Good vibrations
4.0
Opfindelsen af vibratoren er rammehistorien for denne romantiske komedie, som foregår i London i 1880'erne. Hovedpersonen er en idealistisk ung læge, der har svært ved at finde arbejde i den konservative hospitalsverden og ender med at blive ansat hos en ældre læge, som er ekspert i behandling af kvindeligt hysteri. Og som også har to spændende døtre - den ene velopdragen og dydig, den anden en temperamentsfuld suffragette, som driver et fattighjem.
Hos sin nye arbejdsgiver lærer hovedpersonen, hvordan man giver en underlivsmassage, som medfører såkaldte paroksysmer, der får hysteri til at forsvinde. Med mange faste patienter er det dog hårdt arbejde - men så er det heldigt, at han også har en god ven, der er interesseret i den nymodens elektricitet ... og vupti, så har de opfundet vibratoren.
Hovedpersonen i "Hysteria" hedder Mortimer Glanville, og det var da også navnet på en mand, der optog ét af de første patenter på en vibrator. Jeg formoder dog, at filmens handling er fri fantasi, men det gør den ikke mindre bizar set med moderne briller. Det er virkelig forunderligt, at man igennem århundreder arbejdede med den her diagnose af hysteri, der kunne uddeles på baggrund af alle mulige symptomer, og som altså blev behandlet ved at massere patienterne til orgasme. Hvilket jo betyder, at filmens pæne lægeklinik i virkeligheden er et lukrativt bordel.
"Hysteria" er en historie med mange slagkraftige pointer i forhold til seksualhistorie og kvindefrigørelse, og det grundlag kunne så absolut have fortjent at blive omsat til en langt mere alvorlig film, end instruktør Tanya Wexler har lavet her. Nu må man nøjes med en letbenet romcom, men den er så til gengæld også rigtig morsom. For det er selvfølgelig ikke svært at trække masser af grin ud af emnet, når det bliver foldet ud som ren satire over selvhøjtidelige mænd og lægelig uvidenskab.
Det er klart den seksuelle del af historien, som bærer filmen, for romancen hæver sig aldrig over at være en forudsigelig kliché. Faktisk mangler der troværdig kemi mellem de to hovedroller. Af dem klarer Hugh Dancy sig bedst i forfjamsket Hugh Grant-stil, mens Maggie Gyllenhaal derimod overspiller overraskende meget som den gæve suffragette. Til gengæld har filmen så en række veloplagte og morsomme biroller, ikke mindst til Rupert Everett som Dancys dekadente levemand af en ven.
Jeg synes som nævnt, det er lidt synd, at "Hysteria" tager så let på sit emne og nøjes med at være en lidt letkøbt komedie. Men den er til gengæld udført så underholdende, at jeg gerne tilgiver, at det også er en relativt ujævn film. For dens baggrundshistorie indeholder mange morsomt-bizarre detaljer - inklusive at vibratoren i årtier derefter blev solgt som et apparat til personlig pleje, uden (officiel) anerkendelse af, at den skulle have nogen seksuel funktion. Fire små stjerner herfra.
Hos sin nye arbejdsgiver lærer hovedpersonen, hvordan man giver en underlivsmassage, som medfører såkaldte paroksysmer, der får hysteri til at forsvinde. Med mange faste patienter er det dog hårdt arbejde - men så er det heldigt, at han også har en god ven, der er interesseret i den nymodens elektricitet ... og vupti, så har de opfundet vibratoren.
Hovedpersonen i "Hysteria" hedder Mortimer Glanville, og det var da også navnet på en mand, der optog ét af de første patenter på en vibrator. Jeg formoder dog, at filmens handling er fri fantasi, men det gør den ikke mindre bizar set med moderne briller. Det er virkelig forunderligt, at man igennem århundreder arbejdede med den her diagnose af hysteri, der kunne uddeles på baggrund af alle mulige symptomer, og som altså blev behandlet ved at massere patienterne til orgasme. Hvilket jo betyder, at filmens pæne lægeklinik i virkeligheden er et lukrativt bordel.
"Hysteria" er en historie med mange slagkraftige pointer i forhold til seksualhistorie og kvindefrigørelse, og det grundlag kunne så absolut have fortjent at blive omsat til en langt mere alvorlig film, end instruktør Tanya Wexler har lavet her. Nu må man nøjes med en letbenet romcom, men den er så til gengæld også rigtig morsom. For det er selvfølgelig ikke svært at trække masser af grin ud af emnet, når det bliver foldet ud som ren satire over selvhøjtidelige mænd og lægelig uvidenskab.
Det er klart den seksuelle del af historien, som bærer filmen, for romancen hæver sig aldrig over at være en forudsigelig kliché. Faktisk mangler der troværdig kemi mellem de to hovedroller. Af dem klarer Hugh Dancy sig bedst i forfjamsket Hugh Grant-stil, mens Maggie Gyllenhaal derimod overspiller overraskende meget som den gæve suffragette. Til gengæld har filmen så en række veloplagte og morsomme biroller, ikke mindst til Rupert Everett som Dancys dekadente levemand af en ven.
Jeg synes som nævnt, det er lidt synd, at "Hysteria" tager så let på sit emne og nøjes med at være en lidt letkøbt komedie. Men den er til gengæld udført så underholdende, at jeg gerne tilgiver, at det også er en relativt ujævn film. For dens baggrundshistorie indeholder mange morsomt-bizarre detaljer - inklusive at vibratoren i årtier derefter blev solgt som et apparat til personlig pleje, uden (officiel) anerkendelse af, at den skulle have nogen seksuel funktion. Fire små stjerner herfra.
10/12-2011
