En simpel historie med fantastiske kontraster
5.0
Jeg var muligvis gået glip af den her, hvis den ikke i sidste uge havde givet Mads Matthiesen instruktørprisen på Sundance-festivalen. Det er et stort kvalitetsstempel, og "10 timer til Paradis" lever op til det, for denne stilfærdige og rørende fortælling bliver med garanti én af årets bedste danske film.
Det er Matthiesens debut som spillefilminstruktør og en udbygning af kortfilmen "Dennis", som han lavede for fem år siden. Hovedpersonen er også denne gang Dennis, en kæmpestor bodybuilder fra Rødovre, som bag muskler og tatoveringer er et genert og følsomt gemyt og som 38-årig stadig bor hjemme hos sin mor. Hun er til gengæld en væmmelig lille hvidhåret dame, der har gravet kløerne dybt ned i sønnen og bestemt ikke har tænkt sig, at han skal gøre andet end at give sin mor opmærksomhed. Det er nok en medvirkende årsag til, at Dennis har det rigtig svært med kvinder, selv om han virkelig gerne vil finde kærligheden. Men da hans onkel importerer en hustru fra Thailand, ser Dennis nye muligheder, stikker moderen en plade og drager til Pattaya på jagt efter den eneste ene.
Det er en simpel historie, Matthiesen her har skrevet sammen med Martin Zandvliet. Men den bliver virkelig smukt fortalt, bl.a. via de fantastiske kontraster, som Matthiesen dygtigt slår på: Den store, naive mand og hans lillebitte, men totalt dominerende mor. Det pumpede, godmodige muskelbundt, der går på jagt efter kærlighed i Thailands benhårde sexindustri. Og så thaikvinderne, der tydeligvis har et meget mere kynisk syn på verden og helt andre prioriteringer.
"10 timer til Paradis" er derudover virkelig velfortalt, fordi Matthiesen tør lade billederne tale for sig selv i et roligt tempo. Dennis er en mand af få ord, men gang på gang ser man, hvordan han må kæmpe for at holde følelserne inde og tænke en ekstra gang, før han kan handle. Det virker, ikke mindst også fordi Kim Kold spiller utroligt overbevisende og gør den her blidhed troværdig bag muskelmassen. Filmens bedste rolle har Elsebeth Steentoft dog som hans mor - en fantastisk præcist billede af følelsesmæssig manipulation, der gør så ondt, at man bare sidder og håber på, at hendes søn vil skrige ad hende. Og på den thailandske side er Lamaiporn Sangmanee Hougaard også fint overbevisende som den anden del af filmens fantastiske kærlighedshistorie.
Jeg så den her, dagen efter jeg havde set "Undskyld jeg forstyrrer" - og det er to danske film, der på sin vis minder meget om hinanden. Begge indeholder en bizar kærlighedshistorie, og begge handler først og fremmest om at frigøre sig fra en ubehagelig, dominerende mor. "10 timer til Paradis" er bare klasser over den anden film, fordi den ikke bare reducerer det hele til selvretfærdig, påtaget skæv satire, men faktisk tør være følsom og gribende og formidle sin aparte historie via rørende troværdige figurer. Det er simpelt, men forbandet effektivt.
Det er Matthiesens debut som spillefilminstruktør og en udbygning af kortfilmen "Dennis", som han lavede for fem år siden. Hovedpersonen er også denne gang Dennis, en kæmpestor bodybuilder fra Rødovre, som bag muskler og tatoveringer er et genert og følsomt gemyt og som 38-årig stadig bor hjemme hos sin mor. Hun er til gengæld en væmmelig lille hvidhåret dame, der har gravet kløerne dybt ned i sønnen og bestemt ikke har tænkt sig, at han skal gøre andet end at give sin mor opmærksomhed. Det er nok en medvirkende årsag til, at Dennis har det rigtig svært med kvinder, selv om han virkelig gerne vil finde kærligheden. Men da hans onkel importerer en hustru fra Thailand, ser Dennis nye muligheder, stikker moderen en plade og drager til Pattaya på jagt efter den eneste ene.
Det er en simpel historie, Matthiesen her har skrevet sammen med Martin Zandvliet. Men den bliver virkelig smukt fortalt, bl.a. via de fantastiske kontraster, som Matthiesen dygtigt slår på: Den store, naive mand og hans lillebitte, men totalt dominerende mor. Det pumpede, godmodige muskelbundt, der går på jagt efter kærlighed i Thailands benhårde sexindustri. Og så thaikvinderne, der tydeligvis har et meget mere kynisk syn på verden og helt andre prioriteringer.
"10 timer til Paradis" er derudover virkelig velfortalt, fordi Matthiesen tør lade billederne tale for sig selv i et roligt tempo. Dennis er en mand af få ord, men gang på gang ser man, hvordan han må kæmpe for at holde følelserne inde og tænke en ekstra gang, før han kan handle. Det virker, ikke mindst også fordi Kim Kold spiller utroligt overbevisende og gør den her blidhed troværdig bag muskelmassen. Filmens bedste rolle har Elsebeth Steentoft dog som hans mor - en fantastisk præcist billede af følelsesmæssig manipulation, der gør så ondt, at man bare sidder og håber på, at hendes søn vil skrige ad hende. Og på den thailandske side er Lamaiporn Sangmanee Hougaard også fint overbevisende som den anden del af filmens fantastiske kærlighedshistorie.
Jeg så den her, dagen efter jeg havde set "Undskyld jeg forstyrrer" - og det er to danske film, der på sin vis minder meget om hinanden. Begge indeholder en bizar kærlighedshistorie, og begge handler først og fremmest om at frigøre sig fra en ubehagelig, dominerende mor. "10 timer til Paradis" er bare klasser over den anden film, fordi den ikke bare reducerer det hele til selvretfærdig, påtaget skæv satire, men faktisk tør være følsom og gribende og formidle sin aparte historie via rørende troværdige figurer. Det er simpelt, men forbandet effektivt.
09/02-2012
