Anonym thriller
2.0
Dansk thriller med internationalt snit, hvor en kvinde vågner op i et fransk flodleje med hukommelsestab, en vadsæk fyldt med eurosedler og en pistol. Efter hun har slæbt sig ind til den nærmeste by, indser hun snart, at nogle er på jagt efter hende - og de forfølger hende hjem til Danmark, hvor forklaringen på mysteriet venter.
"ID:A" er baseret på romanen "På knivens æg" af Anne Chaplin Hansen, som altså er blevet til en ambitiøs filmproduktion i hænderne på instruktør Christian E. Christiansen, der senest scorede et mindre Hollywood-hit med "The Roommate". Blandt historiens temaer er hustruvold og politisk ekstremisme, og den slipper klart bedst fra det første i skildringen af sin stadigt mere desperate hovedperson. Desværre ender den bare også med at bygge alt for mange overspændte thrillerelementer på, og det reducerer "ID:A" til en lidt ligegyldig tjubang-film.
Filmen starter ellers fint med en god, klassisk opbygning af paranoia i Frankrig. Men da handlingen kommer til Danmark, begynder den også samtidig at blive for søgt. Den går abrupt ned i tempo for at etablere noget mere psykologi, men samtidig står det hurtigt klart, at historiens skurke er både utroværdige og tilhører den slags thrillerskurke, der har en næsten magisk evne til at dukke op, hvor plottet byder det.
Og da heltindens hukommelse endelig kommer tilbage, er filmen nødt til at spole tilbage i et monsterlangt flashback for at forklare, hvad der gik forud. Hvilket nok er den mindst elegante historieopbygning, jeg har set i en biograf i år.
Tuva Novotny er ellers godt valgt til hovedrollen, for hendes udstråling passer fint til at være en overlever, der kæmper sig igennem hukommelsestab og forfølgelse. Desværre er filmens andre roller rene stereotyper, ikke mindst Flemming Enevold, der er en fuldblods femikrimi-kliché som hendes mand, og Jens Jørn Spottag, som er lige så kikset som alle andre danske privatdetektiver på film.
"ID:A" er faktisk en film, som endnu en gang beviser, at Christian E. Christiansen har godt styr på sit basale håndværk, for han afvikler den egentlig ganske fermt. Desværre forhindrer det ikke, at handlingen kører af sporet på samme måde som i utallige andre paranoide thrillere. Den lugter af udelukkende at være et forsøg på at hive nogle hurtige penge i kassen til skrantende Zentropa. Men de skulle hellere give Christiansen mulighed for at lave nogle film med bund i, som han engang gjorde det med "Råzone".
"ID:A" er baseret på romanen "På knivens æg" af Anne Chaplin Hansen, som altså er blevet til en ambitiøs filmproduktion i hænderne på instruktør Christian E. Christiansen, der senest scorede et mindre Hollywood-hit med "The Roommate". Blandt historiens temaer er hustruvold og politisk ekstremisme, og den slipper klart bedst fra det første i skildringen af sin stadigt mere desperate hovedperson. Desværre ender den bare også med at bygge alt for mange overspændte thrillerelementer på, og det reducerer "ID:A" til en lidt ligegyldig tjubang-film.
Filmen starter ellers fint med en god, klassisk opbygning af paranoia i Frankrig. Men da handlingen kommer til Danmark, begynder den også samtidig at blive for søgt. Den går abrupt ned i tempo for at etablere noget mere psykologi, men samtidig står det hurtigt klart, at historiens skurke er både utroværdige og tilhører den slags thrillerskurke, der har en næsten magisk evne til at dukke op, hvor plottet byder det.
Og da heltindens hukommelse endelig kommer tilbage, er filmen nødt til at spole tilbage i et monsterlangt flashback for at forklare, hvad der gik forud. Hvilket nok er den mindst elegante historieopbygning, jeg har set i en biograf i år.
Tuva Novotny er ellers godt valgt til hovedrollen, for hendes udstråling passer fint til at være en overlever, der kæmper sig igennem hukommelsestab og forfølgelse. Desværre er filmens andre roller rene stereotyper, ikke mindst Flemming Enevold, der er en fuldblods femikrimi-kliché som hendes mand, og Jens Jørn Spottag, som er lige så kikset som alle andre danske privatdetektiver på film.
"ID:A" er faktisk en film, som endnu en gang beviser, at Christian E. Christiansen har godt styr på sit basale håndværk, for han afvikler den egentlig ganske fermt. Desværre forhindrer det ikke, at handlingen kører af sporet på samme måde som i utallige andre paranoide thrillere. Den lugter af udelukkende at være et forsøg på at hive nogle hurtige penge i kassen til skrantende Zentropa. Men de skulle hellere give Christiansen mulighed for at lave nogle film med bund i, som han engang gjorde det med "Råzone".
02/12-2011
