Fabelagtig, dog uden at være gudommelig

Nok en af de få film jeg kan forstå både kritikken og rosen fra både venner familie og anmeldere. Filmen er utvivlsomt god. Men den mister de to sidste stjerner på 2 ting. 1: alt for meget af det.... ja dårlige sider af Dirch. Jeg kunne Super godt li at filmen mest handlede om de hårde og dårlige ting i hans liv fordi alle de gode ting kan vi til en hver tid se i en hver film, opførelser på schenen og interwies. Dog at man ikke engang kunne putte bare en lille bitte mere glæde ind end at han var god med sine børn. 2: Slutningen. Slutningen med lille frøken himmelblå i et drømme vision virker simbelthen alt for desperart og alt for meget som om at filmen var gennem tænkt borset fra de manglede en god afslutning. De har jo direkte taget en film og givet den skygge sider med små hop af glæde frem til et brag af en slutning af glæde. Næ så vil jeg indrømme at alt taget i betrakning burde filmen holdes nede så man var sikker på hvad man havde og så slutte den af med hans oprindelige død. Men igen. filmen var IKKE dårlig. knep tårer, blev klogere, blev forbavset og bedst af alt kunne jeg stadig flække min lever af grin over Nikolais opførelser af Dirchs bedste mester værker. Mit store ønske er at man om 10 år vil prøve igen men DENNE gang. Ikke kun have hans forhold til Kjeld men oså folk som Ulf Pilgaard og Ove Sprogøe. Ellers en gennemført film der må være med i samlingen, dog ikke i top favorit listen. Godt gået :)