Overbevisende gotik
5.0
Overbevisende filmatisering af Charlotte Brontës klassiske roman, hvis heltinde efter en hård opvækst får en stilling som privatlærerinde på et afsidesliggende gods. Der opstår der en overraskende romance mellem hende og husets herre, men han bærer på en mørk hemmelighed, som får store konsekvenser for deres kærlighed.
"Jane Eyre" har - naturligvis - været filmatiseret mange gange tidligere, men denne nye udgave er så afgjort værd at bruge tid på. Den er både ekstremt trofast over for romanen og fortalt i et gennemført moderne filmsprog. Instruktøren bag denne "Jane Eyre" er Cary Joji Fukunaga, som for to år siden debuterede med den fremragende "Sin nombre". Denne film er ikke helt oppe på samme niveau, men den understreger med al ønskelig tydelighed, at Fukunaga er ét af de helt store talenter derude, og at han virkelig kan fortælle historier på film.
Historien i "Jane Eyre" strækker sig over et par årtier, så som film må den nødvendigvis skæres lidt til. Her er det gjort med det forventelige fokus på den store, uheldsvangre gotiske kærlighedshistorie mellem to mennesker med stor forskel i både social status og alder. "Jane Eyre" er på den måde en fortælling med mange dimensioner, og Fukunaga folder den præcist ud i en film, der emmer af undertrykte følelser, samtidig med at den dystre, farvefattige billedstil konstant giver en skæbnetung undertone. Hver eneste kameraindstilling er gennemtænkt og flot eksekveret af Adriano Goldman, som Fukunaga også arbejdede sammen med på "Sin nombre".
Og så har filmen to særdeles velspillende hovedroller i Mia Wasikowska og Michael Fassbender. Wasikowska har nok den sværeste opgave i titelrollen, for der er en svær balance i at spille en kontrolleret, intelligent og viljestærk ung kvinde, der ikke stoler på nogen, men samtidig forelsker sig betingelsesløst. Det kræver virkelig præcist spil at gøre den rolle troværdig, men det leverer Wasikowska. Og hun har også en supergod underspillet kemi med Fassbender, som på sin side svinger flot fra dominerende raseri til fortvivlelse og næsten opgivende kærlighed. Men Fassbender er selvfølgelig også én af verdens hotteste skuespillere lige nu.
"Jane Eyre" anno 2011 er en imponerende præcis filmatisering, der med en nedtonet, men alligevel kvælende intensitet rammer den gotiske romance bedre end næsten alle andre film, jeg har set i genren. Den er faktisk så præcist eksekveret, at det næsten føles for intellektuelt og kalkuleret, men det hænger selvfølgelig også sammen med, at det er en historie, hvor følelserne mestendels befinder sig under overfladen. Det er i hvert fald ikke nogen stor kritik, for det her er en virkelig god film, og jeg glæder mig meget til at se, hvad Cary Joji Fukunaga kaster sig ud i næste gang.
"Jane Eyre" har - naturligvis - været filmatiseret mange gange tidligere, men denne nye udgave er så afgjort værd at bruge tid på. Den er både ekstremt trofast over for romanen og fortalt i et gennemført moderne filmsprog. Instruktøren bag denne "Jane Eyre" er Cary Joji Fukunaga, som for to år siden debuterede med den fremragende "Sin nombre". Denne film er ikke helt oppe på samme niveau, men den understreger med al ønskelig tydelighed, at Fukunaga er ét af de helt store talenter derude, og at han virkelig kan fortælle historier på film.
Historien i "Jane Eyre" strækker sig over et par årtier, så som film må den nødvendigvis skæres lidt til. Her er det gjort med det forventelige fokus på den store, uheldsvangre gotiske kærlighedshistorie mellem to mennesker med stor forskel i både social status og alder. "Jane Eyre" er på den måde en fortælling med mange dimensioner, og Fukunaga folder den præcist ud i en film, der emmer af undertrykte følelser, samtidig med at den dystre, farvefattige billedstil konstant giver en skæbnetung undertone. Hver eneste kameraindstilling er gennemtænkt og flot eksekveret af Adriano Goldman, som Fukunaga også arbejdede sammen med på "Sin nombre".
Og så har filmen to særdeles velspillende hovedroller i Mia Wasikowska og Michael Fassbender. Wasikowska har nok den sværeste opgave i titelrollen, for der er en svær balance i at spille en kontrolleret, intelligent og viljestærk ung kvinde, der ikke stoler på nogen, men samtidig forelsker sig betingelsesløst. Det kræver virkelig præcist spil at gøre den rolle troværdig, men det leverer Wasikowska. Og hun har også en supergod underspillet kemi med Fassbender, som på sin side svinger flot fra dominerende raseri til fortvivlelse og næsten opgivende kærlighed. Men Fassbender er selvfølgelig også én af verdens hotteste skuespillere lige nu.
"Jane Eyre" anno 2011 er en imponerende præcis filmatisering, der med en nedtonet, men alligevel kvælende intensitet rammer den gotiske romance bedre end næsten alle andre film, jeg har set i genren. Den er faktisk så præcist eksekveret, at det næsten føles for intellektuelt og kalkuleret, men det hænger selvfølgelig også sammen med, at det er en historie, hvor følelserne mestendels befinder sig under overfladen. Det er i hvert fald ikke nogen stor kritik, for det her er en virkelig god film, og jeg glæder mig meget til at se, hvad Cary Joji Fukunaga kaster sig ud i næste gang.
15/12-2011
