. Ryan Lee har fx en anden mindeværdig rolle som den foruroligende krudtglade knægt med tasken fuld af kanonslag.

"Super 8" er simpelt hen en vidunderlig film. En stor kærlighedserklæring til en type film med Spielberg i spidsen, som fyldte biografsale for ca. 30 år siden, og som på sin vis stod for en mere naiv form for eventyrfortælling, end vi typisk ser i dag. For mig var det her derfor en slags nostalgisk rejse tilbage til engang, hvor filmoplevelser i højere grad var rendyrket magiske - med en film, som absolut også fungerer på sine egne betingelser med en skarpt doseret, familievenlig blanding af eventyr, spænding, romantik og humor.