Fjollet, men ganske underholdende
3.0
Efter hele tre film med Marvel-superhelte er turen kommet til årets enlige film fra det konkurrerende DC-univers. Som er den første film nogensinde med Green Lantern, én af DC's største helte ud over Superman og Batman.
Green Lantern er en dumdristig testpilot, som et grønt lys en dag transporterer til et nedstyrtet rumskib. Dets døende pilot giver ham en grøn ring, som han er særligt udvalgt til at overtage som nyt medlem af The Green Lantern Corps - en universomspændende styrke af helte, der kæmper for fred og orden. Bevæbnet med deres kraftringe, som trækker på den samlede viljestyrke i universet. Ringene får de af The Guardians of the Universe, som er nogle aliens med store hoveder, der ud over at styre det universelle politikorps vist mest sidder på nogle meget høje barstole og tænker.
Efter at hovedpersonen er blevet godkendt som lygtemand, får han så sin første store udfordring i form af det destruktive væsen Parallax - en manifestation af ren frygt, som vil ødelægge både Jorden og The Green Lantern Corps, og som før sin egen ankomst også får inficeret en videnskabsmand, der sjovt nok kidnapper heltens romantic interest.
Plottet i "Green Lantern" er præcis lige så fjollet, som det lyder. Nok endda mere. Men det er helt i tråd med tegneseriens Green Lantern, som er en mærkelig kosmisk superhelt uden ret meget indbygget logik. Faktisk et fint eksempel på, hvorfor jeg altid har foretrukket Marvel frem for DC - der er bare større tåbeligheder i DC-universet. Der er selvfølgelig et tilløb til noget tematisk i kampen mellem vilje og frygt, men det drukner i et plot, der ikke tager sig selv seriøst.
Men filmen skal altså have respekt for, at den leverer, hvad man kan forvente ud fra forlægget. Og hvis man accepterer, at det i den grad er firefarvet superhelteunderholdning, er der også fine ting at komme efter. Computereffekterne er på højt niveau, og Green Lantern er da også en helt, der i usædvanlig høj grad indbyder til leg med animation - fordi hans kræfter er bygget op omkring, at han kan "konstruere" ting med sin grønne kraft. Det giver en masse visuel lir, som pepper actionscenerne op til at være ganske fine.
Det er også et plus, at rutinerede Martin Campbell sidder i instruktørstolen, for han er en solid håndværker, der godt kan finde ud af skære en letbenet actionfilm med tempo og underholdning. I hovedrollen er Ryan Reynolds en lidt for kønsløs pæn dreng (og hvor ser han dog dum ud med grøn halvmaske). Men til gengæld er Blake Lively en overraskende god romantic interest, og Peter Sarsgaard er rigtig fin som skurken, der bliver mere og mere gal, efterhånden som frygten overtager ham. Derudover skader det aldrig at have solide navne som Tim Robbins og Angela Bassett i birollerne.
Så alt i alt var jeg faktisk overrasket over, hvor relativt godt jeg blev underholdt af "Green Lantern" - set i lyset af, at den modarbejder sig selv gevaldigt med sin tåbelige ramme. Jeg lander på tre små stjerner.
Green Lantern er en dumdristig testpilot, som et grønt lys en dag transporterer til et nedstyrtet rumskib. Dets døende pilot giver ham en grøn ring, som han er særligt udvalgt til at overtage som nyt medlem af The Green Lantern Corps - en universomspændende styrke af helte, der kæmper for fred og orden. Bevæbnet med deres kraftringe, som trækker på den samlede viljestyrke i universet. Ringene får de af The Guardians of the Universe, som er nogle aliens med store hoveder, der ud over at styre det universelle politikorps vist mest sidder på nogle meget høje barstole og tænker.
Efter at hovedpersonen er blevet godkendt som lygtemand, får han så sin første store udfordring i form af det destruktive væsen Parallax - en manifestation af ren frygt, som vil ødelægge både Jorden og The Green Lantern Corps, og som før sin egen ankomst også får inficeret en videnskabsmand, der sjovt nok kidnapper heltens romantic interest.
Plottet i "Green Lantern" er præcis lige så fjollet, som det lyder. Nok endda mere. Men det er helt i tråd med tegneseriens Green Lantern, som er en mærkelig kosmisk superhelt uden ret meget indbygget logik. Faktisk et fint eksempel på, hvorfor jeg altid har foretrukket Marvel frem for DC - der er bare større tåbeligheder i DC-universet. Der er selvfølgelig et tilløb til noget tematisk i kampen mellem vilje og frygt, men det drukner i et plot, der ikke tager sig selv seriøst.
Men filmen skal altså have respekt for, at den leverer, hvad man kan forvente ud fra forlægget. Og hvis man accepterer, at det i den grad er firefarvet superhelteunderholdning, er der også fine ting at komme efter. Computereffekterne er på højt niveau, og Green Lantern er da også en helt, der i usædvanlig høj grad indbyder til leg med animation - fordi hans kræfter er bygget op omkring, at han kan "konstruere" ting med sin grønne kraft. Det giver en masse visuel lir, som pepper actionscenerne op til at være ganske fine.
Det er også et plus, at rutinerede Martin Campbell sidder i instruktørstolen, for han er en solid håndværker, der godt kan finde ud af skære en letbenet actionfilm med tempo og underholdning. I hovedrollen er Ryan Reynolds en lidt for kønsløs pæn dreng (og hvor ser han dog dum ud med grøn halvmaske). Men til gengæld er Blake Lively en overraskende god romantic interest, og Peter Sarsgaard er rigtig fin som skurken, der bliver mere og mere gal, efterhånden som frygten overtager ham. Derudover skader det aldrig at have solide navne som Tim Robbins og Angela Bassett i birollerne.
Så alt i alt var jeg faktisk overrasket over, hvor relativt godt jeg blev underholdt af "Green Lantern" - set i lyset af, at den modarbejder sig selv gevaldigt med sin tåbelige ramme. Jeg lander på tre små stjerner.
01/09-2011
