Lever ikke op til løftet
2.0
Thorbjørn Christoffersen og Kresten Vestbjerg Andersen har tidligere arbejdet sammen på to animationsfilm baseret på andres forlæg, nemlig "Terkel i knibe" og "Rejsen til Saturn". Nu har de så slået sig sammen med Philip Einstein Lipski, der i sin tid stod for markedsføringen af "Rejsen til Saturn", om at filmatisere én af deres egne ideer i "Ronal Barbaren". Som også er den første af deres film, der kommer i en 3D-udgave.
"Ronal Barbaren" er en fantasy-spoof, der foregår i en uspecificeret standard-fantasyverden. Her fungerer barbarerne som vogtere af det gode, fordi blodet fra fortidens store helt lever videre i dem. Det blod er dog også afgørende for en mørk fyrste, som vil tilrane sig verdensherredømmet ved at påkalde den dæmon, som den store helt for længe siden forviste. Så skurken kidnapper hele barbarstammen på nær Ronal, som af ukendte årsager er en svækling blandt muskelmænd. Og så er det pludselig op til Ronal at redde de andre, hjulpet af nogle nye venner, som han samler op på vejen.
Det er med andre ord en animationsfilm, der følger formlen fra utallige amerikanske af slagsen ved at handle om, at man godt kan være en helt, selv om andre griner ad én. Og når man finder sin indre helt, falder den søde pige også for én. Her tilsat en småplat humor, som spiller på diverse fantasy-klicheer. Svansede elvere, bøvede barbarer, dumme orker og så videre.
"Ronal Barbaren" er småsjov det meste af vejen, men for mig levede den slet ikke op til det løfte, der er givet i den dygtige markedsføring. Det kantede visuelle univers med kranier og piercinger er afløst af mere afrundede computeranimationer, som er okay uden at imponere. Og hele parodien på hair metal og selvhøjtidelig heavy er forsvundet og dukker kun op i slutteksterne. Der er kun én enkelt sekvens i filmen, som virker virkelig inspireret, nemlig den hvor Ronal skal snige sig ind i elvernes tårn og stjæle noget, iført en usynlighedssalve, som desværre ikke dækker ham helt. Resten er som nævnt kun jævnt småsjovt.
Derfor var min oplevelse, at filmmagerne ikke har turdet gå efter det kantede og unikke, men i stedet er faldet tilbage på det sikre, muligvis med en underliggende logik, om at animationsfilm jo er noget for børn, som åbenbart kun kan rammes ved at følge den her formel. Resultatet er en slags light-udgave af "Shrek". Hvilket meget vel kan have været det rigtige valg rent kommercielt - men det er altså gået ud over kvaliteten.
Stemmearbejdet er i øvrigt også på det jævne. Kun Ole Thestrup skiller sig ud som orakel, fordi han er så karakteristisk. Resten virker nogle gange lidt ude af sync med hinanden, og stemmer på bredt dansk gør altså heller ikke noget godt for at få en ukendt fantasyverden til at hænge sammen.
Jeg havde forventet mig mere af "Ronal Barbaren", så jeg var skuffet, også selv om jeg holder så meget af fantasygenren, at jeg ikke havde svært ved at se de letkøbte pointer i humoren.
"Ronal Barbaren" er en fantasy-spoof, der foregår i en uspecificeret standard-fantasyverden. Her fungerer barbarerne som vogtere af det gode, fordi blodet fra fortidens store helt lever videre i dem. Det blod er dog også afgørende for en mørk fyrste, som vil tilrane sig verdensherredømmet ved at påkalde den dæmon, som den store helt for længe siden forviste. Så skurken kidnapper hele barbarstammen på nær Ronal, som af ukendte årsager er en svækling blandt muskelmænd. Og så er det pludselig op til Ronal at redde de andre, hjulpet af nogle nye venner, som han samler op på vejen.
Det er med andre ord en animationsfilm, der følger formlen fra utallige amerikanske af slagsen ved at handle om, at man godt kan være en helt, selv om andre griner ad én. Og når man finder sin indre helt, falder den søde pige også for én. Her tilsat en småplat humor, som spiller på diverse fantasy-klicheer. Svansede elvere, bøvede barbarer, dumme orker og så videre.
"Ronal Barbaren" er småsjov det meste af vejen, men for mig levede den slet ikke op til det løfte, der er givet i den dygtige markedsføring. Det kantede visuelle univers med kranier og piercinger er afløst af mere afrundede computeranimationer, som er okay uden at imponere. Og hele parodien på hair metal og selvhøjtidelig heavy er forsvundet og dukker kun op i slutteksterne. Der er kun én enkelt sekvens i filmen, som virker virkelig inspireret, nemlig den hvor Ronal skal snige sig ind i elvernes tårn og stjæle noget, iført en usynlighedssalve, som desværre ikke dækker ham helt. Resten er som nævnt kun jævnt småsjovt.
Derfor var min oplevelse, at filmmagerne ikke har turdet gå efter det kantede og unikke, men i stedet er faldet tilbage på det sikre, muligvis med en underliggende logik, om at animationsfilm jo er noget for børn, som åbenbart kun kan rammes ved at følge den her formel. Resultatet er en slags light-udgave af "Shrek". Hvilket meget vel kan have været det rigtige valg rent kommercielt - men det er altså gået ud over kvaliteten.
Stemmearbejdet er i øvrigt også på det jævne. Kun Ole Thestrup skiller sig ud som orakel, fordi han er så karakteristisk. Resten virker nogle gange lidt ude af sync med hinanden, og stemmer på bredt dansk gør altså heller ikke noget godt for at få en ukendt fantasyverden til at hænge sammen.
Jeg havde forventet mig mere af "Ronal Barbaren", så jeg var skuffet, også selv om jeg holder så meget af fantasygenren, at jeg ikke havde svært ved at se de letkøbte pointer i humoren.
08/10-2011
