Missede chancer
3.0
Lone Scherfig slog virkelig sit navn fast uden for Danmarks grænser med "An Education". Det bliver klart understreget af, at hun derefter fik ansvaret for filmatiseringen af "One Day", som er ét af de senere års store engelske boghit - hos både kritikere og publikum.
Romanforfatter David Nicholls har selv skrevet manuskriptet, og filmen bevarer bogens særpræg i opbygningen. Vi følger Emma og Dexter gennem 20 år, men kun skildret via én enkelt dato, den 15. juli i hvert af de 20 år. Historien starter med, at de næsten har et one-night stand efter dimissionen fra universitetet. I stedet bliver de venner gennem mange års op- og nedture - inden de til sidst finder ud af, at de nok er mere end venner.
Det er en voldsomt romantisk historie, men ikke blot en gang feelgood. Dertil er "One Day" alt for skarp i skildringen af problemer og nedture, og centrale temaer er de muligheder, man aldrig udnyttede, og hvordan tilfældigheder former éns liv. Desværre fungerer filmens perspektiv på, hvad der kunne have været, bare ikke så godt, som jeg formoder, det gør i bogen. Og det reducerer i ret høj grad filmen "One Day" til en sød og tragisk kærlighedshistorie, som man ikke for alvor engagerer sig i, fordi den mangler den emotionelle slagkraft.
Anne Hathaway og Jim Sturgess gør det egentlig fint som Emma og Dexter. De er så afgjort to dygtige skuespillere, men her mangler de kemi sammen, måske fordi de er hegnet ind af den stive form, hvor der sker store spring fra sekvens til sekvens. Grundlæggende set synes jeg ellers, det er en rigtig fin idé at strukturere fortællingen på den måde - men igen er det, som om det hæmmer filmen mere, end det gavner den. Selv om Scherfig & crew i øvrigt gør et flot stykke arbejde med production design, kostumer og makeup, der tydeligt markerer udviklingen i tid.
"One Day" er ikke nogen dårlig film, for det er en solid kærlighedshistorie, der bl.a. har mere mørke og dysterhed, end man normalt ser i romantiske mainstreamfilm. Men selv om den har mange gode elementer, ender den som helhed på det jævne. Scherfig har stillet sig tilfreds med at lave en pæn og poleret film, og derfor mangler der lige den ekstra skarphed og bid, som for alvor kunne gribe én som seer.
Romanforfatter David Nicholls har selv skrevet manuskriptet, og filmen bevarer bogens særpræg i opbygningen. Vi følger Emma og Dexter gennem 20 år, men kun skildret via én enkelt dato, den 15. juli i hvert af de 20 år. Historien starter med, at de næsten har et one-night stand efter dimissionen fra universitetet. I stedet bliver de venner gennem mange års op- og nedture - inden de til sidst finder ud af, at de nok er mere end venner.
Det er en voldsomt romantisk historie, men ikke blot en gang feelgood. Dertil er "One Day" alt for skarp i skildringen af problemer og nedture, og centrale temaer er de muligheder, man aldrig udnyttede, og hvordan tilfældigheder former éns liv. Desværre fungerer filmens perspektiv på, hvad der kunne have været, bare ikke så godt, som jeg formoder, det gør i bogen. Og det reducerer i ret høj grad filmen "One Day" til en sød og tragisk kærlighedshistorie, som man ikke for alvor engagerer sig i, fordi den mangler den emotionelle slagkraft.
Anne Hathaway og Jim Sturgess gør det egentlig fint som Emma og Dexter. De er så afgjort to dygtige skuespillere, men her mangler de kemi sammen, måske fordi de er hegnet ind af den stive form, hvor der sker store spring fra sekvens til sekvens. Grundlæggende set synes jeg ellers, det er en rigtig fin idé at strukturere fortællingen på den måde - men igen er det, som om det hæmmer filmen mere, end det gavner den. Selv om Scherfig & crew i øvrigt gør et flot stykke arbejde med production design, kostumer og makeup, der tydeligt markerer udviklingen i tid.
"One Day" er ikke nogen dårlig film, for det er en solid kærlighedshistorie, der bl.a. har mere mørke og dysterhed, end man normalt ser i romantiske mainstreamfilm. Men selv om den har mange gode elementer, ender den som helhed på det jævne. Scherfig har stillet sig tilfreds med at lave en pæn og poleret film, og derfor mangler der lige den ekstra skarphed og bid, som for alvor kunne gribe én som seer.
08/10-2011
