I Married a Vampire
2.0
Twilight-sagaen nærmere sig sin afslutning, men ligesom hos Harry Potter har producenterne valgt trække den ud ved at dele den sidste bog op i to film. I første halvdel af "Breaking Dawn" bliver Bella gift med vampyren Edward, og deres hvedebrødsdage medfører en overraskende, men også farlig graviditet. Fosteret suger nemlig livskraften ud af hende, og samtidig planlægger hendes tidligere varulvevenner at gå til angreb, fordi de ikke vil lade sådan en monstrøsitet (en halvpyr?) blive født.
På de overordnede linjer fortsætter "Breaking Dawn" den hyperromantiske og sexforskrækkede stil fra seriens tidligere afsnit. Bella og Edward har stadig den udødelige og uimodståelige kærlighed, og efter at være blevet gift har de nu også lov til at gå i seng med hinanden. Men det der sex er jo noget farligt noget, som på flere måder er ved at tage livet af den skrøbelige heltinde. Som i øvrigt tydeligvis bliver et mere komplet menneske, nu hvor hun har fundet sig en mand. Har jeg husket at nævne, at forfatteren bag serien, Stephenie Meyer, er troende mormon?
Der er også markante konservativt-kristne undertoner i Bellas beslutning, om at hun vil beholde barnet, som ikke rigtig bliver begrundet i filmen - på trods af, at fosteret altså er ved at slå hende ihjel.
Der bliver igen malet med den helt store patospensel, men når det er sagt, vil jeg også medgive, at "Breaking Dawn Part 1" har et lidt bedre flow end de to foregående film. Der er stadig længselsfulde blikke for alle pengene, men nu er historien i det mindste kommet forbi sit point of no return: Det store trekantsdrama er overstået, og nu er det rendyrket fantastisk sæbeopera med fokus på at få afsluttet fortællingen.
Det hjælper givetvis også, at instruktør Bill Condon tør gøre filmen lidt mere voldsom end de foregående afsnit. Der er især lagt mange kræfter i den store fødselsscene, som midt i det romantiske drama er gusten og blodig som en splatterfilm. Omvendt har Condon også inkluderet nogle underligt høhø-morsomme scener, og det betyder, at "Breaking Dawn Part 1" aldrig rigtig finder et gennemgående toneleje, men skøjter i mange retninger. Mens Robert Pattinson og Taylor Lautner stadig ikke overbeviser, om at de kan meget mere end at posere, og seriens bedste hovedrolleskuespiller, Kristen Stewart, til gengæld er optaget af at være døende i meget af filmen.
Jeg synes faktisk, det virker som en god beslutning at dele "Breaking Dawn" op i to dele, for der bliver lagt op til, at plottet i del to bevæger sig i en meget anderledes retning. Og jeg skal huske at rose Meyers originalhistorie, for at den rummer et større twist, som jeg ikke havde forudset. Men derudover byder filmen primært på den let døsige fornøjelse, som det er at se med i en sæbeopera, man efterhånden har fulgt i nogle år.
På de overordnede linjer fortsætter "Breaking Dawn" den hyperromantiske og sexforskrækkede stil fra seriens tidligere afsnit. Bella og Edward har stadig den udødelige og uimodståelige kærlighed, og efter at være blevet gift har de nu også lov til at gå i seng med hinanden. Men det der sex er jo noget farligt noget, som på flere måder er ved at tage livet af den skrøbelige heltinde. Som i øvrigt tydeligvis bliver et mere komplet menneske, nu hvor hun har fundet sig en mand. Har jeg husket at nævne, at forfatteren bag serien, Stephenie Meyer, er troende mormon?
Der er også markante konservativt-kristne undertoner i Bellas beslutning, om at hun vil beholde barnet, som ikke rigtig bliver begrundet i filmen - på trods af, at fosteret altså er ved at slå hende ihjel.
Der bliver igen malet med den helt store patospensel, men når det er sagt, vil jeg også medgive, at "Breaking Dawn Part 1" har et lidt bedre flow end de to foregående film. Der er stadig længselsfulde blikke for alle pengene, men nu er historien i det mindste kommet forbi sit point of no return: Det store trekantsdrama er overstået, og nu er det rendyrket fantastisk sæbeopera med fokus på at få afsluttet fortællingen.
Det hjælper givetvis også, at instruktør Bill Condon tør gøre filmen lidt mere voldsom end de foregående afsnit. Der er især lagt mange kræfter i den store fødselsscene, som midt i det romantiske drama er gusten og blodig som en splatterfilm. Omvendt har Condon også inkluderet nogle underligt høhø-morsomme scener, og det betyder, at "Breaking Dawn Part 1" aldrig rigtig finder et gennemgående toneleje, men skøjter i mange retninger. Mens Robert Pattinson og Taylor Lautner stadig ikke overbeviser, om at de kan meget mere end at posere, og seriens bedste hovedrolleskuespiller, Kristen Stewart, til gengæld er optaget af at være døende i meget af filmen.
Jeg synes faktisk, det virker som en god beslutning at dele "Breaking Dawn" op i to dele, for der bliver lagt op til, at plottet i del to bevæger sig i en meget anderledes retning. Og jeg skal huske at rose Meyers originalhistorie, for at den rummer et større twist, som jeg ikke havde forudset. Men derudover byder filmen primært på den let døsige fornøjelse, som det er at se med i en sæbeopera, man efterhånden har fulgt i nogle år.
02/12-2011
