Psycho prom queen bitch
5.0
I 2008 vandt Diablo Cody en Oscar for sit første manuskript, nemlig det til "Juno", som også var det endelige gennembrud for instruktøren Jason Reitman. Nu arbejder de to sammen igen i en endnu sortere komedie, som er baseret på den skæve idé om en voksen kvinde, der hænger ubehjælpeligt fast i amerikansk mainstream-ungdomskultur.
Hovedpersonen hedder Mavis Gary, er i slutningen af 30'erne, bor i Minneapolis og forsøger at komme i gang med at skrive sidste bind i en serie ungdomsromaner, der foregår omkring en high school. Hun er også nyligt fraskilt og bedøver sig med druk og vilde byture. Men så beslutter Mavis sig for at tage tilbage til sin hjemby - Mercury, Minnesota - for at genvinde sin sande kærlighed, ham den søde fra high school-tiden, som godt nok har kone og nyfødt barn, men han var jo skæbnebestemt til at være sammen med Mavis. Så hun tager sin hund under armen, starter Morris Mini'en og kører af sted ...
Det går selvfølgelig slet ikke godt. For Mavis befinder sig mentalt i en fantasiverden, hvor alle klicheerne om den eneste ene (med ekstra amerikansk patos) er sande. Og i virkeligheden kan man ikke engang beskrive hende med det der fine amerikanske udtryk, 'a train wreck waiting to happen'. Mavis er ét skridt videre, 'a train wreck happening'.
Nu lyder det formentlig, som om "Young Adult" er en tung omgang om dysfunktionalitet med en sølle hovedperson. Men det er den slet ikke, og det skyldes én af filmens to store forcer, nemlig Codys vanvittigt gode manuskript. Det er i mine øjne hendes suverænt bedste værk hidtil, for det er ætsende skarpt på en måde, som fx "Juno" ikke kom i nærheden af. Historiens mest elegante greb er, at Mavis er så åbenmundet kynisk, at hun slet ikke virker sølle. Én af hendes tidligere klassekammerater kalder hende undervejs for "psycho prom queen bitch", og man forstår hvorfor. Hun har haft de ondeste rundsave på albuerne, dengang det bare handlede om at være dullet op og vinde socialt.
Men der, hvor historien flytter sig langt ud over de feelgood- og romcom-klicheer, som den tydeligt spejler sig imod, er i Mavis' syn på verden. Hun er godt nok alkoholiseret, lider af en slags vrangforestillinger og er et allround dumt svin ... men der er samtidig en sandhed i hendes forståelse af tingene, som i hvert fald ramte mig. For filmen er nok en nedsabling af det lyserøde prom queen-univers, Mavis forholder sig til, men den har også en skarp pointe, omkring at kernefamilielivet i Mercury ikke fører nogen specielt givende steder hen. Og Mavis er, på sin helt egen forkerte måde, en heltinde.
Jeg har læst en håndfuld amerikanske anmeldelser af den her film, og det er slående, hvordan de alle sammen karakteriserer hovedpersonen som uforbederlig og filmen som et portræt af evige ungdomsfantasier. I mine øjne har de slet ikke forstået, hvad der sker i filmens slutsekvens, og at Cody har skrevet et manuskript, der stikker en hel del dybere end det.
At det kan lade sig gøre at få en så umage størrelse til at ramme plet, skyldes så i høj grad filmens anden store force, nemlig Charlize Theron i hovedrollen. Hun er mere end fremragende og rammer et imponerende register af følelser og stemninger - fra de scener, hvor hun vågner baldret og udsplattet op på sengen, til dem, hvor hun bidsk konfronterer fortiden. Der er i mine øjne Therons bedste rolle nogensinde, og hun har fortjent endnu mere ros og flere priser, end hun har fået.
"Young Adult" indeholder også en stor birolle til stand-up-komikeren Patton Oswalt som manden, Mavis kalder "the hate crime guy" - ham, der blev slået til krøbling i teenageårene, fordi skolens jocks troede, at han var bøsse. Han er cirka lige så bitter som Mavis, men leverer til gengæld en klar realitetssans som modvægt til hendes planer om at stjæle ungdomskæresten. Der i øvrigt spilles præcist af Patrick Wilson i en usædvanligt almindelig rolle.
Jeg føler egentlig, at det er lidt for sent, jeg sidder og skriver den her anmeldelse, for "Young Adult" er allerede røget af plakaten igen. Der var åbenbart ikke rigtig nogen, som ville se den, så den fik kun to uger i danske biografer. Det er enormt synd, for "Young Adult" er indtil videre den bedste film, jeg har set i år. Et skarpt, sorthumoristisk bagholdsangreb på den renskurede amerikanske drøm om succes og familieliv, båret af Cody og Theron med solid støtte fra Jason Reitmans fine instruktion. Den er på én gang rigtig morsom, rigtig tåkrummende og rigtig intelligent, og Mavis Gary er en karakter, der burde gå over i filmhistorien. Fem store stjerner herfra.
Hovedpersonen hedder Mavis Gary, er i slutningen af 30'erne, bor i Minneapolis og forsøger at komme i gang med at skrive sidste bind i en serie ungdomsromaner, der foregår omkring en high school. Hun er også nyligt fraskilt og bedøver sig med druk og vilde byture. Men så beslutter Mavis sig for at tage tilbage til sin hjemby - Mercury, Minnesota - for at genvinde sin sande kærlighed, ham den søde fra high school-tiden, som godt nok har kone og nyfødt barn, men han var jo skæbnebestemt til at være sammen med Mavis. Så hun tager sin hund under armen, starter Morris Mini'en og kører af sted ...
Det går selvfølgelig slet ikke godt. For Mavis befinder sig mentalt i en fantasiverden, hvor alle klicheerne om den eneste ene (med ekstra amerikansk patos) er sande. Og i virkeligheden kan man ikke engang beskrive hende med det der fine amerikanske udtryk, 'a train wreck waiting to happen'. Mavis er ét skridt videre, 'a train wreck happening'.
Nu lyder det formentlig, som om "Young Adult" er en tung omgang om dysfunktionalitet med en sølle hovedperson. Men det er den slet ikke, og det skyldes én af filmens to store forcer, nemlig Codys vanvittigt gode manuskript. Det er i mine øjne hendes suverænt bedste værk hidtil, for det er ætsende skarpt på en måde, som fx "Juno" ikke kom i nærheden af. Historiens mest elegante greb er, at Mavis er så åbenmundet kynisk, at hun slet ikke virker sølle. Én af hendes tidligere klassekammerater kalder hende undervejs for "psycho prom queen bitch", og man forstår hvorfor. Hun har haft de ondeste rundsave på albuerne, dengang det bare handlede om at være dullet op og vinde socialt.
Men der, hvor historien flytter sig langt ud over de feelgood- og romcom-klicheer, som den tydeligt spejler sig imod, er i Mavis' syn på verden. Hun er godt nok alkoholiseret, lider af en slags vrangforestillinger og er et allround dumt svin ... men der er samtidig en sandhed i hendes forståelse af tingene, som i hvert fald ramte mig. For filmen er nok en nedsabling af det lyserøde prom queen-univers, Mavis forholder sig til, men den har også en skarp pointe, omkring at kernefamilielivet i Mercury ikke fører nogen specielt givende steder hen. Og Mavis er, på sin helt egen forkerte måde, en heltinde.
Jeg har læst en håndfuld amerikanske anmeldelser af den her film, og det er slående, hvordan de alle sammen karakteriserer hovedpersonen som uforbederlig og filmen som et portræt af evige ungdomsfantasier. I mine øjne har de slet ikke forstået, hvad der sker i filmens slutsekvens, og at Cody har skrevet et manuskript, der stikker en hel del dybere end det.
At det kan lade sig gøre at få en så umage størrelse til at ramme plet, skyldes så i høj grad filmens anden store force, nemlig Charlize Theron i hovedrollen. Hun er mere end fremragende og rammer et imponerende register af følelser og stemninger - fra de scener, hvor hun vågner baldret og udsplattet op på sengen, til dem, hvor hun bidsk konfronterer fortiden. Der er i mine øjne Therons bedste rolle nogensinde, og hun har fortjent endnu mere ros og flere priser, end hun har fået.
"Young Adult" indeholder også en stor birolle til stand-up-komikeren Patton Oswalt som manden, Mavis kalder "the hate crime guy" - ham, der blev slået til krøbling i teenageårene, fordi skolens jocks troede, at han var bøsse. Han er cirka lige så bitter som Mavis, men leverer til gengæld en klar realitetssans som modvægt til hendes planer om at stjæle ungdomskæresten. Der i øvrigt spilles præcist af Patrick Wilson i en usædvanligt almindelig rolle.
Jeg føler egentlig, at det er lidt for sent, jeg sidder og skriver den her anmeldelse, for "Young Adult" er allerede røget af plakaten igen. Der var åbenbart ikke rigtig nogen, som ville se den, så den fik kun to uger i danske biografer. Det er enormt synd, for "Young Adult" er indtil videre den bedste film, jeg har set i år. Et skarpt, sorthumoristisk bagholdsangreb på den renskurede amerikanske drøm om succes og familieliv, båret af Cody og Theron med solid støtte fra Jason Reitmans fine instruktion. Den er på én gang rigtig morsom, rigtig tåkrummende og rigtig intelligent, og Mavis Gary er en karakter, der burde gå over i filmhistorien. Fem store stjerner herfra.
06/03-2012
