Baseball A/S
4.0
Anderledes sportsfilm om Billy Beane, der i slutningen af 90'erne blev sportsdirektør for baseballholdet Oakland Athletics, der er ét af de mindre hold i den amerikanske liga. Athletics havde det problem, at deres bedste spillere altid blev plukket af de mere pengestærke hold, og derfor begyndte Beane at bruge en ny teori, når der skulle rekrutteres spillere. I stedet for at kigge på den individuelle spillers kvaliteter brugte de statistik og sandsynlighedsberegning til at beregne spillernes bidrag på kritiske punkter, og det gjorde Athletics i stand til at hente billige spillere, men alligevel stille et hold, der var konkurrencedygtigt mod hold baseret på tre-fire gange så store budgetter.
"Moneyball" er en ærkeamerikansk film på flere punkter. For det første handler den om baseball, og det ved alle jo, hvad er, så der er ingen hjælp til udenforstående, som ikke ved, hvad fx bunting eller RBIs er. For det andet følger den grundlæggende den amerikanske sportsfilms skabelon om underdoggens vej til succes - men her bliver den bredt ud til at handle mere om det forretningsmæssige aspekt end om selve spillet på banen. Og det er så også det, som gør "Moneyball" mere interessant end de fleste sportsfilm.
Spillet i baglokalerne er umiddelbart ikke noget stærkt filmisk emne, men det bliver faktisk rigtig interessant her - der kan man godt se, at Aaron Sorkin er én af manuskriptforfatterne, for filmen har noget af den samme dygtige fortælling om forretning, som gjorde "The Social Network" stærk. Helt så god som Facebook-filmen er "Moneyball" dog ikke, mest fordi de personlige konflikter er mindre interessante.
Spændingerne mellem ny og gammel tænkning i Athletics bliver fint trukket op, men ikke ført helt igennem i konflikten mellem sportsdirektøren og træneren, der insisterer på at sætte sit hold efter den gamle skole. Og detaljerne fra Beanes privatliv med kuldsejlet ægteskab og delebarn er nærmest ligegyldige. Men trods det forbliver filmen altså interessant, også fordi den kommer omkring mange facetter af dynamikken omkring et professionelt sportshold, og fordi instruktør Bennett Miller afvikler den med en god rød tråd i den centrale historie om 'moneyball'-tankegangen. Filmen forsimpler dog forløbet til kun at foregå over én sæson, hvor Beane i virkeligheden byggede det op over flere - men det falder nok under dramatisk frihed.
Derudover er Brad Pitt rigtig god og mere amerikansk end nogensinde i hovedrollen - han bliver givetvis Oscar-nomineret om en måned. Og der er en rigtig god birolle til Jonah Hill som hans lidt usikre unge sidekick, der er ansvarlig for al matematikken. Resten af rollerne er også solidt besat, bl.a. med Philip Seymour Hoffman i en usædvanligt nedtonet rolle - og det er i det hele taget, hvad "Moneyball" er: Solid, interessant, men ikke spektakulær. En professionelt leveret sportsfilm, der skiller sig ud fra feltet ved at fokusere mere på baglokalet end på banen.
"Moneyball" er en ærkeamerikansk film på flere punkter. For det første handler den om baseball, og det ved alle jo, hvad er, så der er ingen hjælp til udenforstående, som ikke ved, hvad fx bunting eller RBIs er. For det andet følger den grundlæggende den amerikanske sportsfilms skabelon om underdoggens vej til succes - men her bliver den bredt ud til at handle mere om det forretningsmæssige aspekt end om selve spillet på banen. Og det er så også det, som gør "Moneyball" mere interessant end de fleste sportsfilm.
Spillet i baglokalerne er umiddelbart ikke noget stærkt filmisk emne, men det bliver faktisk rigtig interessant her - der kan man godt se, at Aaron Sorkin er én af manuskriptforfatterne, for filmen har noget af den samme dygtige fortælling om forretning, som gjorde "The Social Network" stærk. Helt så god som Facebook-filmen er "Moneyball" dog ikke, mest fordi de personlige konflikter er mindre interessante.
Spændingerne mellem ny og gammel tænkning i Athletics bliver fint trukket op, men ikke ført helt igennem i konflikten mellem sportsdirektøren og træneren, der insisterer på at sætte sit hold efter den gamle skole. Og detaljerne fra Beanes privatliv med kuldsejlet ægteskab og delebarn er nærmest ligegyldige. Men trods det forbliver filmen altså interessant, også fordi den kommer omkring mange facetter af dynamikken omkring et professionelt sportshold, og fordi instruktør Bennett Miller afvikler den med en god rød tråd i den centrale historie om 'moneyball'-tankegangen. Filmen forsimpler dog forløbet til kun at foregå over én sæson, hvor Beane i virkeligheden byggede det op over flere - men det falder nok under dramatisk frihed.
Derudover er Brad Pitt rigtig god og mere amerikansk end nogensinde i hovedrollen - han bliver givetvis Oscar-nomineret om en måned. Og der er en rigtig god birolle til Jonah Hill som hans lidt usikre unge sidekick, der er ansvarlig for al matematikken. Resten af rollerne er også solidt besat, bl.a. med Philip Seymour Hoffman i en usædvanligt nedtonet rolle - og det er i det hele taget, hvad "Moneyball" er: Solid, interessant, men ikke spektakulær. En professionelt leveret sportsfilm, der skiller sig ud fra feltet ved at fokusere mere på baglokalet end på banen.
24/12-2011