Tilfredsstillende introduktion af Marvels amerikanske ikon
4.0
I optakten til den kommende "The Avengers" er Marvel Studios nået frem til den mest amerikanske af alle Marvel-heltene. Captain America er virkelig All-American og kæmper for 'truth, justice and the American way' - og derfor er han en helt, som typisk ikke siger danske tegneseriefans så meget. Jeg er fx først for alvor faldet for karakteren i nyere tid, hvor Ed Brubaker har skrevet nogle af de allerbedste moderne mainstream-superhelteserier om netop Captain America.
På den baggrund havde jeg så faktisk ret store forventninger til filmen, som fortæller Captain Americas forhistorie under 2. Verdenskrig, indtil han bliver frosset ned, så han kan blive fundet i nutiden og være med i "The Avengers". Kaptajnen er oprindelig en modig og viljestærk, men fysisk svagelig fyr fra Brooklyn, der gerne vil gøre sin pligt i krigen, men bliver afvist af hæren. I stedet kommer han med i et eksperiment, der skal udvikle et supersoldatserum. Og det serum virker strålende på Captain America, som derefter kan tage kampen op mod nazisternes skumle videnskabsdivision, HYDRA, og dens leder, det gale geni kaldet The Red Skull.
Især første halvdel af "Captain America: The First Avenger" fungerer rigtig godt. 40'erne og stemningen af krig og national samling bringes flot til live med fine kulisser og stærkt production design, der også rammer en herlig pulp-agtig stil i de mange laboratorier med sære maskiner. Captain Americas tidlige historie bliver også afviklet godt, med flot tempo og præcis historiefortælling. Instruktør Joe Johnston har ikke været på nogen nem opgave her, for der er meget, der skal fortælles for at etablere hovedpersonen. Men det lykkes altså rigtig fint.
Filmen bliver så lidt svagere i anden halvdel, hvor den bl.a. må haste igennem en længere montage for at give indtryk af mange kampe mod tyskerne. Er det i øvrigt ikke pudsigt, at der selv i pæne, familievenlige superheltehistorier er én type fjender, man altid godt må slå ihjel - nemlig nazister?
Ud over den lidt abrupte montage har filmen også det problem, at kampscenerne generelt ikke er ret spændende - selv ikke de afgørende kampe til sidst. Det har noget at gøre med, at scenerne ikke bygges godt nok op for tilskuerne, men også at fokus er mere på visuelt lir end spænding. På den sidstnævnte konto lykkes det så faktisk at lave nogle fine, overbevisende sekvenser med den temmelig specielle skjold-baserede kampstil, som Captain America er kendt for.
Samlet set er der dog langt mere at glædes over end rynke på næsen ad i "Captain America: The First Avenger". Som nævnt afvikler instruktør Johnston handlingen effektivt, uden mange svinkeærinder, og der er både udmærket humor og et usædvanligt velplaceret musikalsk indslag. Som Captain America gør Chris Evans det rimeligt i en rolle, der er svær at bære, fordi den er så firkantet heroisk. Evans gør meget rigtigt, men jeg synes, han skyder forbi ved nærmest at blive mere drenget, efter han har fået sin helteskikkelse. Men det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg synes, Captain America er mest interessant som alvorlig, sammenbidt helt.
Flere af filmens andre roller er i hvert fald bedre ramt: Hayley Atwell er rigtig god som kaptajnens store verdenskrigs-romance, mens Tommy Lee Jones er forudsigeligt knurrende på den fine måde som deres oberst, og Dominic Cooper er herlig som Iron Mans far. Og så har filmen et decideret pletskud i castingen af Hugo Weaving og Toby Jones som to af Captain Americas største modstandere, The Red Skull og Arnim Zola. The Red Skulls ansigt er i øvrigt også imponerende flot animeret.
Som jeg startede med at skrive, havde jeg ret store forventninger til "Captain America: The First Avenger". Og de blev ikke helt indfriet - primært fordi jeg håbede, at filmmagerne havde valgt at lave den mere dystre og seriøse film, som originalmaterialet sagtens kunne bruges til. Nu er den i højere grad blevet til en gang helte-ramasjang, men det fungerer altså stadig glimrende i en solid superheltefilm - som ikke mindst lykkes med at få etableret Captain America godt som karakter til fremtidige eventyr.
Og apropos fremtidige eventyr: Superheltefans bør blive siddende til efter teksterne, hvor den første korte trailer til "The Avengers" kommer.
På den baggrund havde jeg så faktisk ret store forventninger til filmen, som fortæller Captain Americas forhistorie under 2. Verdenskrig, indtil han bliver frosset ned, så han kan blive fundet i nutiden og være med i "The Avengers". Kaptajnen er oprindelig en modig og viljestærk, men fysisk svagelig fyr fra Brooklyn, der gerne vil gøre sin pligt i krigen, men bliver afvist af hæren. I stedet kommer han med i et eksperiment, der skal udvikle et supersoldatserum. Og det serum virker strålende på Captain America, som derefter kan tage kampen op mod nazisternes skumle videnskabsdivision, HYDRA, og dens leder, det gale geni kaldet The Red Skull.
Især første halvdel af "Captain America: The First Avenger" fungerer rigtig godt. 40'erne og stemningen af krig og national samling bringes flot til live med fine kulisser og stærkt production design, der også rammer en herlig pulp-agtig stil i de mange laboratorier med sære maskiner. Captain Americas tidlige historie bliver også afviklet godt, med flot tempo og præcis historiefortælling. Instruktør Joe Johnston har ikke været på nogen nem opgave her, for der er meget, der skal fortælles for at etablere hovedpersonen. Men det lykkes altså rigtig fint.
Filmen bliver så lidt svagere i anden halvdel, hvor den bl.a. må haste igennem en længere montage for at give indtryk af mange kampe mod tyskerne. Er det i øvrigt ikke pudsigt, at der selv i pæne, familievenlige superheltehistorier er én type fjender, man altid godt må slå ihjel - nemlig nazister?
Ud over den lidt abrupte montage har filmen også det problem, at kampscenerne generelt ikke er ret spændende - selv ikke de afgørende kampe til sidst. Det har noget at gøre med, at scenerne ikke bygges godt nok op for tilskuerne, men også at fokus er mere på visuelt lir end spænding. På den sidstnævnte konto lykkes det så faktisk at lave nogle fine, overbevisende sekvenser med den temmelig specielle skjold-baserede kampstil, som Captain America er kendt for.
Samlet set er der dog langt mere at glædes over end rynke på næsen ad i "Captain America: The First Avenger". Som nævnt afvikler instruktør Johnston handlingen effektivt, uden mange svinkeærinder, og der er både udmærket humor og et usædvanligt velplaceret musikalsk indslag. Som Captain America gør Chris Evans det rimeligt i en rolle, der er svær at bære, fordi den er så firkantet heroisk. Evans gør meget rigtigt, men jeg synes, han skyder forbi ved nærmest at blive mere drenget, efter han har fået sin helteskikkelse. Men det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg synes, Captain America er mest interessant som alvorlig, sammenbidt helt.
Flere af filmens andre roller er i hvert fald bedre ramt: Hayley Atwell er rigtig god som kaptajnens store verdenskrigs-romance, mens Tommy Lee Jones er forudsigeligt knurrende på den fine måde som deres oberst, og Dominic Cooper er herlig som Iron Mans far. Og så har filmen et decideret pletskud i castingen af Hugo Weaving og Toby Jones som to af Captain Americas største modstandere, The Red Skull og Arnim Zola. The Red Skulls ansigt er i øvrigt også imponerende flot animeret.
Som jeg startede med at skrive, havde jeg ret store forventninger til "Captain America: The First Avenger". Og de blev ikke helt indfriet - primært fordi jeg håbede, at filmmagerne havde valgt at lave den mere dystre og seriøse film, som originalmaterialet sagtens kunne bruges til. Nu er den i højere grad blevet til en gang helte-ramasjang, men det fungerer altså stadig glimrende i en solid superheltefilm - som ikke mindst lykkes med at få etableret Captain America godt som karakter til fremtidige eventyr.
Og apropos fremtidige eventyr: Superheltefans bør blive siddende til efter teksterne, hvor den første korte trailer til "The Avengers" kommer.
22/08-2011
