Dårlig stil
2.0
Kill Bill Volume 1 hører, som alle andre af Tarantino's værker, til den gruppe film som prioriterer stil frem for substans. Det er der i og for sig ikke noget galt i. Mit eneste krav er at stilen som bliver anvendt, skal tiltale mig positivt.
Kill Bill er desværre præget af en meget dårlig stil og filmrytme. Den springer frem og tilbage i tid, den er kapitelopdelt og den blander seriøsitet med en særpræget men mislykket useriøsitet. Alt dette kan bruges fornuftigt (undtagen kapitelopdelingen), men Kill Bill bliver ofte forvirrende og rodet.
Visuelt bliver den til tider direkte latterlig. Her tænker jeg på animationssekvensen og sort-hvid-scenen. De er rent ud til grin, og trækker nogle små kvaliteter som kunne have været tilstede ud af filmen. Den indeholder heller ikke noget af den særprægede Tarantino-dialog. Dialogen er faktisk meget anonym.
Så en fiasko betragter jeg desværre Kill Bill som. Dog ikke helt så stor en fiasko som Death Proof (også af Tarantino), men under alle omstændigheder forfejlet.
Kill Bill er desværre præget af en meget dårlig stil og filmrytme. Den springer frem og tilbage i tid, den er kapitelopdelt og den blander seriøsitet med en særpræget men mislykket useriøsitet. Alt dette kan bruges fornuftigt (undtagen kapitelopdelingen), men Kill Bill bliver ofte forvirrende og rodet.
Visuelt bliver den til tider direkte latterlig. Her tænker jeg på animationssekvensen og sort-hvid-scenen. De er rent ud til grin, og trækker nogle små kvaliteter som kunne have været tilstede ud af filmen. Den indeholder heller ikke noget af den særprægede Tarantino-dialog. Dialogen er faktisk meget anonym.
Så en fiasko betragter jeg desværre Kill Bill som. Dog ikke helt så stor en fiasko som Death Proof (også af Tarantino), men under alle omstændigheder forfejlet.
30/10-2011
