Hverken fugl eller fisk
3.0
Steven Spielberg og Peter Jackson har i fælles kærlighed til Tintin-universet kastet sig over at lave Hergés klassiske tegneserier som motion capture-film. Her med Jackson som producer og Spielberg som instruktør af en historie, der primært er baseret på albummet "Enhjørningens hemmelighed", men også mixer elementer fra "Krabben med de gyldne kløer" og "Rackham den Rødes skat" ind.
I "The Adventures of Tintin" er startskuddet til eventyrene, at Tintin køber en model af det gamle skib Enhjørningen. Det viser sig, at der er dele af et skattekort gemt i det og to identiske modeller, og at nogle er villige til at dræbe for at få skatten. Undervejs møder Tintin den fordrukne Kaptajn Haddock, hvis skib er blevet overtaget af skurkene, men som også viser sig at være en efterkommer af den kaptajn, som skjulte skatten.
Filmens tre manuskriptforfattere har møbleret en hel del om i de oprindelige Tintin-historier for at få tingene til at passe som film, men jeg synes, det overordnet er gjort med respekt for Hergés univers og detaljerne fra albummene.
Som gammel Tintin-læser var min største anke, at Haddock her bliver en ret sørgelig dranker og mangler den handlekraft, som også kendetegner ham fra serien. Men vi får dog enkelte fine tirader inklusive helt nye bandeord som 'ferskvandspolitikere'. Jeg synes også, det er lidt fjollet, at en mindre biperson er blevet skrevet op til at være historiens overskurk, når de kunne have brugt én af de 'rigtige' Tintin-skurke. Omvendt er det smukt, at forfatterne har fundet en undskyldning for at smugle Bianca Castafiore ind i handlingen. Så den grundlæggende omskrivning fra tegneserie til film er gjort fornuftigt, især i betragtning af, at Hergés historier var komplekse på en ikke særlig filmisk måde.
Til gengæld synes jeg ikke, at selve iscenesættelsen lykkes helt. Det skyldes blandt andet brugen af motion capture, som endnu ikke har vundet mig som fan. Bevares, teknikken bliver tydeligvis bedre og bedre, men den giver stadig en underligt stiv fornemmelse i mange sekvenser.
Derudover savnede jeg følelsen af at se noget rigtig eventyrligt, selv om der sker mange mærkelige ting, og der bliver brugt diverse eksotiske locations. Det hænger sammen med, at historien bliver fortalt relativt abrupt, og desuden har Spielberg ikke kunnet lade være med at skrue op for actionsekvenserne i traditionel Hollywood-stil. Det passer bare ikke ret godt til universet, og især i filmens klimaks bliver det alt for meget blockbuster-action. Tingene fungerer faktisk meget bedre i de mere stille perioder i filmen, hvor Spielberg bl.a. rammer tegneseriens slapstick-humor flot.
På skuespillersiden er det kanongodt tænkt at bruge Nick Frost og Simon Pegg som Dupond og Dupont, men Jamie Bell kunne være en hvilken som helst skuespiller som Tintin, Andy Serkis mangler som nævnt lidt punch som Haddock, og Daniel Craig er en jævnt ligegyldig skurk. Faktisk er Terry nærmest filmens bedste karakter ... men Tintins hund har vel egentlig altid været mere interessant end ham selv.
Der var bestemt mange steder i "The Adventures of Tintin", hvor jeg var fint underholdt. Men den virker altså ikke helt helstøbt - primært på grund af en lidt for hakkende fortælling, der især mister intensitet i anden halvdel, inden den når frem til den næsten antiklimaktiske slutning. Lidt en nåja-oplevelse og dermed en skuffelse, fordi det trods alt er Spielberg, der står bag. Det bliver spændende at se, om det virker bedre, hvis bagmændene som planlagt bytter roller og lader Jackson instruere en fortsættelse baseret på "De syv krystalkugler" og "Soltemplet".
I "The Adventures of Tintin" er startskuddet til eventyrene, at Tintin køber en model af det gamle skib Enhjørningen. Det viser sig, at der er dele af et skattekort gemt i det og to identiske modeller, og at nogle er villige til at dræbe for at få skatten. Undervejs møder Tintin den fordrukne Kaptajn Haddock, hvis skib er blevet overtaget af skurkene, men som også viser sig at være en efterkommer af den kaptajn, som skjulte skatten.
Filmens tre manuskriptforfattere har møbleret en hel del om i de oprindelige Tintin-historier for at få tingene til at passe som film, men jeg synes, det overordnet er gjort med respekt for Hergés univers og detaljerne fra albummene.
Som gammel Tintin-læser var min største anke, at Haddock her bliver en ret sørgelig dranker og mangler den handlekraft, som også kendetegner ham fra serien. Men vi får dog enkelte fine tirader inklusive helt nye bandeord som 'ferskvandspolitikere'. Jeg synes også, det er lidt fjollet, at en mindre biperson er blevet skrevet op til at være historiens overskurk, når de kunne have brugt én af de 'rigtige' Tintin-skurke. Omvendt er det smukt, at forfatterne har fundet en undskyldning for at smugle Bianca Castafiore ind i handlingen. Så den grundlæggende omskrivning fra tegneserie til film er gjort fornuftigt, især i betragtning af, at Hergés historier var komplekse på en ikke særlig filmisk måde.
Til gengæld synes jeg ikke, at selve iscenesættelsen lykkes helt. Det skyldes blandt andet brugen af motion capture, som endnu ikke har vundet mig som fan. Bevares, teknikken bliver tydeligvis bedre og bedre, men den giver stadig en underligt stiv fornemmelse i mange sekvenser.
Derudover savnede jeg følelsen af at se noget rigtig eventyrligt, selv om der sker mange mærkelige ting, og der bliver brugt diverse eksotiske locations. Det hænger sammen med, at historien bliver fortalt relativt abrupt, og desuden har Spielberg ikke kunnet lade være med at skrue op for actionsekvenserne i traditionel Hollywood-stil. Det passer bare ikke ret godt til universet, og især i filmens klimaks bliver det alt for meget blockbuster-action. Tingene fungerer faktisk meget bedre i de mere stille perioder i filmen, hvor Spielberg bl.a. rammer tegneseriens slapstick-humor flot.
På skuespillersiden er det kanongodt tænkt at bruge Nick Frost og Simon Pegg som Dupond og Dupont, men Jamie Bell kunne være en hvilken som helst skuespiller som Tintin, Andy Serkis mangler som nævnt lidt punch som Haddock, og Daniel Craig er en jævnt ligegyldig skurk. Faktisk er Terry nærmest filmens bedste karakter ... men Tintins hund har vel egentlig altid været mere interessant end ham selv.
Der var bestemt mange steder i "The Adventures of Tintin", hvor jeg var fint underholdt. Men den virker altså ikke helt helstøbt - primært på grund af en lidt for hakkende fortælling, der især mister intensitet i anden halvdel, inden den når frem til den næsten antiklimaktiske slutning. Lidt en nåja-oplevelse og dermed en skuffelse, fordi det trods alt er Spielberg, der står bag. Det bliver spændende at se, om det virker bedre, hvis bagmændene som planlagt bytter roller og lader Jackson instruere en fortsættelse baseret på "De syv krystalkugler" og "Soltemplet".
28/10-2011
